Thales og Netcompany indgår strategisk samarbejde inden for AI, teknologi og forsvar i Europa
9.11.2026 09:00:00 CET | Netcompany | Pressemeddelelse
Thales og Netcompany har underskrevet en hensigtserklæring, der har til formål at udforske nye, fælles forretningsmuligheder inden for europæisk cybersikkerhed, AI og forsvar.

Thales, en global teknologileder inden for luft- og rumfart, forsvar, cyber og digitalisering, og Netcompany, en førende europæisk partner inden for digital transformation, har underskrevet en hensigtserklæring (Memorandum of Understanding, MoU) om at udvikle samarbejdet inden for cybersikkerhed, AI og forsvar. Samarbejdet skal målrettes europæiske kunder i både den offentlige og den private sektor.
De to virksomheder har indledningsvist udpeget seks områder for fælles forretningsudvikling; suveræn AI på forsvarsområdet, biometri, cybersikkerhed, beskyttelse af kritisk infrastruktur, sikkerhedsovervågningscentre samt betalings- og banktjenester.
Med hensigtserklæringen vil Netcompany og Thales sammen imødekomme den stigende efterspørgsel efter førende, europæiske teknologiløsninger, herunder suveræne AI-løsninger. Faktorer der i stigende grad er afgørende, når der skal vælges digitale partnere til forretningskritiske opgaver.
Thales vil trække på Netcompanys omfattende erfaring med store digitale transformationsprojekter i den offentlige sektor og udnytte virksomhedens EU-baserede datacentre, hvoraf nogle ligger i Danmark. Det skal sikre løsninger, hvor både funktionalitet og suverænitet er garanteret hele vejen igennem. Netcompany får til gengæld adgang til Thales’ omfattende ekspertise og brede portefølje inden for cyber, AI og forsvar.
»Hos Thales arbejder vi målrettet for stærke industrielle samarbejder og tillidsfulde lokale partnerskaber til gavn for vores europæiske kunder. Netcompany har en dokumenteret evne til at levere forretningskritiske og digitalt suveræne løsninger til europæisk kritisk infrastruktur. Med hensigtserklæringen vil vi undersøge, hvordan vi kan kombinere Thales’ førende teknologiløsninger og AI-ekspertise med Netcompanys kompetencer inden for suveræne AI-løsninger. Målet er at kunne tilbyde yderst attraktive løsninger, der svarer på markedets vigtigste behov«, siger Martin Søegaard, CEO og Country Director i Thales Danmark.
»Europa befinder sig i et markant mere krævende sikkerhedsbillede. Cyberangreb, sabotage og hybride trusler tager til, og strategiske afhængigheder er i sig selv blevet en sikkerhedsrisiko. Europa har brug for forsvarsteknologi, som vi kan stole på, selv har kontrol over og kan tage i brug hurtigt. Ved at kombinere Netcompanys suveræne, AI-baserede platforme med Thales’ forsvars- og sikkerhedsekspertise vil vi styrke Europas evne til at bygge og drive kritiske kapaciteter på europæisk teknologi«, siger Charlotte Wetche, Director for Defence and Resilience i Netcompany.
De to virksomheder er allerede begyndt at udforske forretningsområdet ”Suveræn AI i forsvaret” sammen og undersøger, hvordan kompetencerne kan kombineres. Thales bringer sin AI-accelerator, cortAIx, ind i partnerskabet. cortAIx samler 800 eksperter og ingeniører på fem hubs verden over, som udvikler og operationaliserer forklarlig kunstig intelligens-løsninger til forsvarsområdet.
Netcompany supplerer dette med sit agentisk AI-rammeværktøj, Feniks AI, til partnerskabet. Feniks AI er skabt til komplekse, regulerede virksomheds- og myndighedsmiljøer og kombinerer AI-accelereret softwareleverance med fuld datasuverænitet og kontrol over europæisk infrastruktur.
