Socialistisk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Københavns Kommune udvider åbningstiderne i stofindtagelsesrummet på Sundholm

10.4.2026 10:36:09 CEST | Socialistisk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse

Del

Det bliver nu muligt for personer, der har brug for det, at benytte sig af stofindtagelsesrummet i aftentimerne.

På billedet ses politiker Rasmus Steenberger stå foran bygningerne på Sundholm
Foto af Rasmus Steenberger

Partierne bag den netop indgåede aftale om overførselssagen, det såkaldte ”minibudget”, har afsat 1,5 mio. kr. i 2026 til at udvide åbningstiden i stofindtagelsesrummet på Sundholm til kl. 23 hver dag. Opgørelser over aktiviteten i stofindtagelsesrummet viser, at stofindtag oftere sker sidst på dagen. En udvidelse af åbningstiderne gør det muligt for de personer, der benytter sig af tilbuddet, at henvende sig i aftentimerne, hvor der i højere grad er brug for tilbuddet.

Rasmus Steenberger, politisk ordfører for SF i København, udtaler:
”Vi ved, at mange af de mest sårbare i vores samfund har rug for et sikkert sted at opholde sig i aftentimerne. Derfor har det været vigtigt for os i SF, at de personer, der har brug for hjælp i aftentimerne, nu også har et sted at henvende sig.”

Udvidelsen af åbningstiderne skal derudover være med til at skabe større tryghed i lokalområdet, da flere får mulighed for at indtage stoffer under kontrollerede og sundhedsfagligt forsvarlige rammer.

Fakta:

  • Der er afsat 1,5 mio. kr. til resten af 2026 og 5,2 mio. kr. årligt frem til 2029 til at holde aftenåbent til kl. 23 i stofindtagelsesrummet på Sundholm.
  • Pengene bruges på yderligere sundhedsfaglige- og socialfaglige ressourcer bl.a. flere kontrolrunder, udgifter til rengøring, sundhedsartikler m.m.
  • Stofindtagelsesrummet er lige nu åbent dagligt fra kl. 10-17, herunder i weekender og på helligdage.
  • Tilbuddet kan benyttes af folk over 18 år med et længerevarende, problematisk stofbrug, der indtages ved injektion og har en kapacitet på 5 injektionspladser.
  • Aftalen om Overførselssagen 2025-2026 er indgået mellem SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Socialistisk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Socialistisk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye