Turbine Forlaget A/S

52 længeventede og fantastiske sweatre

26.10.2026 10:52:00 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Del

52 opskrifter på sweatre, cardigans, veste og slipovere fra talentfulde strikkedesignere verden over er samlet i den længeventede nye titel i Laine Publishings populære 52 uger-serie. 52 uger med sweatre er et bevis på, at sweaterstrik er alsidig og fuld af muligheder.

Bogen tager læseren med på en inspirerende rejse gennem strikkens mange mønstre, farver, teknikker og udtryk. Den henvender sig til både erfarne strikkere og dem, der endnu ikke har kastet sig ud i deres første sweater. Målet er både at vise, at sweaterstrik er langt mere tilgængeligt, end mange tror, men også at inspirere de garvede strikkere med 52 nytænkte og flotte designs fra 52 forskellige designere.

De tidligere bestsellere i serien med 52 opskrifter på strømper og sjaler har begejstret strikkere verden over med konceptet om én ny opskrift til hver uge på året. Blandt læserne har ønsket om en sweaterbog været særligt stort, og nu er det blevet opfyldt.

Selvom sweateren er bogens omdrejningspunkt, byder samlingen også på cardigans, veste og slipovere. Der er stor variation i både sværhedsgrad, design og teknikker, så alle kan finde projekter, der matcher deres niveau og stil. Fra lette cardigans til sommergarderoben til varme, bløde sweatre til årets kolde måneder tilbyder bogen inspiration til enhver sæson.

Da 52 strikkeopskrifter i sig selv fylder en del sider, er der truffet et bevidst valg om kun at bruge ganske få billeder ved hver opskrift, men via en QR-kode på side 2 får læseren adgang til et online galleri med ekstra billeder af samtlige modeller, så detaljerne kan studeres nærmere før garn og pinde findes frem.

Bag de 52 opskrifter står 52 forskellige talentfulde designere fra hele verden og et par af dem er fra Danmark. Clara Eggers byder ind med opskriften Æbleblomst og Christine Moltrup Holm med Mårup. Den internationale bredde gør denne opskriftbog unik og imponerende.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Fra frustration til madglæde for unge – og deres forældre23.10.2026 08:17:00 CEST | Pressemeddelelse

Det behøver ikke være enden på lækker mad og hyggelige stunder omkring spisebordet, når man får cøliaki og ikke tåler gluten. Men det kan være forvirrende, skræmmende og irriterende hele tiden at skulle tage forbehold for og bruge energi på at tænke over, hvad man spiser. I SMASK – Glutenfri favoritter til unge gør Yannis Filolias og Elisabeth Carlsen udfordringerne med cøliaki nemmere at håndtere og overskue.

Ny kogebog vil gøre det nemt at ændre madvaner21.10.2026 10:32:07 CEST | Pressemeddelelse

Astrid og Malene Søgaard ved godt, at det ikke er let at ændre sine madvaner. Især når det gælder aftensmaden, hvor traditioner og rutiner ofte bestemmer, hvad der kommer på tallerkenen. Men små ændringer kan gøre en stor forskel for både sundhed og klima. Med deres nye kogebog Bælgfrugter til hverdag ønsker søstrene at gøre det lettere for danskerne at få flere linser, bønner og ærter ind i hverdagen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye