Familiesammenførte kvinder holder hånden under den danske ældrepleje

Bag glasdørene på landets plejehjem og i kommunernes små, travle SOSU-biler findes potentielt en stille integrationssucces:  Kvinder, der er kommet til Danmark som familiesammenførte - en opholdstilladelse man kan få, hvis man fx er ægtefælle til en dansk statsborger, herboende indvandrer eller flygtning med asyl i Danmark - varetager i stigende grad omsorgen for landets ældre borgere. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.

Antallet af udenlandske SOSU-medarbejdere i ældreplejen er siden 2011 steget med 11.400 personer. I dag er næsten hver femte af alle SOSU-medarbejdere i ældreplejen (dvs. SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere) udenlandske statsborgere. I samme periode er antallet af danske SOSU-medarbejdere faldet støt.

”Udenlandske SOSU-medarbejdere har både udlignet et fald i antallet af danske medarbejdere og samtidig stået for hele væksten af nye medarbejdere blandt SOSU´er i ældreplejen,” siger Mille Bjørk, analysechef i ROCKWOOL Fonden.

Ældreplejen i landets 98 kommuner tæller i dag over 92.000 SOSU-medarbejdere. Det er ca. 10 procent flere end i 2011, fordi stigende levetid og mange flere ældre borgere fører til et øget behov for SOSU-medarbejdere både nu og i fremtiden.

Næsten halvdelen er familiesammenført til Danmark
79 procent af de udenlandske SOSU-medarbejdere, der er strømmet ind i ældreplejen siden 2011, er indvandret til Danmark som voksne. Næsten halvdelen er kommet til Danmark som familiesammenførte (44 procent) og knap hver femte er kommet til som flytning, der har fået asyl (18 procent). Mange kommer mange fra de såkaldte MENAPT-lande (30 procent) eller fra Sydøstasien (20 procent).

”Både flygtningekvinder og familiesammenførte er i mindre grad i job end andre kvinder i Danmark. Men det, at så mange af dem har fundet vej ind i ældreplejen, peger på, at der kan være potentiale for at rekruttere nye SOSU’er blandt både familiesammenførte og flygtninge, der har fået asyl,” siger Mille Bjørk.

Blandt politikere i kommunerne og Folketinget er der stort fokus på behovet for at rekruttere flere SOSU-medarbejdere. Men der bliver færre og færre i den arbejdsdygtige del af befolkningen, og rekordmange 18-59-årige er i job eller uddannelse, hvilket efterlader kommunerne med få ledige at rekruttere blandt.

Tidligere i år underskrev den daværende regering en international aftale, der gør det muligt for kommunerne at rekruttere udenlandske SOSU-medarbejdere i blandt andet Indien og Filippinerne - medarbejdere, der allerede inden, de kommer til landet, skal undervises i dansk. Det første hold ventes at komme til Danmark i 2027.

Fakta om analysen

Forfattere:  

• Mille Bjørk, analysechef
• Jesper Kühl, chefanalytiker
• Lærke Dyrby Kloch, studentermedarbejder

Analysens fokus:

• Analysen ser på udviklingen i antallet af SOSU-medarbejdere i ældreplejen fra 2011 til 2025 og opgør bidraget fra udenlandsk arbejdskraft.

• SOSU-medarbejdere omfatter offentligt ansatte SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere, som arbejder med social- og sundhedsarbejde. (Definitionen er ikke baseret på uddannelse.)
  
  
• Analysen definerer udenlandsk arbejdskraft som SOSU-medarbejdere med udenlandsk statsborgerskab og har et særligt fokus på udenlandske medarbejdere, som er indvandret til Danmark som voksne.

 

Analysens hovedkonklusioner:

• Fra 2011 til 2025 steg antallet af SOSU-medarbejdere i ældreplejen med 8.400. Det svarer til en stigning på omkring 10 procent fra 83.700 til 92.100.

• Antallet af SOSU-medarbejdere i ældreplejen med udenlandsk statsborgerskab steg med 11.400, mens antallet med dansk statsborgerskab faldt med 3.200. Andelen af udenlandske SOSU-medarbejdere steg fra 6 til 18 procent.

79 procent af de nye udenlandske SOSU-medarbejdere, er indvandret til Danmark som voksne. Her af er næsten halvdelen er kommet til Danmark som familiesammenførte (44 procent), og knap hver femte er flygtning, der har fået asyl (18 procent).

• Mange kommer fra de såkaldte MENAPT-lande (30 procent) eller fra Sydøstasien (20 procent).