GF Forsikring

Stormen Boelo skød stormsæsonen i gang

26.10.2026 09:06:21 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Del

EFTER STORMEN: GF Forsikring melder om en blandet landhandel af storm- og vandskader, efter at årets første efterårsstorm ramte Danmark i weekenden. 

GF Forsikring melder om 88 skader efter stormen Boelo, der ramte Danmark i Weekenden. Vandindtrængen og væltede træer var blandt de typiske skader. (Foto: ScanpixPro/Stepanov, YAY Media A/S. Dette billede må kun bruges i forbindelse med omtale af GF Forsikring)
GF Forsikring melder om 88 skader efter stormen Boelo, der ramte Danmark i Weekenden. Vandindtrængen og væltede træer var blandt de typiske skader. (Foto: ScanpixPro/Stepanov, YAY Media A/S. Dette billede må kun bruges i forbindelse med omtale af GF Forsikring)

Vandindtrængen, væltede træer, smadrede drivhuse og flækkede flagstænger var nogle af de skader, som fulgte i kølvandet på årets første efterårsstorm, Boelo, som ramte Danmark i weekenden. Der er tale om mange mindre skader, fortæller direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager.

- En frisk status her mandag morgen siger, at vi i alt har i alt fået anmeldelser om 88 skader hen over weekenden. Da stormen blev ledsaget af store mængder regn, er de typiske skader vandindtrængen i kældre og lignende, men vi har også set andre typiske stormskader som flækkede flagstænger og skader på drivhuse. Alt i alt er antallet af skader som forventet efter en storm af denne type, hvor vi typisk ser mange forskellige mindre skader, siger han og fortsætter:

 - Selvom der i langt de fleste tilfælde er tale om mindre skader, er det alvorligt for de medlemmer, det rammer. I løbet af weekenden har vi haft fokus på at hjælpe de medlemmer, der har haft mest akut brug for hjælp. Mange mindre akutte skader bliver typisk først anmeldt mandag, derfor ser vi ind i en start på ugen, hvor der vil tikke lidt flere anmeldelser ind. Vi er som altid klar til at hjælpe de af vores medlemmer, der har været så uheldige at få en skade, siger han.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye