Columbus lancerer ny AI-strategi efter fortsat vækst i Q3

5.11.2026 09:50:31 CET | Columbus | Pressemeddelelse

Del

Columbus lancerer i dag ASTRA 29, selskabets nye strategi for 2027–2029. Målet er at skabe en mere skalerbar og lønsom forretning ved at kombinere stærk brancheindsigt med AI-baserede løsninger. Lanceringen kommer efter et Q3, hvor omsætning steg med 6%, og den justerede EBITDA-margin nåede 10,3% mod 6,9% i samme kvartal sidste år.

Med afsæt i den hidtidige New Heights-strategi tager Columbus nu næste skridt i udviklingen af forretningen. Fremover skal selskabet ikke blot implementere teknologi hos kunderne, men i højere grad levere AI-baserede services, udvikle nye forretningsmodeller og styrke indtjeningen.

"Columbus står i en unik position til at udnytte de nye AI-muligheder. Vi har en dyb forståelse for vores kunders brancher og stærke kunderelationer, og når vi kombinerer det med de nye AI-løsninger, får vi mulighed for at udvide vores forretning, øge væksten og forbedre lønsomheden. Med ASTRA 29 er vi klar til at omsætte mulighederne til konkrete resultater," siger Søren Krogh Knudsen, CEO, Columbus.

Q3 viste fortsat vækst og forbedret underliggende indtjening
Columbus fortsatte den positive udvikling i Q3 2026 med en omsætningsvækst på 6 % til DKK 367 mio. Væksten var især drevet af øget kundeaktivitet inden for Data & AI, mens Dynamics 365 også bidrog positivt, særligt på det norske marked.

Den underliggende indtjening blev også forbedret. Justeret EBITDA steg til DKK 38 mio., svarende til en justeret EBITDA-margin på 10,3% mod 6,9% i tredje kvartal 2025. Højere effektivitet og bedre udnyttelse af medarbejdernes tid bidrog positivt til indtjeningen. I løbet af kvartalet tilpassede Columbus samtidig kapaciteten og omkostningerne til markedsforholdene og kravene i den nye strategi.

Det rapporterede EBITDA-resultat blev DKK 18 mio., svarende til en EBITDA-margin på 4,8%. Resultatet er påvirket af omstruktureringsomkostninger på DKK 20 mio., som blev indregnet i kvartalet.

"Q3 viser, at vi bevæger os i den rigtige retning. Væksten er taget til, vi arbejder mere effektivt, og vi begynder at se effekten af de ændringer, vi har gennemført. Vi er ikke i mål endnu, men udviklingen i indtjeningen giver os et godt udgangspunkt for næste kapitel i Columbus," siger Søren Krogh Knudsen.

ASTRA 29 – Vi bygger fremtidens Columbus
Med ASTRA 29 vil Columbus styrke sin position som en betroet teknologipartner for virksomheder med forretningskritiske systemer og samtidig udnytte de nye muligheder, AI åbner. Strategien har tre centrale indsatsområder:

  • Styrke de eksisterende services med AI, så Columbus kan levere mere effektivt og få større del i den værdi, der skabes.
  • Udvikle nye AI-agentbaserede services, der binder kundernes systemer, data og forretningsprocesser sammen.
  • Udvide rollen som drifts- og udviklingspartner, hvor Columbus tager et større ansvar for at drive og løbende forbedre kundernes løsninger.

En væsentlig ændring med ASTRA 29 er måden, Columbus leverer sine ydelser og tjener penge på. Hvor forretningen i dag i høj grad bygger på salg af konsulenttimer, vil Columbus fremover i stigende grad kombinere medarbejdernes ekspertise med AI-agenter, tage ansvar for konkrete resultater og indgå længerevarende samarbejder med kunderne. Det ændrer både måden, Columbus arbejder på, og måden selskabet skaber værdi og får betaling for den.

Udviklingen er allerede i gang. I tredje kvartal indgik Columbus sine første Augmented Delivery-kontrakter, hvor konsulenter og AI-agenter arbejder sammen om at levere aftalte resultater til en fast pris frem for traditionel timebetaling.

"ASTRA 29 handler om at bygge fremtidens Columbus. Vi vil bruge det, vi allerede er gode til, sammen med nye AI-løsninger og forretningsmodeller, der gør det muligt at vokse uden at øge omkostningerne tilsvarende. Det skal skabe mere værdi for vores kunder, medarbejdere og aktionærer og samtidig styrke både vækst og indtjening," siger Søren Krogh Knudsen.


Forventninger til 2026 og finansielle ambitioner for 2029
Som meddelt den 22. oktober 2026 forventer Columbus følgende for hele 2026:

  • Organisk omsætningsvækst i niveauet 2–3 %
  • EBITDA-margin på cirka 6 %

 

Med ASTRA 29 præsenterer Columbus samtidig nye finansielle ambitioner for 2029 med fokus på højere vækst, bedre lønsomhed og en større andel af tilbagevendende omsætning.

