AU forskere: Manglende kapacitet og uklare rammer kan spænde ben for den grønne trepart

400.000 hektar landbrugsjord skal omlægges til natur og skov. Det er ambitionen i den grønne trepart, en af de største forandringer af det danske landskab i nyere tid.

Men spørgsmålet er ikke længere kun, hvad der skal gøres.

Det er, hvordan det skal lykkes.

Et nyt katalog med 16 anbefalinger peger nu på, at implementeringen er under pres og at både ressourcer, styring og lokal forankring kan blive afgørende flaskehalse. Bag anbefalingerne står et bredt ekspertpanel, herunder Martin Hvarregaard Thorsøe og Niels Halberg fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Anbefalingerne er udarbejdet i regi af fagforeningen DM og samler input fra forskere, embedsfolk og praktikere. Fælles for dem er en klar erkendelse:

Ambitionerne i den grønne trepart realiserer ikke sig selv.

Kapaciteten er under pres

En af de mest markante pointer er, at der mangler både hænder og kompetencer til at gennemføre den omfattende omlægning af arealer.

Anbefalingerne peger blandt andet på, at:

• besparelser i relevante offentlige funktioner bør stoppes
• der er behov for en hurtig kortlægning af kompetencebehov
• og målrettet efter- og videreuddannelse skal styrke arbejdsstyrken

Det handler i sidste ende om at sikre, at der er nok faglig kapacitet til at omsætte politiske mål til konkrete projekter i landskabet.

Fra komplekse systemer til konkrete løsninger

Samtidig fremhæver anbefalingerne, at implementeringen i dag er hæmmet af komplekse regler og fragmenterede ordninger.

Derfor foreslås blandt andet:

• en enklere adgang til tilskud og bedre sammentænkning af formål
• stærkere incitamenter til natur, biodiversitet og langsigtet forvaltning
• og en bedre kobling mellem økonomi, klima og arealanvendelse

Et konkret forslag er at etablere et nationalt rejsehold, der kan rykke ud og hjælpe kommuner med at få projekterne realiserede.

Behov for en samlet retning

Et andet centralt tema er mangel på overordnet styring.

Anbefalingerne peger på, at Danmark har brug for en national strategi for arealanvendelse, der kan sikre, at omlægningen ikke ender som et kludetæppe af lokale løsninger.

Samtidig lægges der op til, at staten i nogle tilfælde skal spille en mere aktiv rolle blandt andet ved at:

• forenkle modstridende lovgivning
• prioritere hurtigere opdateringer af regler
• og i særlige tilfælde begrænse frivillighedsprincippet

Det afspejler en erkendelse af, at tempo og retning kan være svære at fastholde i en model, der i høj grad bygger på lokale aftaler.

Den lokale forankring er afgørende

Selv med bedre styring og flere ressourcer peger anbefalingerne på én faktor, der kan blive afgørende: lokal opbakning.

Derfor foreslås det blandt andet at:

• styrke borgerinddragelsen
• gøre lokal facilitering og samarbejde støtteberettiget
• og etablere såkaldte grønne folkeværksteder, hvor borgere og aktører kan mødes om projekterne

Netop koblingen mellem nationale mål og lokale processer er et område, hvor forskningen spiller en central rolle.

AU’s rolle: Fra forskning til implementering

For Martin Hvarregaard Thorsøe og Niels Halberg handler arbejdet med anbefalingerne om at bringe forskningsbaseret viden i spil i en konkret samfundsomstilling.

Her er fokus ikke kun på, hvilke løsninger der virker, men på, hvordan de faktisk bliver implementeret i en kompleks virkelighed med mange aktører og interesser.

Anbefalingerne afspejler en agroøkologisk tilgang, hvor:

• systemforståelse er afgørende, herunder jordbrugernes nuværende og fremtidige roller set ift. produktion og andre mål
• løsninger skal fungere på tværs af klima, natur og produktion af fødevarer og bio-ressourcer
• og forandringer kræver både gode overordnede rammer, samt lokal forankring og inddragelse

En dagsorden i bevægelse

Offentliggørelsen af anbefalingerne sker på et tidspunkt, hvor debatten om den grønne trepart tager til. Der peges i stigende grad på, at implementeringen kan blive den største udfordring.

Med 16 konkrete forslag forsøger ekspertgruppen at skubbe udviklingen i retning af mere sammenhængende, praktiske og gennemførlige løsninger.

Spørgsmålet er nu, om anbefalingerne bliver omsat til handling eller om afstanden mellem politisk ambition og virkelighed vil vokse.

Faktaboks Den grønne trepart Politisk aftale fra 2024 Skal omlægge ca. 400.000 hektar landbrugsjord Formål: klima, vandmiljø og biodiversitet Anbefalingerne Udarbejdet af DM’s missionlab med forskere, embedsmænd og praktikere Indeholder 16 forslag til implementering Fokus: kapacitet, styring og lokal forankring

Mere information og kontakt

Læs mere: Du kan læse anbefalingerne her: https://dm.dk/media/3whmd1pr/anbefalinger-til-implementering-af-den-groenne-trepart.pdf

Kontakt: 
Lektor Martin Hvarregaard Thorsøe, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: martinh.thorsoe@agro.au.dk 

Seniorforsker Niels Halberg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 29630093 eller mail: niels.halberg@agro.au.dk