Ét spor på frakørsel 36 Ringsted N
26.10.2026 10:48:45 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Trafikanter, der benytter frakørsel 36 Ringsted N på Vestmotorvejen i vestgående retning, må væbne sig med lidt ekstra tålmodighed. Der vil fortsat kun være ét spor på frakørslen frem til og med den 22. november.

Vejdirektoratet er i gang med at bygge en støjskærm langs Vestmotorvejen ved Benløse nord for Ringsted.
Arbejdet betyder, at højresvingsbanen på frakørsel 36 Ringsted N i vestgående retning er spærret, så der i øjeblikket kun er ét spor på frakørslen.
Spærringen skulle efter planen ophøre med udgangen af oktober, men forlænges nu med tre uger til og med søndag den 22. november.
Det er fortsat muligt at dreje til højre ud på Roskildevej, men fordi der kun er ét spor, kan der opstå kø og forlænget rejsetid, særligt i myldretiden.
Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanterne til at benytte frakørsel 35 Ringsted Ø, hvis det er muligt.
Den forlængede spærring skyldes, at entreprenøren benytter store maskiner til at etablere fundamenterne til støjskærmen. Det kræver mere plads og betyder, at det er nødvendigt at inddrage højresvingsbanen i lidt længere tid end planlagt. Vejdirektoratet har godkendt at forlænge spærringen, da brugen af de store maskiner samtidig er med til at sikre, at arbejdet på resten af strækningen kan følge tidsplanen.
Vejdirektoratet beklager de gener, som arbejdet medfører.
Den nye støjskærm forventes fortsat at stå færdig i starten af 2027.
Nøgleord
Kontakter
Mette Aakær MøllerProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 21 08Tlf:29 36 03 28meam@vd.dkTrine Brandt HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Egtvedvej og Troldhedestien spærres under motorvejen ved Kolding11.11.2026 09:54:23 CET | Pressemeddelelse
To lokale veje vil i en kortere periode være spærret under Sønderjyske Motorvej i Kolding.
Nu sker det: Seks spor på E45 hele vejen fra Vejle til Skanderborg9.11.2026 09:24:04 CET | Pressemeddelelse
I denne uge åbner den sidste strækning af udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg. Trafikanterne får dermed glæde af to gange tre spor næsten et år før tid, og samtidig er projektet gennemført indenfor den planlagte økonomiske ramme.
Slut med omkørsler: Motorvejskryds Aarhus N åbner helt op9.11.2026 09:23:41 CET | Pressemeddelelse
Nu er vi der endelig. Efter flere års omfattende ombygning åbner Motorvejskryds Aarhus N helt op. Flere spor og nye forbindelser skal give færre køer, mere stabile rejsetider og større sikkerhed til glæde for både pendlere og erhvervsliv.
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro3.11.2026 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

