To fynske virksomheder er finalister til Årets Temapris 2026

22.10.2026 19:30:12 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Del

Charlotte Hedeman Gueniau og Phillippe Gueniau fra Rice A/S samt Christian Falk fra CFB industri ApS, begge placeret i Odense, er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 på Fyn. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.

Fra venstre mod højre: Phillippe Gueniau fra Rice og Christian Falk fra CFP Industri, finalister til Årets Temapris 2026.
Fra venstre mod højre: Phillippe Gueniau fra Rice og Christian Falk fra CFP Industri, finalister til Årets Temapris 2026.

Charlotte Hedeman Gueniau og Phillippe Gueniau fra interiør- og accessoriesvirksomheden Rice A/S samt Christian Falk fra CFB Industri ApS, der udvikler special­løsninger i stål, rør og montage, er udnævnt som de to finalister, som går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026. Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft og hylder danske ejerledere, der gennem strategiske investeringer har sikret deres virksomhed vækst og øget robusthed.

”I en tid præget af forandring er strategiske investeringer afgørende for at sikre fremtidig vækst og innovation. Finalisterne til dette års Temapris har udmærket sig ved at have udvist mod til at handle og samtidig formået at balancere stabilitet og forandring, hvilket har været afgørende for virksomhedernes succes,” siger Claus Damhave, partner i PwC i Odense.

Charlotte Hedeman Gueniau & Phillippe Gueniau fra Rice A/S (Odense)
Charlotte Hedeman Gueniau og Phillippe Gueniau har omsat en iværksætterdrøm til en succesfuld forretning. Sammen tog de en skelsættende beslutning om at forlade et etableret liv i Paris for at begynde forfra og skabe et forretningseventyr sammen i Danmark.

Parret har aldrig været bange for at tage chancer. Virksomheden tog sin spæde start på en rejse til Madagaskar, hvor de uden forudgående kendskab til international handel og logistik købte en container med farverige tasker og fik den fragtet til Danmark. Det skabte grundlaget for deres succesfulde design- og livsstilsvirksomhed, der er etableret ud fra visionen om at bringe glæde, personlighed og farver ind i markedet.

Som ejerledere forsøger Charlotte og Phillippe ikke at passe ind i en bestemt kasse. De prioriterer nærhed, kreativitet og humor. Samtidig ønsker de at skabe en arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor medarbejderne kan være sig selv.

Christian Falk fra CFB industri ApS (Odense)
Gennem praktisk håndværk og teknisk forståelse har Christian skabt en succesfuld industrivirksomhed, der leverer specialløsninger inden for stål, rør og montage i tæt samarbejde med virksomhedens kunder.

Christian er uddannet smed og har gennem praktisk erfaring og nysgerrighed opbygget stærke kompetencer inden for ledelse, drift og forretningsudvikling. Han har bl.a. stået i spidsen for et vellykket virksomhedsopkøb og skabt en professionel ledelsesstruktur, der har været med til at styrke virksomhedens position og vækst.

Som ejerleder er Christian tæt involveret i både produktion, kundepleje og udviklingen af virksomheden. Derudover er han bevidst om, at vækst kræver ansvarlige ledere. Derfor har han arbejdet målrettet på at styrke virksomhedens processer, ansvarsfordeling og skabe en professionel ledelsesstruktur, så virksomheden ikke er afhængig af én person.

Ejerlederne styrker investeringskraften
Temaprisen til Årets Ejerleder sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft. Prisen hylder ejerledere, som har stået i spidsen for strategiske investeringer, der driver vækst og stabilitet i en verden præget af forandring.

Jyske Bank er ofte i dialog med danske ejerledere, da de udgør en central del af bankens kunder. Anders Kromann, erhvervscenterdirektør for Jyske Banks erhvervscenter på Fyn, understreger betydningen af ejerledernes evne til at investere strategisk:

”De to finalister er eksempler på, at det kræver mod og strategisk indsigt at realisere værdifulde investeringer. Deres investeringer har været med til at åbne nye muligheder i et hurtigt skiftende marked og har sikret virksomheden større økonomisk robusthed.”

Dansk Erhverv ser også ejerlederne som afgørende i at styrke konkurrencekraften i dansk erhvervsliv:

"Vellykkede investeringer handler ikke kun om kapital. For at lykkes med sine investeringer skal man som ejerleder både mestre timing og prioritering og have mod til at handle, hvilket de to finalister er lykkedes med. Disse kompetencer har været et vigtigt led i ejerledernes arbejde med at styrke deres virksomheders robusthed og konkurrencekraft,” udtaler Natasha Brandt, kommerciel medlemsdirektør i Dansk Erhverv.

Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC, Trine Tapdrup, på mobil 6057 7067 eller pressechef i Jyske Bank, Susanne Faber, på mobil 2629 1129 eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på mobil 2670 4917.

Tid og sted for Årets Ejerleder landskåring
Den 12. november 2026 kl. 15:00-18:00, PwC Hellerup, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Fakta om Årets Ejerleder 2026
PwC, Jyske Bank, Dansk Erhverv og Finans står bag Årets Ejerleder, der i år afholdes for 23. gang. Årets tema er ejerledernes investeringskraft.

Ved regionskåringen er der udvalgt én vinder af Årets Ejerleder og to finalister til Årets Temapris, som går videre til landskåringen.

Juryen for kåringen på Fyn består af regionsvinderen fra 2025, repræsentanter fra Dansk Erhverv, Jyske Bank og PwC samt to erhvervsprofiler.

Tidligere vinder af Årets Temapris
Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S (2025), Peter Grøftehauge fra Autorola A/S (2024), Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S (2023), Per Kirchner fra Novicell ApS (2022), Peter Dupon fra The Coffee Collective A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Anders Aagaard Jensen fra Relevant Holding ApS (2019), Lene Hansen og Dorte Thomsen fra SOS Vikar A/S (2018), Per Smedegaard fra Kjærgaard A/S (2017) og Charlotte Gueniau fra RICE A/S (2016).

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Phillippe Gueniau fra Rice, finalist til Årets Temapris 2026.
Phillippe Gueniau fra Rice, finalist til Årets Temapris 2026.
Download
Christian Falk fra CFP Industri, finalist til Årets Temapris 2026.
Christian Falk fra CFP Industri, finalist til Årets Temapris 2026.
Download

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye