Instituttet for Fremtidsforskning

Ny rapport: Her er de 11 megatrends, der kommer til at forme verden det næste årti

24.9.2026 09:52:13 CEST | Instituttet for Fremtidsforskning | Pressemeddelelse

Del

København, 2026. I en ny rapport kortlægger Instituttet for Fremtidsforskning de 11 vigtigste globale megatrends, som definerer og bevæger verden i disse år. Formålet er at give politikerne, myndighederne og erhvervslivet nogle vedvarende og sikre pejlemærker at navigere efter i en verden, som på overfladen virker uoverskuelig, uforudsigelig, kompleks og kriseramt.

“Vi oplever, at mange danske organisationer finder det svært at navigere i, hvad der ligner et konstant foranderligt landskab. Med rapporten vil vi vise, at der under en overflade, som kan virke forvirrende og modsætningsfyldt, er nogle store, langsomme bevægelser, der former udviklingen,” fortæller Casper Skovgaard Petersen, som er Forskningschef i Instituttet for Fremtidsforskning.

"Lidt provokerende spørger vi, om alt nu også er lige usikkert. Nogle ting ændrer sig hurtigt, men andre udviklinger kan vi faktisk godt se komme." 

Sidste år udgav Instituttet for Fremtidsforskning en rapport, der viste, at fremtidsoptimismen er trængt i Danmark. Eksempelvis troede blot 24 % af den danske befolkning, at deres efterkommeres liv bliver bedre end deres eget. Tallet skal ses på baggrund af en tid med krig i Europa, geopolitisk uro og økonomisk usikkerhed. De nye megatrends skal ikke fjerne usikkerheden. De skal give pejlemærker i den, så vi kan se, hvordan vi kan tilpasse os og forme verden i den retning, vi ønsker. 

De 11 trends inkluderer den nye verdensorden, den omvendte befolkningspyramide, den grønne omstilling, urbaniseringen, individualiseringen, biotech-revolutionen og flere andre. Rapporten dækker således både teknologiske, økonomiske og politiske trends, så længe de skaber en klar og mærkbar samfundsmæssig global forandring, der varer mere end et årti. 

"Den grønne omstilling er et godt eksempel. På overfladen ser vi modstand og tilbageslag – lande og politiske ledere, der aktivt satser på fossile brændsler. Men under overfladen er omstillingen drevet af strukturelle kræfter, der ikke forsvinder med et valg eller en ny regering. Derfor forventer vi, at den fortsat vil præge det næste årti, selvom tempoet kan svinge. Det samme gælder kunstig intelligens. Der er voksende lokal modstand mod datacentre, men den ændrer næppe den overordnede retning," fortæller Casper Skovgaard Petersen. 

Rapporten inkluderer en analyse af hver enkelt megatrend og hvordan de spiller sammen med hinanden. Den udkommer den 24. september og kan læses i sin helhed her.

Kontakter

Links

Instituttet for Fremtidsforskning

Instituttet for Fremtidsforskning er en uafhængig, almennyttig tænketank stiftet i 1969 på initiativ af tidligere minister og OECD-generalsekretær, professor Thorkil Kristensen. Vores formål er at hjælpe mennesker og organisationer med at forestille sig, arbejde med, og forme fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Instituttet for Fremtidsforskning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Instituttet for Fremtidsforskning

Ny undersøgelse viser: Danskerne har mistet troen på fremtiden11.11.2025 06:24:18 CET | Pressemeddelelse

København, 2025. Blot 24 % af danskerne tror, at deres efterkommeres liv bliver bedre end deres eget liv. 32% mener endda, at deres efterkommeres liv bliver værre eller meget værre. Det viser en ny Epinion-undersøgelse, som Instituttet for Fremtidsforskning har fået foretaget. Dermed vakler en af grundantagelserne for de vestlige liberale demokratier; nemlig idéen om, at den næste generation får det bedre end foregående.

Ny rapport belyser fremtiden for kroniske lungesygdomme og nikotinbrug: Fire scenarier viser vejen mod handling3.6.2025 10:27:56 CEST | Pressemeddelelse

København, 2025. Hvert år dræber tobak 8.7 millioner mennesker på verdensplan. Ikke-smitsomme lungesygdomme som KOL og astma udgør den tredjehyppigste dødsårsag i verden. For selvom antallet er faldende, er der stadig 1.3 milliarder rygere i verden, svarende til cirka 20% af klodens voksne befolkning. Derudover er alternative nikotinprodukter som e-cigaretter, vapes og nikotinposer i vækst. I mange lande halter lovgivningen efter de nye produkter, især når det gælder lovgivning omkring aldersgrænser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye