Columbus Q1 2026: forsigtig start på året – forbedret momentum gennem kvartalet
7.5.2026 09:09:42 CEST | Columbus | Pressemeddelelse

Columbus styrkede sin pipeline i første kvartal 2026 på trods af det fortsat afventende marked og står nu bedre positioneret til øget aktivitet gennem året.
“Første kvartal var præget af en forsigtig start, men aktivitetsniveauet steg gradvist gennem kvartalet, og vi styrkede både pipeline og ordreindgang med flere større projekter. Det giver os et bedre udgangspunkt for at skabe profitabel vækst i Q2”, siger CEO Søren Krogh Knudsen.
Markedsaktiviteten er fortsat afdæmpet
Omsætningen i Q1 2026 udgjorde DKK 418 mio. (Q1 2025: DKK 434 mio.), svarende til et fald på 4%, primært drevet af lavere aktivitet i Danmark og Sverige, delvist opvejet af vækst i Norge og USA.
EBITDA udgjorde DKK 26 mio. (Q1 2025: DKK 46 mio.), svarende til en EBITDA-margin på 6,3% (Q1 2025: 10,7%). Udviklingen afspejler det lavere aktivitetsniveau, delvist opvejet af fortsat omkostningsdisciplin og fokus på lønsomme engagementer.
Styrket eksekvering og pipeline
Columbus fastholdt et stærkt fokus på eksekvering og ressourceallokering i løbet af kvartalet, som reaktion på de afdæmpede markedsforhold, hvilket har understøttet en styrket pipeline og flere større kundeaftaler.
Selskabet har samtidig fremdrift i sine strategiske initiativer, herunder et globalt supply chain-partnerskab med SNS samt en større retail-kontrakt med Stadium, som understøtter skalerbare end-to-end-løsninger og bidrager til en positiv udvikling i pipeline og ordreindgang.
AI går fra ambition til eksekvering
Kunderne bevæger sig i stigende grad fra AI-ambitioner til målbare resultater. Et eksempel er Wausau Supply Company i USA, hvor vi hjælper med at reducere administrative opgaver i salgsprocessen og forbedre arbejdsgange gennem målrettede AI-initiativer.
Columbus oplever fortsat øget efterspørgsel efter konkrete AI-anvendelser og har styrket sine kompetencer gennem et fælles AI Center of Excellence samt en standardiseret leverancemodel på tværs af kundeengagementer.
“For os handler AI om at hjælpe kunderne med at forbedre den måde, de driver deres forretning på. Vi fokuserer på at integrere AI i kerneprocesser på en måde, der er skalerbar og skaber konkret forretningsværdi,” siger CEO Søren Krogh Knudsen.
Forventninger til 2026 – gradvis forbedring i sigte
Markedsforholdene forventes gradvist forbedret gennem 2026, efter en positiv udvikling ultimo Q1 og primo Q2. Den organiske omsætningsvækst forventes i niveauet 0-5%, mens EBITDA-marginen forventes forbedret til 8-10%, drevet af øget effektivitet, forbedret kontraktlønsomhed og skalering af AI-baserede løsninger.
Hovedtal Q1 2026
• Omsætning: DKK 418 mio. (Q1 2025: DKK 434 mio.), svarende til et fald på 4%
• EBITDA: DKK 26 mio. (Q1 2025: DKK 46 mio.), svarende til et fald på 43%
• EBITDA-margin: 6,3% (Q1 2025: 10,7%), svarende til et fald på 4,4 procentpoint
• Pengestrømme fra driftsaktiviteter (CFFO): DKK -4 mio. (Q1 2025: DKK 17 mio.)
Læs hele Q1 2026-rapporten her: https://storage.googleapis.com/inderes-widgets-prod-assets/columbus/attachments/4ca44101-575d-4a33-b329-ade328ee6886/columbus-interim-report-q1-2026.pdf
Kontakter
Camilla Grønnegaard
cgr@columbusglobal.com
+45 29 69 05 55
Om Columbus
Columbus er et internationalt konsulenthus med hovedkontor i Danmark og mere end 1.500 medarbejdere og 1.100 kunder globalt. Columbus rådgiver og implementerer digitale løsninger, der understøtter forretningskritiske processer inden for bl.a. produktion, detailhandel, fødevarer og life science. Serviceydelserne omfatter Cloud Services, Data & AI, ERP, CRM, digital handel og cybersikkerhed. Columbus har lokal tilstedeværelse i Norden, Storbritannien og USA – og global leverance – og er positioneret til at drive digital transformation og skabe skalerbar vækst.
Følg pressemeddelelser fra Columbus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Columbus
Stadium vælger Infor og Columbus til at etablere en moderne, samlet Unified Commerce- og Supply Chain-platform5.5.2026 08:33:35 CEST | Pressemeddelelse
Stadium, en af Nordens største sportsdetailhandlere, har valgt Infor CloudSuite Fashion og Infor Warehouse Management System (WMS) som fundament for moderniseringen af koncernens ERP- og lagerprocesser. Beslutningen er et vigtigt skridt i Stadiums videre arbejde med at etablere en samlet, skalerbar digital kerne, som understøtter vækst, robusthed og innovation på tværs af detail- og sourcingaktiviteter i Norden og Asien.
Columbus: Øget AI-fokus i 2025 styrker grundlaget for vækst i 202612.3.2026 09:24:19 CET | Pressemeddelelse
Efter et år med øget fokus på effektivitet og eksekvering accelererer Columbus sin AI-indsats og går ind i 2026 med et styrket fundament og fokus på forbedret indtjening.
Columbus styrker deres AI-forretning og udnævner ny VP Group AI27.1.2026 10:35:45 CET | Pressemeddelelse
Columbus etablerer et nyt Center of Excellence for AI som led i selskabets fortsatte vækst på området. Samtidig udnævnes AI-leder Magnus Oxenwaldt til VP Group AI.
Columbus ansætter Kasper Søndergaard Andersen som global Senior Vice President for Dynamics 36516.1.2026 11:28:06 CET | Pressemeddelelse
Columbus styrker organisationen med ansættelse af Kasper Søndergaard Andersen som ny Senior Vice President for det globale Dynamics 365-forretningsområde.
Effektiviseringstiltag i Q3 positionerer Columbus til fornyet vækst6.11.2025 08:47:23 CET | Pressemeddelelse
I 3. kvartal 2025 var markedet fortsat præget af længere beslutningsprocesser og tilbageholdenhed hos kunderne, særligt i Norden. Columbus fastholdt sit fokus på eksekvering og effektivisering og tog samtidig vigtige skridt for at styrke organisationen til næste vækstfase. Ved indgangen til 4. kvartal står Columbus med en styrket pipeline drevet af udskudte projekter og fortsat fremdrift i strategiske kundeprojekter, hvilket samlet set understøtter momentum frem mod 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum