FDM

P-selskaber sat på plads: Slut med usynlige opkrævninger

7.11.2026 12:18:51 CET | FDM | Pressemeddelelse

Del

P-selskabers adgang til oplysninger om bilister må kun bruges i sager om p-afgifter – ikke til andre typer opkrævninger, slår Motorstyrelsen fast i ny vejledning. En vigtig sejr for bilisternes retssikkerhed, mener FDM, som roser Motorstyrelsen, skatte- og vækstministeren og by-, land- og transportministeren for klar udmelding.

Sort p-skilt med vilkår for parkering
Ny vejledning om p-selskabers adgang til oplysninger om bilister er godt nyt, mener FDM. Foto: FDM

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), by-, land- og transportminister Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Motorstyrelsen indskærper nu reglerne for private p-selskabers brug af deres særadgang til Motorregistret.

I en ny vejledning til p-selskaberne slår Motorstyrelsen fast, at de private p-selskabers adgang til oplysninger om bilisterne i Motorregistret kun må bruges i sager om p-afgifter, som ikke er betalt.

Styrelsen understreger samtidig, at p-afgifter kun er gyldige, hvis de er anbragt synligt på bilen eller overdraget til føreren, og at det har betydning for, hvad p-selskaberne må bruge deres adgang til Motorregistret til.

"Motorstyrelsens præcisering af p-selskabernes brug af Motorregistret er en rigtig god nyhed for alle med bil. Den gør det meget klart, hvad private p-selskaber må og, nok så vigtigt, ikke må bruge deres terminaladgang til. Det er en præcisering, vi længe har efterlyst, og som er en klar styrkelse af bilisternes retssikkerhed. Det vil vi gerne rose skatte- og vækstministeren, by-, land- og transportministeren og Motorstyrelsen for," siger adm. direktør i FDM Stina Glavind.

FDM forventer, at p-selskaberne følger Motorstyrelsens præcisering af reglerne for brug af Motorregistret.

Ikke et datamæssigt tag selv-bord

FDM har igennem lang tid beskrevet en lang række sager, hvor bilister har modtaget såkaldte usynlige opkrævninger for parkering eller ophold på p-pladser. Også selvom de ikke har modtaget nogen fysisk afgift forud.

I den forbindelse har FDM kritiseret p-selskabernes brug af Motorregistret til at hente oplysninger om bilisterne ved opkrævning af f.eks. dags- og opholdsgebyrer. Men det tillader Motorstyrelsen altså ikke længere.

"P-selskabernes særadgang til Motorregistret er et privilegium. Det har aldrig været tænkt som et datamæssigt tag selv-bord. Alligevel har p-selskaberne brugt det til at eftersende opkrævninger, som bilister i mange tilfælde først har modtaget længe efter parkeringen. Det er problematisk for retssikkerheden, og derfor er vejledningen et stort skridt mod mere fair parkering," siger Stina Glavind.

For at sikre at det sker, vil FDM nu sætte en ’tip os’-funktion op på sin hjemmeside, hvor bilister kan indsende opkrævninger, hvis de vurderer, at opkrævningen, de har modtaget, er i strid med reglerne. Formålet er at indsamle dokumentation, der kan gives videre til myndighederne.

Læs mere på fdm.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Sort p-skilt med vilkår for parkering
Ny vejledning fra Motorstyrelsen er en god nyhed for alle med bil, mener FDM. Vejledningen gør det meget klart, hvornår private p-selskaber må og ikke må hente oplysninger om bilister.
Foto: FDM
Download

Om FDM

FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.

FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.

Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.

Læs mere om FDM

Følg pressemeddelelser fra FDM

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FDM

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye