Nye tal: To ud af tre europæere foretrækker europæiske digitale alternativer
2.11.2026 12:51:21 CET | Instituttet for Fremtidsforskning | Pressemeddelelse
Ny europæisk undersøgelse, der også omfatter Danmark, viser bred opbakning til større europæisk kontrol med kritisk digital teknologi – men begrebet ”digital suverænitet” er stadig ukendt for mange.
Europæerne ønsker i høj grad europæiske alternativer til de digitale tjenester, de bruger i dag. I en ny undersøgelse blandt borgere i alle 27 EU-lande, herunder Danmark, svarer 67 procent, at de ville foretrække europæiske alternativer inden for blandt andet AI, sociale medier og cloud-tjenester, hvis de kan tilbyde samme funktionalitet.
Samtidig mener 72 procent, at det er vigtigt, at Europa har kontrol over centrale digitale teknologier og infrastrukturer, mens 73 procent er bekymrede for, at aktører uden for Europa kan lukke kritiske digitale tjenester ned på afstand. Kun 49 procent kender til gengæld begrebet digital suverænitet.
Resultaterne peger dermed på et tydeligt paradoks: Der er stor opbakning til ambitionen, men langt mindre kendskab til det politiske sprog, der bruges om den.
Undersøgelsen viser også, at 83 procent ønsker transparente og sikre digitale systemer i kritiske offentlige tjenester som sundhedsvæsen, valg og retsvæsen, mens 78 procent ønsker mulighed for juridisk beskyttelse i Europa, hvis digitale tjenester svigter.
Resultaterne offentliggøres i den nye policy brief “CTRL + ALT + Europe?” fra Bertelsmann Stiftung.
Læs den engelske pressemeddelelse og policy brief for flere resultater, metode og anbefalinger.
Instituttet for Fremtidsforskning, CIFS, er en del af European Network for Technological Resilience and Sovereignty, ETRS, med fremtidsforsker Bugge Holm Hansen som CIFS anker.
Netværket samler en række af Europas førende tænketanke, forskningsmiljøer og organisationer. Blandt deltagerne er Bertelsmann Stiftung, CEPS, Chatham House, AI & Society Institute, European Council on Foreign Relations, Europa-Kommissionens Joint Research Centre, Tænketanken Mandag Morgen, TUM Think Tank, Polish Economic Institute, European Space Policy Institute, ARTICLE 19 og IE University Global Policy Center, m.fl.
ETRS arbejder for at styrke Europas teknologiske modstandsdygtighed og suverænitet gennem fælles forskning, videndeling og politiske anbefalinger.
I forbindelse med offentliggørelsen af netværkets første undersøgelse stiller Bugge Holm Hansen gerne op til en samtale om samarbejdet, CIFS’ engagement og perspektiverne for Danmark og Europa.
Kontakter
Bugge Holm Hansen
Tlf:30230170bhh@cifs.dkVedhæftede filer
Links
Instituttet for Fremtidsforskning
Instituttet for Fremtidsforskning er en uafhængig, almennyttig tænketank stiftet i 1969. Ved at opbygge de nødvendige kompetencer til at adressere potentielle fremtider bidrager vi til at skabe et samfund, der er bedre egnet til at imødekomme udfordringer samt gribe de muligheder, vi står over for. Det gør vi ved at anvende vores unikke tilgang til fremtidsforskning og foresight, kombineret med mere end 50 års global erfaring.
Følg pressemeddelelser fra Instituttet for Fremtidsforskning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Instituttet for Fremtidsforskning
Ny rapport: Her er de 11 megatrends, der kommer til at forme verden det næste årti24.9.2026 09:52:13 CEST | Pressemeddelelse
København, 2026. I en ny rapport kortlægger Instituttet for Fremtidsforskning de 11 vigtigste globale megatrends, som definerer og bevæger verden i disse år. Formålet er at give politikerne, myndighederne og erhvervslivet nogle vedvarende og sikre pejlemærker at navigere efter i en verden, som på overfladen virker uoverskuelig, uforudsigelig, kompleks og kriseramt.
Millionstøtte til AI-udvikling i danske medier9.12.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Center for AI ved DMJX og Instituttet for Fremtidsforskning har sammen fået en bevilling fra Google News Initiative til et toårigt program, der skal sætte gang i eksperimenter og kompetenceudvikling på landets nyhedsredaktioner.
Ny undersøgelse viser: Danskerne har mistet troen på fremtiden11.11.2025 06:24:18 CET | Pressemeddelelse
København, 2025. Blot 24 % af danskerne tror, at deres efterkommeres liv bliver bedre end deres eget liv. 32% mener endda, at deres efterkommeres liv bliver værre eller meget værre. Det viser en ny Epinion-undersøgelse, som Instituttet for Fremtidsforskning har fået foretaget. Dermed vakler en af grundantagelserne for de vestlige liberale demokratier; nemlig idéen om, at den næste generation får det bedre end foregående.
Ny rapport belyser fremtiden for kroniske lungesygdomme og nikotinbrug: Fire scenarier viser vejen mod handling3.6.2025 10:27:56 CEST | Pressemeddelelse
København, 2025. Hvert år dræber tobak 8.7 millioner mennesker på verdensplan. Ikke-smitsomme lungesygdomme som KOL og astma udgør den tredjehyppigste dødsårsag i verden. For selvom antallet er faldende, er der stadig 1.3 milliarder rygere i verden, svarende til cirka 20% af klodens voksne befolkning. Derudover er alternative nikotinprodukter som e-cigaretter, vapes og nikotinposer i vækst. I mange lande halter lovgivningen efter de nye produkter, især når det gælder lovgivning omkring aldersgrænser.
Future Tense-konferencen kommer til København for første gang8.5.2025 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens førende eksperter i fremtidsforskning samles den 27. maj i København for at udforske de vigtigste trends, der former fremtiden, og dele strategier til at trives i en verden i hastig forandring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum