Nære relationer gør detailhandlen til et attraktivt sted at arbejde for mennesker med kognitive handicap

”Han føles ikke kun som en chef. Han føles også som en ven”.

Sådan beskriver 33-årige Andreas Brylle Nielsen sin chef, SPAR Købmand i Vissenbjerg, Morten Andersen.

De to har været kolleger i snart et årti, og deres tætte bånd er tydeligt for både de andre ansatte og kunderne i butikken. Men relationen er ikke usædvanlig. Mange, der som Andreas Brylle Nielsen lever med et kognitivt handicap, trives nemlig godt ved at arbejde i dagligvarebranchen.

Og her er netop de nære kollegiale relationer på tværs af hierarkier en af de bærende årsager, viser ny forskning fra Københavns Professionshøjskole.

”Både medarbejdere og chefer i branchen beskriver selv kulturen som familiær. Hverdagen er præget af tæt socialt samvær, humor og en direkte tone, og cheferne får flere steder status som moder- eller faderfigurer for de ansatte. Det giver et særligt fællesskab, der udmærker sig ved også i høj grad at rumme ansatte med kognitive handicap”, fortæller Emilie Skyum-Jensen.

Hun er i gang med en Ph.d. finansieret af KFI Erhvervsdrivende Fond, hvor hun undersøger inklusion af medarbejdere med kognitive handicaps med fokus på kulturen i dagligvarebranchen.

Ligeværdighed og holdfølelse
Detailbranchen er kendt for at være en af de brancher i Danmark, der har den største andel ansatte med kognitive handikap. Og ifølge Emilie Skyum-Jensens forskning kan andre brancher lære noget vigtigt om inklusion ved at skæve til hverdagen i dagligvarebutikkerne.

”I andre brancher ser vi, at mennesker med kognitive handikaps ofte bliver ansat til at udføre såkaldte støttefunktioner, hvor de hverken indgår i et større kollegialt fællesskab eller i virksomhedens kerneopgaver. Man får jo ikke umiddelbart en følelse af at høre til af at lave andre opgaver end de øvrige ansatte, f.eks. at feje i kælderen”, siger hun.

”I et supermarked er det anderledes. Her er høj som lav en del af mange af de samme kerneopgaver i butikken – fra opfyldning til kundekontakt og til at holde butikken ren og pæn. Det skaber en ligeværdighed og inklusion - en oplevelse af at høre til, når du kan blive en vigtig del af et hold”.

Den følelse kender Andreas Brylle Nielsen godt fra sine 16 ugentlige fleksjob-timer i SPAR-butikken.

”Her bliver jeg behandlet på samme måde som alle de andre. Jeg løfter de samme opgaver. Her er jeg en helt almindelig medarbejder og en god kollega”.

FAKTA
Inklusion i dagligvarebranchen

Ph.d.-projektet om inklusion af mennesker med kognitivt handicap i detailbranchen løber fra marts 2025 til marts 2028 og er finansieret af KFI Erhvervsdrivende Fond.

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE, er kun omkring 48 procent af mennesker med kognitive handicap i dag i beskæftigelse. Det samme gælder for 86 procent af personer uden handikap.

Som det gælder i en række andre vestlige lande, er det en velkendt tendens, at medarbejdere med handicap i højere grad er ansat i detailbranchen sammenlignet med mange andre brancher.

Samtidig er detailhandlen en af de brancher i Danmark, hvor andelen af ansatte i fleksjobs er størst. Tal fra jobindsats viser, at ca. hver femte person i fleksjob på ny ordning, er ansat i detailhandlen.