Villaejere skal vente længere på affaldstømning i sommervarmen
5.11.2026 07:01:52 CET | Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Københavnske villaejere får fremover kun tømt rest- og madaffald hver 14. dag i sommermånederne. I hvert fald, hvis det står til Borgerrepræsentationen den 5. november. Ændringen skal spare 8,5 mio. kr. i affaldstakster svarende til 24,50 kr. pr. husstand om året. De Konservative stemmer imod.

Fra sommeren 2027 bliver den ugentlige sommertømning af rest- og madaffald afskaffet i Københavns villaområder. Fremover skal villaejerne nøjes med tømning hver 14. dag – også i juni, juli og august, hvor varme temperaturer giver større udfordringer med lugt og affald.
Der vejledes om, at man fx kan stille beholderen i skyggen og binde knude på poserne.
Beslutningen skal reducere kommunens udgifter med 8,5 mio. kr. årligt. Det svarer til en forventet gennemsnitlig besparelse på 24,50 kr. om året pr. husstand.
Det Konservative Folkeparti stemmer imod beslutningen og mener ikke, at besparelsen står mål med de gener, som borgerne får i hverdagen, når spanden er fyldt:
”Det er svært at forstå, at man endnu engang vil gøre hverdagen mere besværlig for de københavnske familier for at spare så beskedent et beløb på affaldstaksten. Vi taler 24 kroner om året. I sommervarmen skal husstande og naboer til gengæld døje med lugt og overfyldte beholdere,” siger Morten Melchiors, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i København.
De Konservative foreslår i stedet, at den ugentlige sommertømning fastholdes, og at de borgere, der ønsker ekstra tømninger, får mulighed for at bestille dem mod betaling.
”Vi mener, at borgerne selv skal have mulighed for at vælge. Fasthold den almindelige ugentlige sommertømning, og giv den enkelte husstand mulighed for at betale for ekstra tømninger efter behov. Det er endnu engang et manglende valg, som vi også ser går igen i debatten om manglende kød til de københavnske plejehjemsbeboere,” siger Helle Bonnesen, Folketingsmedlem og medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget for Det Konservative Folkeparti i København.
Nøgleord
Kontakter
Helle BonnesenMedlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget for Det Konservative Folkeparti
Tlf:33374218Helle_bonnesen@kk.dkMorten MelchiorsGruppeformandMedlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget for Det Konservative Folkeparti
Tlf:+45 50 77 52 19Morten_Melchiors@kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Flertal aviser igen at finde penge til et LGBT+ Arkiv og Museum i København23.10.2026 08:59:31 CEST | Pressemeddelelse
I går havde Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet et forslag på dagsordnen i Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalg om at finde penge til at opstarte processen med et LGBT+ Arkiv og Museum i København. Partierne forslog, at pengene skulle findes i udvalget såkaldte ubrugte disponible midler de næste to år. Der er i 2027 og 2028 i alt 46,1 mio. kr. ubrugte disponible midler indenfor udvalget budgetramme, hvoraf, partierne forslog at bruge 2,1 mio. kr. til et LGBT+ Arkiv og Museum. Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet stemte imod forslaget og udskød i stedet finansieringen til kommunens mini-budgetforhandlingerne i marts, den såkaldte overførselssag. Casper Øhlers, medlem af og Borgerrepræsentationen og Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget for Det Konservative Folkeparti, udtaler: “Partierne bag næste års budget fandt ikke det beskedne beløb til LGBT+ Arkiv og Museet i september til den store budgetforhandling. Der
Konservative og Socialdemokratiet er klar til at finde penge til LGBT+ Arkiv og Museet i København22.10.2026 12:52:05 CEST | Pressemeddelelse
Konservative og Socialdemokratiet har nemlig fundet pengene til projektet indenfor Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets egen ramme. Derfor stiller Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet forslag om, at Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget fra udvalgets såkaldte disponible midler beslutter at anvise en servicebevilling på 0,9 mio. kr. i 2027 til at afsøge muligheden for at etablere et LGBT+ arkiv og -museum i København og en servicebevilling på 0,8 mio. kr. i 2027 og 0,4 mio. kr. i 2028 til indsamling og arkivering af arkivalier fra Københavns LGBT-miljø. Ifølge forvaltningen er der fortsat 20,6 mio. kr. i 2027 og 25,5 mio. kr. i 2028 af ubrugte disponible midler indenfor udvalgets egen ramme. Det vil derfor fortsat være mange disponible midler tilbage indenfor udvalgets ramme til at give penge til andre projekter. Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet foreslår at bruge af udvalgets ubrugte disponible midler til at levere på løftet til LGBT+ miljøet om,
Konservative skuffede: LGBT+ arkiv og museum blev droppet fra Københavns budget6.10.2026 09:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Det Københavnske homo-miljø havde ellers set frem til, at Københavns Kommune ville afsætte penge til at tage det første skridt til at etablere et LGBT+ Arkiv og Museum i København. Men da Borgerrepræsentationen torsdag den 1. oktober vedtog kommunens budgettet for 2027, var der ikke fundet penge til projektet. Det vækker skuffelse hos De Konservative.
De Konservative sænker indkomstskatten i København1.10.2026 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har lige nu 21 mia. kroner i kassen. Det er 334 mio. mere end i 1. kvartal 2026. Økonomien bugner. Men budgetaftalen fastholder skatten. De Konservative foreslår en nedsættelse af indkomstskatten på 0,25 procentpoint, som vil give københavnerne flere penge mellem hænderne uden at det ændrer den kommunale service. Forslaget er fuldt finansieret i partiets alternative budget.
Konservative finansierer gratis weekendparkering30.9.2026 16:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Konservative Folkeparti foreslog gratis parkering fra lørdag til mandag morgen som en del af partiets budgetudspil. Det kom ikke med i budgetaftalen. Torsdag fremlægger De Konservative deres alternative budget, hvor forslaget er fuldt finansieret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum