Venstre vil sætte ind mod forsinket vejarbejde i København
3.11.2026 06:00:00 CET | Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Forsinkede vejarbejder giver omveje, kø og færre kunder i butikkerne. Venstre vil have Københavns Kommune til at stille større krav til, at arbejdet bliver færdigt til tiden.

Når en vej bliver gravet op, mærkes det i hele kvarteret. Københavnerne skal finde nye veje til arbejde og institution, og butikker og caféer kan få sværere ved at tiltrække kunder. Derfor vil Venstre sætte ind over for vejarbejde, der trækker ud. Københavns Borgerrepræsentation behandler Venstres forslag torsdag den 5. november.
”Københavnerne har forståelse for, at vi skal vedligeholde vores veje og lægge nye rør og ledninger. Men de skal også kunne regne med, at arbejdet bliver færdigt som lovet. Når afspærringerne bliver stående, er det borgerne og de lokale virksomheder, der betaler prisen i form af spildtid, besværlige omveje og tabt omsætning,” siger Louise Theilade Thomsen, der er gruppeformand for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation.
Venstre foreslår, at kommunen tager skridt til at udvide antallet af gader, hvor forsinket vejarbejde kan udløse en økonomisk sanktion. Samtidig skal kommunen undersøge, om det er muligt at belønne virksomheder, der bliver færdige før tid.
”For en lokal butik kan det have stor betydning, om vejen er spærret i tre uger eller tre måneder. Vi skal tage de erhvervsdrivendes bekymringer alvorligt. De skal kunne drive deres forretning, og kunderne skal kunne komme frem,” siger Louise Theilade Thomsen.
For Venstre handler forslaget om, at hensynet til hverdagen i byen skal veje tungere, når kommunen håndterer vejarbejder.
”Det skal kunne mærkes, hvis man ikke overholder tidsplanen. Og hvis en belønning for at blive tidligere færdig kan spare københavnerne for uger med afspærringer, er det værd at undersøge. Vi skal bruge de muligheder, vi har, for at få gaderne åbnet igen hurtigst muligt,” siger Louise Theilade Thomsen.
Nøgleord
Kontakter
Louise Theilade ThomsenGruppeformandVenstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:+45 20 85 56 71Louise_Theilade_Thomsen@kk.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Venstre vil bremse klimakrav i kontroversiel mad- og måltidsstrategi27.10.2026 05:35:00 CET | Pressemeddelelse
På dagens møde i Københavns Kommunes Økonomiudvalg skal den kontroversielle mad- og måltidsstrategi behandles. Venstre foreslår at sende strategien tilbage til forvaltningen for at få undtaget ældreområdet fra klimakrav.
Sundhedsborgmester glæder sig over opbakning fra statsministeren i sag om kød på plejehjem19.10.2026 18:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen har netop skrevet på Facebook, at hun mener, at det er forkert at ældre på københavnske plejehjem ikke kan få det kød, de ønsker at spise.
Venstre kræver svar om nedrivninger i Fælledby8.10.2026 08:44:41 CEST | Pressemeddelelse
172 nye boliger skal rives ned, og køberne står tilbage med bristede boligdrømme. Nu kræver Venstre svar fra overborgmesteren om kommunens ansvar som medejer af Fælledby.
Københavnsk borgmester skyder statsministerens forslag om tjenesteboliger ned6.10.2026 13:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil indføre tjenesteboliger for bl.a. pædagoger og sygeplejersker. Det var et centralt budskab i statsministerens åbningstale. ”Jammerlig ide, der ikke løser problemet, men risikerer at gøre boligsituationen værre” – lyder det fra sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V). Vi har brug for flere ejerboliger i København. 80 procent af danskerne ønsker at bo i deres egen bolig. Det gælder også for sygeplejersken og SOSU-hjælperen. Derfor er flere lejeboliger i form af tjenesteboliger den helt forkerte vej at gå. Samtidig er der en række praktiske problemer med ordningen lyder det fra borgmesteren: ”Der er jo mange grupper der er lavtlønnet også indenfor det private. Hvem skal afgøre om man tilhører en af de heldige grupper som skal have adgang til en billig bolig som betales af fællesskabet? Sundhedspersonale er vigtigt, men det er også vigtigt at vi har buschauffører og kassedamer for at få samfundet til at hænge sammen. De bliver ikke stillet en billig bolig i u
Venstre: København må ikke blive en eventkulisse2.10.2026 08:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Spærrede veje, lange omveje og besvær med at komme hjem og på arbejde. Store events har en pris for de københavnere, der skal have hverdagen til at fungere. Derfor vil Venstre nu sætte en grænse for afspærringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum