SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten vil have Miniskills til København
27.10.2026 11:00:00 CET | Socialistisk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Partierne vil gøre det muligt for Københavns 7. klasser at prøve kræfter med forskellige håndværk og erhvervsfag i praksis, så flere får øjnene op for erhvervsuddannelserne.

For mange unge er gymnasiet det oplagte valg efter 9. klasse. Den opfattelse forsøger SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten at gøre op med. Onsdag stemte Børne- og Ungdomsudvalget i København for at undersøge muligheden for, at Miniskills kan afholdes til København.
MiniSkills giver udskolingseleverne mulighed for at prøve kræfter med, de muligheder som erhvervsuddannelserne giver gennem konkrete, sjove og praktiske aktiviteter. Hvad end det er at mure fliser, skifte olie, samle stikdåser eller noget helt fjerde, handler MiniSkills om at vise eleverne, hvilke muligheder der er efter 9. klasse.
”I København søgte kun 10,4 % af de unge direkte ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. Vi skal blive bedre til at fortælle vores børn og unge, at der findes mange veje til et godt arbejdsliv. Jeg håber, at MiniSkills kan være med til at åbne flere unges øjne for erhvervsuddannelserne. For vi får brug for dygtige håndværkere og faglærte i fremtiden,” udtaler Christian Ingemann, Børne- og Ungdomsordfører for SF i København.
”Vi skal sikre, at flere unge får øjnene op for de muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Alt for mange kender ikke de mange spændende fag og karriereveje, der findes. Med MiniSkills får Københavns 7. klasser mulighed for at prøve kræfter med forskellige håndværk og fag i praksis. Det kan åbne nye døre for de unge og give dem et bedre grundlag for at vælge deres fremtid. Vi skal vise, at der er mange veje til et godt arbejdsliv, og at alle uddannelsesveje er værdifulde,” siger Yildiz Akdogan, Børne-og ungdomsordfører for Socialdemokratiet i København.
“I København ønsker vi at forlade en økonomi præget af brug-og-smid-væk. Vi ønsker os en økonomi, hvor vi reparerer, forbedrer og genbruger det, vi allerede har. Det kan kun lade sig gøre, hvis der i fremtiden er flere københavnere, som er dygtige til håndværk. Den ambition vil være mere naturlig at forfølge, hvis man som 13- eller 14-årig har været inspireret af Miniskills,” udtaler Gorm Gunnarsen, Skoleordfører for Enhedslisten i København.
Erfaringer fra andre kommuner viser, at konceptet både skaber et samarbejde mellem skoler, ungdomsskoler, erhvervsskoler og lokale virksomheder samt udfordrer de unges forestilling om, at gymnasiet er det naturlige valg efter folkeskolen. Med vedtagelsen af forslaget går Børne- og Ungdomsforvaltningen nu i gang med at undersøge muligheden for, at Miniskills kan komme til København.
Nøgleord
Kontakter
Christian IngemannBørne- og ungdomsordførerSocialistisk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:3092 4710Christian_Ingemann@kk.dkGorm GunnarsenSkoleordførerEnhedslistens gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:6124 0274Gorm_Gunnarsen@kk.dkYildiz AkdoganBørne- og ungdomsordførerSocialdemokratiets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:3091 9812Yildiz_Akdogan@kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Socialistisk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialistisk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
SF vil styrke fleksjobordningen i København3.9.2026 12:05:25 CEST | Pressemeddelelse
Der er afsat midler til initiativer, der skal nedbringe ventelister i Københavns fleksjobordning.
København skal genvinde førertrøjen som verdens bedste cykelby17.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er det nok at være blandt de bedste cykelbyer?
SF, Enhedslisten og Venstre sætter kvaliteten i daginstitutionerne på dagsorden21.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne ønsker at sætte fokus på eksisterende og mulige nye initiativer, der kan løfte kvaliteten i de københavnske daginstitutioner. Så alle børn i København får en omsorgsfuld og tryg dagligdag.
SF glædes over flere botilbudspladser og nedbringelse af ventetiden på visitationslisten i København10.4.2026 15:29:21 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver nu muligt for Københavns kommune at købe flere botilbudspladser.
Københavns Kommune udvider åbningstiderne i stofindtagelsesrummet på Sundholm10.4.2026 10:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver nu muligt for personer, der har brug for det, at benytte sig af stofindtagelsesrummet i aftentimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum