Kunsten er en del af elevernes skolegang på Gefion Gymnasium

På Gefion Gymnasium i København fylder kunst meget i hverdagen, hvor eleverne kan vælge en studieretning med billedkunst på A-niveau. Gefion er også et af de få gymnasier i Danmark, der har en kunststrategi. Målet er at gøre samtidskunst til en naturlig del af elevernes hverdag og undervisning.

Nu har gymnasiet fået et kunstprojekt med nye værker af Martin Brandt Hansen, Gun Gordillio, Lise Harlev og Lilibeth Cuenca Rasmussen, der hver især sætter deres markante aftryk på skolens fællesarealer. Værkerne er skabt til Gefion Gymnasium.  

Lilibeth Cuenca Rasmussens cirkulation af viden

Værket ”Den givende” er en cirkulation af vand og lys. Værket er todelt – begge med indbyggede, konkrete funktioner.  

Det ene værk er en drikkevandsfontæne formet som en hjerne. Værket går i dialog med myten om Gefion, som betyder ”den givende” og med det eksisterende, ikoniske Gefion springvand på Kastellet i København – tæt ved gymnasiet – fra 1908 af billedhuggeren Anders Bundgaard.  

Vandfontænen giver eleverne adgang til afkølet vand og opfordrer samtidig til genbrug af vandflasker. Den fungerer også som et socialt samlingspunkt, hvor elever kan mødes, styrke eksisterende relationer og skabe nye.

På etagen nedenunder har Lilibeth Cuenca Rasmussen skabt et 12 meter langt lysværk, der forestiller en mæander, der er en slyngning i et vandløb. Mæanderen leder symbolsk tankerne tilbage til værkets vandkilde.

Med lysværket har Lilibeth Cuenca Rasmussen skabt et nyt opholdsrum i korridoren, hvor lysets bevægelser skaber en atmosfære af ro og fordybelse, samtidig med at det også kan blive til eksamenslys og festlys.

Martin Brandt Hansen visuelle fortælling i smukke vitriner

Objekterne i Martin Brandt Hansens vitrineværker spænder fra skulpturelle fortolkninger af mytologiske figurer og traditionelle inuitgenstande til en repræsentation af importerede, fabrikerede objekter – både købte og fundne genstande fra Grønland.  

På Gefion Gymnasium har Martin Brandt Hansen integreret syv vitriner på gangen på gymnasiets 1. sal. Etagen huser de naturvidenskabelige fag, og vitrinerne indgår derfor naturligt i gangarealets faglige og visuelle miljø. Sammen skaber vitrinerne en sammenhæng mellem kunst, genstande og naturvidenskab.

Vitrineværkerne, som efterligner kulturhistoriske museers måde at portrættere grønlandske artefakter, er for Martin Brandt Hansen lærredet, hvori han iscenesætter en visuel komposition. Objekterne, der alle afspejler en større historisk, social og kulturel betydning, samles og skaber en visuel fortælling.

Gun Gordillo lader lyset bevæge sig efter dagslysets rytme

Gun Gordillos værk til Gefion Gymnasium består af lysende neonrør, der er installeret i et trapperum og indgår i dialog med rummets glasvægge. Neonrørene spejles i glasset og skaber et samspil mellem lys, refleksion og bygningens arkitektur. Fra bygningens yderside kan værkets lys desuden opleves som et synligt lysskær.

Gun Gordillio skaber her en ny dynamik i trapperummet, hvor eleverne bevæger sig i forskellige retninger og mødes. Denne dynamik videreføres i neon-installationen, hvor lyset fra neonrørene ændrer karakter i takt med dagslysets skiften.

Med værket skaber hun en dialog mellem den mindre tredimensionelle form og det frithængende i rummet, og mellem de forskellige toner af hvid og den røde neonfarve.  

Rørene og stålformerne skaber en relationen mellem det sarte, nærmest transparente i neonrørene og stålet og kobberets forskellige struktur. Nogle rør er lige, andre er mere tredimensionelle og legende med sine “krøller”.  

Lise Harlevs leg med ord

Værket ”De ord man bruger” består af otte nedslag fordelt over hele gymnasiets gangareal på 1. etage. Alle værkets tekster handler om at skrive; for sig selv og i kommunikation med andre.  

De otte værker er placeret hængende fra loftet og har en form, der kan minde om informationsskærme. Denne reference giver dem et autoritativt udtryk, hvorfra man kan søge vigtig information. Samtidig rejser værkerne spørgsmål om, hvilke budskaber vi opfatter som betydningsfulde, og hvem eller hvad der afgør, hvad der får status som vigtig information.

Hver især kan teksterne læses som enkeltstående udsagn, men går man hele etagen rundt, vil man kunne læse de i alt 16 sætninger som et sammenhængende forløb og kan bidrage til samtaler om, hvad man kan med ord og sprog.  

Harlev ønsker med værket at fremhæve skrivningen som en proces, der kan transformere både skribent og læser og peger på den umiddelbare glæde ved sproget, som ikke er bundet til et formål eller en modtager. 

Kunstværkerne er en donation fra Ny Carlsbergfondet.