Finansielle ambitioner for 2029

  • Omsætning: DKK 2 mia.
  • EBITDA: DKK 300 mio.
  • Tilbagevendende omsætning som andel af den samlede omsætning: 20%

 

 Hovedtal for tredje kvartal 2026

  • Omsætning: DKK 367 mio. (Q3 2025: DKK 347 mio.)
  • Justeret EBITDA: DKK 38 mio. (Q3 2025: DKK 24 mio.)
  • Justeret EBITDA-margin: 10,3% (Q3 2025: 6,9%)
  • Pengestrømme fra driften (CFFO): DKK 55 mio. (Q3 2025: DKK 7 mio.)
  • Effektivitet: 62% (Q3 2025: 58%)

 

Hovedtal for årets første ni måneder 2026

  • Omsætning: DKK 1.205 mio. (ÅTD 2025: DKK 1.191 mio.)
  • Justeret EBITDA: DKK 81 mio. (ÅTD 2025: DKK 89 mio.)
  • Justeret EBITDA-margin: 6,7% (ÅTD 2025: 7,4%)
  • Pengestrømme fra driften (CFFO): DKK 14 mio. (ÅTD 2025: DKK 42 mio.)
  • Effektivitet: 63% (2025: 61%)

Læs delårsrapporten for Q3 2026 her: https://storage.googleapis.com/inderes-widgets-prod-assets/columbus/attachments/26e62218-bc99-489e-b99b-980b28cf392d/columbus-interim-report-q3-2026.pdf

Læse selskabsmeddelelse vedrørende ASTRA 29 her:https://storage.googleapis.com/inderes-widgets-prod-assets/columbus/attachments/dc7286f7-b725-4480-b904-96d29c9a9177/se-68-2026-columbus-announces-new-strategy.pdf

Kontakter

Camilla Grønnegaard
cgr@columbusglobal.com
+45 29 69 05 55

Om Columbus

Columbus er et internationalt konsulenthus med hovedkontor i Danmark og mere end 1.400 medarbejdere og 1.100 kunder globalt. Columbus rådgiver og implementerer digitale løsninger, der understøtter forretningskritiske processer inden for bl.a. produktion, detailhandel, fødevarer og life science. Serviceydelserne omfatter Cloud Services, Data & AI, ERP, CRM, digital handel og cybersikkerhed. Columbus har lokal tilstedeværelse i Norden, Storbritannien og USA – og global leverance – og er positioneret til at drive digital transformation og skabe skalerbar vækst.

Følg pressemeddelelser fra Columbus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Columbus

Columbus Q1 2026: forsigtig start på året – forbedret momentum gennem kvartalet7.5.2026 09:09:42 CEST | Pressemeddelelse

Columbus styrkede sin pipeline i første kvartal 2026 på trods af det fortsat afventende marked og står nu bedre positioneret til øget aktivitet gennem året. “Første kvartal var præget af en forsigtig start, men aktivitetsniveauet steg gradvist gennem kvartalet, og vi styrkede både pipeline og ordreindgang med flere større projekter. Det giver os et bedre udgangspunkt for at skabe profitabel vækst i Q2”, siger CEO Søren Krogh Knudsen. Markedsaktiviteten er fortsat afdæmpet Omsætningen i Q1 2026 udgjorde DKK 418 mio. (Q1 2025: DKK 434 mio.), svarende til et fald på 4%, primært drevet af lavere aktivitet i Danmark og Sverige, delvist opvejet af vækst i Norge og USA. EBITDA udgjorde DKK 26 mio. (Q1 2025: DKK 46 mio.), svarende til en EBITDA-margin på 6,3% (Q1 2025: 10,7%). Udviklingen afspejler det lavere aktivitetsniveau, delvist opvejet af fortsat omkostningsdisciplin og fokus på lønsomme engagementer. Styrket eksekvering og pipeline Columbus fastholdt et stærkt fokus på eksekvering og r

Stadium vælger Infor og Columbus til at etablere en moderne, samlet Unified Commerce- og Supply Chain-platform5.5.2026 08:33:35 CEST | Pressemeddelelse

Stadium, en af Nordens største sportsdetailhandlere, har valgt Infor CloudSuite Fashion og Infor Warehouse Management System (WMS) som fundament for moderniseringen af koncernens ERP- og lagerprocesser. Beslutningen er et vigtigt skridt i Stadiums videre arbejde med at etablere en samlet, skalerbar digital kerne, som understøtter vækst, robusthed og innovation på tværs af detail- og sourcingaktiviteter i Norden og Asien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye