Første containerskib tilsluttet landstrøm hos Aarhus Havn

27.10.2026 09:00:23 CET | Aarhus Havn | Pressemeddelelse

Del

Aarhus Havns nye landstrømsanlæg til containerskibe er blevet testet med succes. Anlægget skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj og forventes klar til daglig drift i januar 2027.

Landstrømsanlægget kan levere strøm til containerskibe, der anløber Aarhus Havn
Landstrømsanlægget kan levere strøm til containerskibe, der anløber Aarhus Havn

Når containerskibe fremover anløber Aarhus Havn, vil de snart have mulighed for at slukke dieselgeneratorerne og koble sig på Danmarks første landstrømsanlæg til større containerskibe.

Det helt nye landstrømsanlæg til containerskibe tager form, og det er netop blevet testet på skibet Dettifoss fra det islandske rederi Eimskip.

”Landstrøm til containerskibe er et vigtigt skridt i udviklingen af en mere bæredygtig havn. Som et knudepunkt for godstransport, hvor størstedelen af landets containerfragt passerer igennem, er det desuden vigtigt for vores konkurrenceevne og den grønne omstilling, at vi har etableret anlægget,” siger Ulrik Andersen, der er CEO hos Aarhus Havn.

Når containerskibene ligger til kaj, bruger de stadig energi på blandt andet skibets infrastruktur og kølecontainere med fødevarer, og den energi kan snart komme fra land.

I 2023 åbnede Aarhus Havn Danmarks første landstrømsanlæg til krydstogtskibe, men det nye anlæg ser noget anderledes ud.

”Der er behov for en anden fleksibilitet på containerterminalen. Der kommer flere skibe, der er flere ad gangen, og de varierer meget i størrelse og placering på kajen. Når det nye anlæg er bygget ud, kan op til fire containerskibe modtage landstrøm samtidig, og det er vi ret stolte af,” siger Ulrik Andersen.

Dettifoss var sluttet til i knap 10 timer og modtog omkring 6,5 MWh fra land. I de kommende uger skal anlægget testes på flere skibe, og det forventes at være klar til daglig drift i januar 2027.

Projektet modtager støtte fra EU-fonden ”Connecting Europe Facility”.

Kontakter

Billeder

Landstrømsanlægget kan levere strøm til containterskibe, der anløber Aarhus Havn
Landstrømsanlægget kan levere strøm til containterskibe, der anløber Aarhus Havn
Download
Landstrømsanlægget kan levere strøm til containerskibe, der anløber Aarhus Havn
Landstrømsanlægget kan levere strøm til containerskibe, der anløber Aarhus Havn
Download
Ulrik Andersen, CEO, Aarhus Havn
Ulrik Andersen, CEO, Aarhus Havn
Download

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye