Ny professor vil styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet

22.10.2026 09:21:48 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse

Del

Merethe Kirstine Kousgaard Andersen tiltræder den 1. november 2026 som professor i almen medicin på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. Hun forsker i, hvordan lægers arbejdsvilkår og samarbejde påvirker både læger og patienter.

Merethe Kirstine Kousgaard Andersen tiltræder professoratet i almen medicin på Institut for Folkesundhed den 1. november 2026.
Merethe Kirstine Kousgaard Andersen tiltræder professoratet i almen medicin på Institut for Folkesundhed den 1. november 2026. My Kirstine Andersen.

Som ny professor vil Merethe Kirstine Kousgaard Andersen styrke forskningen i samarbejdet mellem almen praksis og hospitaler, lægers arbejdsvilkår og nye teknologier, der kan forbedre patientforløb.

”Jeg er en holdspiller og næres af samarbejder med andre fagligheder. På Institut for Folkesundhed er der mange dygtige forskere med forskellige kompetencer, og mit håb er, at vi kan lave spændende tværfaglige forskningsprojekter med fokus på at give mere sundhed til dem, der trænger mest,” siger Merethe Kirstine Kousgaard Andersen.

Professoren er blandt andet involveret i et projekt, der undersøger muligheden for, at speciallæger fra Sygehus Lillebælt og praktiserende læger kan mødes for at drøfte patienter med komplekse sygdomsforløb. Hun forsker også i, hvordan praktiserende læger kan fastholdes i egen praksis, og i brugen af teledermoskopi, hvor billeder af hudforandringer sendes til hudlæger for at få en hurtig vurdering.

Med professoratet får hun ansvaret for den almenmedicinske undervisning på kandidatuddannelsen i medicin på Regionshospitalet Gødstrup, hvor hun vil udvikle undervisningen i samarbejde med klinikere fra andre specialer.

Merethe Kirstine Kousgaard Andersen er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1999, blev speciallæge i almen medicin i 2005 og fik sin ph.d. fra Aarhus Universitet i 2012. Hun har senest været ansat som lektor på Syddansk Universitet.

Kontakt

Professor Merethe Kirstine Kousgaard Andersen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: 28 10 44 60
Mail: mkandersen@health.sdu.dk

Health Sciences er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health Sciences består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye