Holte Skole får nyt skolekøkken
29.10.2026 12:36:50 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Bedre rammer til faget madkundskab er på vej til eleverne på Holte Skole. Kommunalbestyrelsen har netop godkendt et nyt skolekøkken, som forventes at stå klar i sommeren 2027.

På Holte Skole er der pres på faglokalerne, som dagligt bruges af eleverne på skolens to afdelinger, Rønnebærvej og Grünersvej, samt specialklasserækken Dronninggårdklasserne. Særligt undervisningen i faget madkundskab har manglet de nødvendige faciliteter, men nu skal en del af den nuværende kantine på Grünersvej ombygges til et moderne skolekøkken.
For Christoffer Buster Reinhardt, der er formand for Børne- og Skoleudvalget, handler beslutningen om at skabe de bedst mulige rammer for elevernes læring.
- Madkundskab er et vigtigt fag, hvor eleverne får viden og praktiske færdigheder, de kan bruge resten af livet. Det er vigtigt, at eleverne lærer om sund mad og fødevarer af høj kvalitet. Det nye skolekøkken løser ikke alle skolens udfordringer med manglende faglokaler, men det er noget, jeg ved, at skolen i lang tid har haft et ønske om, derfor er jeg glad for, at det nu bliver til virkelighed. Det nye skolekøkken giver elever og lærere et mere tidssvarende og velfungerende læringsmiljø, og skolens eksisterende lokaler udnyttes endnu bedre end i dag.
En udfordring at få kabalen til at gå op
Skolekøkkenet på Holte Skole bliver etableret i tæt samarbejde med skolens ledelse, og lærerne inddrages også. For skolens bestyrelse er beslutningen et vigtigt løft af elevernes hverdag. Julie Kristine Strange, der er formand for skolebestyrelsen, siger:
- Holte Skoles fysiske rammer er ikke fulgt med den udvikling, skolen har været igennem. Vores skole er blevet større med flere elever og klasser, samtidig med at der er kommet nye krav til valgfag, herunder madkundskab. Det er en udfordring at få kabalen til at gå op, fordi skolen er presset på faglokaler, og det nye skolekøkken på Grünersvej vil gøre det lettere at gennemføre madkundskab på den måde, faget er tænkt, siger Julie Kristine Strange og fortsætter:
- I dag må nogle elever nøjes med undervisning i skolekøkken hver anden uge, mens andre har meget lange skoledage for at få skemaet til at gå op. Det er positivt, at vi nu kan sikre mere sammenhængende, praksisnær undervisning og nogle rammer, som vi kan være bekendt.
Forventes klar efter sommerferien
Projektet har et samlet budget på 2,7 mio. kr., som finansieres inden for den afsatte anlægsramme til Skoleområdet. Midlerne går blandt andet til ombygning af den eksisterende kantine, etablering af undervisningskøkken samt de nødvendige tekniske installationer og inventar. Arbejdet forventes gennemført i 2027, så skolekøkkenet kan tages i brug efter sommerferien samme år. De nuværende kantinefunktioner fortsætter som hidtil.
Kontakter
Christoffer Buster ReinhardtKommunalbestyrelsesmedlem
Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget, Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed
Billeder
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Kommunerne overtager arbejdet med bro over Mølleåen12.10.2026 13:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med broen over Mølleåen er blevet mere forsinket end forventet, og derfor går Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune nu sammen om at sikre, at projektet færdiggøres.
Arkæologistuderende søsætter skoleelevers stammebåd8.10.2026 16:02:18 CEST | Pressemeddelelse
En arkæologistuderende søsatte i dag en stammebåd, som 6. årgang på Vedbæk Skole har udhugget i samarbejde med Rudersdal Museer. Søsætningen gav eleverne mulighed for at prøve den stammebåd, som de var med til at udhugge i slutningen af september.
Ny alliance skal styrke pigefodbold i Rudersdal7.10.2026 14:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkere udviklingsmiljø for piger, bedre muligheder på tværs af niveauer og en tydeligere vej fra bredde til elite. Det er ambitionen med LB Alliancen, som blev lanceret tirsdag den 6. oktober i Birkerød Idrætscenter af Lyngby Boldklub og Skjold Birkerød Fodbold.
Stor tilfredshed med Rudersdals dagtilbud1.10.2026 12:06:47 CEST | Pressemeddelelse
87 procent af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med Rudersdal Kommunes børnehaver, vuggestuer og dagpleje, viser brugertilfredshedsundersøgelse.
Fire affaldsbeholdere bliver til tre28.9.2026 13:54:53 CEST | Pressemeddelelse
Fire affaldsbeholdere bliver til tre ved langt de fleste villaer i Rudersdal. En ny måde at sortere affaldet på gør den fjerde beholder overflødig. Det betyder færre beholdere foran husene, færre tømninger og en besparelse på affaldsordningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
