Nina Beier lader livets veje sno sig på Aalborg Universitetshospital

På modellerede bakkelandskaber vokser krybende timian og bregner nu frem. Planterne begynder langsomt at dække landskabet og skifter farve med årstiderne. Mellem bakkerne løber brudstykker af en asfalteret miniaturevej side om side med små gadelygter, som man kender dem fra trafiklegepladser.

Værket tager afsæt i en miniatureudgave af verden, hvor de nedskalerede elementer både forestiller og fungerer som deres forbilleder. En bakke af sten, jord og planter er således både en model af en bakke og en virkelig, lille bakke.

Et landskab, der forandrer sig med blikket
To højttalere i forhallen afspiller nu et symfonisk musikstykke, som Mads Frøslev har komponeret til at indgå i Nina Beiers værk. Højttalerne er placeret ved nøje udvalgte udsigtspunkter, hvor vejstykkerne samler sig til ét sammenhængende forløb, der slynger sig gennem landskabet og forsvinder mod horisonten. Set fra siden falder billedet fra hinanden igen i gentagelser af bakker, veje og lygter. 

Synsvinklen er dermed afgørende for oplevelsen af VEJEN. Værket arbejder med en logik, der minder om teaterkulissens, hvor elementerne samler sig til et samlet billede fra bestemte positioner, men fremstår som adskilte dele fra andre.