Kombinationen af cortAIx og Feniks AI vil give de to virksomheder mulighed for at undersøge nærmere, hvordan supplerende, suveræne AI-kompetencer kan samles til komplekse forsvars- og myndighedsopgaver.
Kontakter
Majd KarmaniPresserådgiverNetcompany
Tlf:2075 3749mbkk@netcompany.comAnne Sofie HüttemeierCommunication ManagerThales
anne-sofie.huttemeier@thalesgroup.comOm Netcompany
Vi er Europas betroede teknologipartner inden for digital transformation i nogle af de mest komplekse og regulerede miljøer. Vi leverer til myndigheder, samfundskritiske sektorer og virksomheder, hvor systemer ikke må svigte. Med afsæt i gennemprøvede produkter og platforme tager vi ejerskab for hele forløbet – fra strategi og udvikling til daglig drift. Og som Europas førende inden for suveræn AI sikrer vi, at data, infrastruktur og kontrol bliver inden for Europas grænser. Vi leverer teknologi af høj international klasse på europæiske vilkår: åbne for samarbejde, men aldrig afhængige af det.
Om Thales
Thales (Euronext Paris: HO) er en global frontløber inden for avancerede teknologier til forsvars-, luft- og rumfarts- samt cyber- og digitalsektoren. Virksomhedens portefølje af innovative produkter og tjenester er med til at løse en række store udfordringer: suverænitet, sikkerhed, bæredygtighed og inklusion.
Koncernen investerer 4,5 mia. euro om året i forskning og udvikling inden for nøgleområder, især til kritiske miljøer, såsom kunstig intelligens, cybersikkerhed samt kvante- og cloudteknologier.
Thales har mere end 85.000 medarbejdere i 65 lande. I 2025 havde koncernen en omsætning på 22,1 mia. euro.
Følg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Netcompany og Kamstrup indgår strategisk partnerskab om smartere udnyttelse af elnettet22.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany og Kamstrup indgår et strategisk partnerskab om videreudviklingen af Kamstrups Grid Management Services. Med Netcompanys AI-enabled PULSE-platform og udviklingskompetencer skal samarbejdet styrke elnetselskabernes indsigt i elnettet og deres evne til at udnytte den eksisterende kapacitet mere effektivt.
Ny Analyse: AI kan frigøre op mod 90.000 årsværk i den offentlige sektor7.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany Institute offentliggør sin første analyse, der har fokus på, hvordan AI kan afhjælpe det voksende pres på den offentlige sektor. Analysen bygger på en kortlægning af mere end 16.000 opgaver på tværs af myndigheder og viser, at regeringens målsætning om at frigøre 30.000 årsværk er realistisk, men at det fulde potentiale er langt større.
Netcompany indgår rammeaftale med Norges landbrugsdirektorat om forvaltning af mere end 50 digitale systemer29.9.2026 08:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Landbruksdirektoratet i Norge har i en ny rammeaftale valgt Netcompany til at vedligeholde og videreudvikle en samlet portefølje på mere end 50 systemer. Aftalen løber i tre år med mulighed for forlængelse i yderligere tre år og har en estimeret værdi på 30-45 millioner kroner om året.
Netcompany indgår rammeaftale med den norske transportgigant Vy16.9.2026 08:30:07 CEST | Pressemeddelelse
Den norske transportkoncern Vy har valgt Netcompany som samarbejdspartner inden for produktudvikling under sin nye rammeaftale for IT-konsulentydelser. Aftalen er Netcompanys første med Vy og er selskabets anden store aftale i den norske transportsektor i 2026, efter partnerskabet med Go-Ahead Norge i marts.
Netcompany skal udvikle kritisk it-system til Danmarks Fængsler8.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany har indgået en aftale med Danmarks Fængsler om Ny Klientløsning til sagsbehandlingen relateret til personer, der er sigtet eller dømt for en lovovertrædelse. Aftalen har en værdi på 148 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum