Vejdirektoratet

Vejdirektoratet inviterer til åbent hus om ny cykelsti mellem Sorø og Stenlille

28.10.2026 11:20:51 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Onsdag den 4. november inviterer Vejdirektoratet til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen.

Vejdirektoratet inviterer den 4. november til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen. Foto: Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet inviterer den 4. november til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen. Foto: Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet skal anlægge en ny cykelsti på den cirka otte kilometer lange strækning mellem Sorø og Stenlille. Den nye cykelsti skal forbedre forholdene for cyklisterne og gøre det mere attraktivt at vælge cyklen som transportmiddel.

Projektet er opdelt i to etaper. Første etape omfatter den sydlige del af strækningen fra Sorø til Juliedalvej, mens den nordlige etape, fra Juliedalvej og til Stenlille, først bliver anlagt, når der er afsat midler til arbejdet.  

I den forbindelse inviterer Vejdirektoratet til åbent hus onsdag den 4. november, hvor interesserede kan høre mere om projektet og de kommende cykelstier.

Projektleder i Vejdirektoratet, Maiken Thomsen, håber, at mange vil benytte lejligheden til at kigge forbi.

"Med den nye cykelsti får vi skabt bedre og mere sikre forhold for de lokale cyklister mellem Sorø og Stenlille. Vi glæder os til at fortælle om projektet og håber, at flere kigger forbi for at blive klogere på den kommende cykelsti," siger Maiken Thomsen.

Det åbne hus finder sted i Stenlille Kulturhus, hvor landinspektør og projektleder fra Vejdirektoratet vil stå klar til at fortælle om projektet og svare på spørgsmål. Der er ingen fælles præsentation, og interesserede kan derfor komme forbi, når det passer i løbet af eftermiddagen.  

Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.

Tid og sted

Onsdag den 4. november 2026 kl. 15.30–18.00 i Stenlille Kulturhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille. 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye