Vild acceleration: Vækst af elbillån fortsætter
30.10.2026 13:44:47 CET | Middelfart Sparekasse | Pressemeddelelse
Hos Middelfart Sparekasse er antallet af elbillån steget med 354 procent på to år og følger dermed tendensen på landsplan. Rådgiver Trine Boldt bekræfter øget aktivitet – ikke mindst ved afgiftsændringer eller høje benzin- og dieselpriser.

Der var engang et Danmark, for 10 år siden i 2016, hvor omkring 8.000 elbiler kørte rundt i landet.
I dag ser det markant anderledes ud på de danske veje, da antallet af elbiler er øget til næsten 720.000 i skrivende stund, hvilket er cirka en fjerdedel af den samlede, danske flåde af personbiler.
Trine Boldt, privatrådgiver hos Middelfart Sparekasse i Middelfart, bekræfter den grønne acceleration målt på kunder, der efterspørger elbillån.
- Der er virkelig gang i den, og travlheden tager kun til i styrke, når vi rammes af høje priser på benzin og diesel, mens vi ligeledes mærker det meget konkret, når der for eksempel kommer afgiftsændringer, fortæller Trine Boldt, der glæder sig over at arbejde med attraktivt og konkurrencedygtigt elbillån.
Entusiasten er lidt vemodig
Hvis man spørger bil-ekspert og -entusiast Christian Grau er den mest synlige konsekvens af det stigende antal elbiler, at vi kører langsommere.
- Elbilejere er bevidste om at spare på strømmen, så der går længere imellem, at der kommer biler blæsende med 150 kilometer i timen på motorvejen. Oftere kører elbilerne 110 eller 120 kilometer i timen, siger Christian Grau, der blandt andet er kendt som tv-vært, forfatter, podcastvært og foredragsholder.
- Helt overordnet har vi vundet med elbilerne, men som entusiast er jeg lidt vemodig, fordi bilparken bliver mere ensrettet. Forskellen på en elbil fra Hyundai og Porsche er markant mindre end forskellen på en fossil Hyundai og Porsche, påpeger Christian Grau.
Der er dog, som han siger, meget godt at sige om elbiler, og det økonomiske aspekt spiller også en rolle.
- Jeg kørte engang fra Charlottenlund til Haderslev, og hvis man ser bort fra broafgiften, kostede den tur mig 35 kroner. Beløbet rækker til halvanden liter diesel i dag, siger Christian Grau med et skævt smil.
Elbillån i overhalingsbanen
Hos Middelfart Sparekasse er udlån tilknyttet elbillån firedoblet de seneste to år, og det er efterhånden mange år siden, at elbillån overhalede billån til benzin- og dieselbiler.
Renten er typisk lavere på elbillån end fossildrevne biler, og derudover gør driftsomkostningerne på en elbil typisk noget godt for privatøkonomien hos mange familier.
- Vores elbillån er attraktivt og konkurrencedygtigt med klare rammer, og det er min opfattelse, at kunderne godt kan lide den model, siger Trine Boldt.
Pr. september 2026 er Skoda Elroq ifølge nummerplade.net den mest solgte elbil tæt fulgt af Toyota bZ4X, og bare det seneste år, er antallet af elbiler i Danmark fordoblet.
Kontakter
Bjarne JacobsenESG- og kommunikationsdirektør
Tlf:27900664bja@midspar.dkOm Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Profileret aktie-ekspert får nyt job på hjemmebanen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Pedersen er pr. 1. september 2026 ansat som investeringsstrateg i Middelfart Sparekasse.
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
Halvår i fusioners tegn er talmæssigt tilfredsstillende27.8.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses overskud i første halvår 2026 er på 137 mio. kr. før skat på koncernniveau.
Tre klima-finalister skal nu kæmpe om to priser10.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deltagerne på Klimafolkemødet får en aktiv rolle, når Middelfart Sparekasse og GF Forsikring kårer Årets Klimaiværksætter. Ud over hovedpræmien på 250.000 kr. indstiftes nu også en publikumspris.
Sparekasse kom stærkt ud af begivenhedsrigt år25.3.2026 18:58:15 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse oversteg egne forventninger til årets resultat for 2025 markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum