Regeringen sikrer ekstra halv milliard til vådområde- og lavbundsprojekter samt yderligere 350 mio. til erstatningsjord
16.10.2026 09:16:52 CEST | Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd | Pressemeddelelse
Der er stor interesse for at søge tilskud til forundersøgelser til nye vådområder og lavbundsprojekter. Den nye ordning for udtagningsprojekter har oplevet en søgning til nye projekter på over 600 mio. kr. Derfor har regeringen valgt at afsætte yderligere en halv milliard kroner.
Der er fortsat stor opbakning til nye lavbunds- og vådområdeprojekter.
Den nye tilskudsordning for at indgå i et udtagningsprojekt, Vådområde og lavbundsprojekter (VLP), åbnede den 12. august. Der var afsat 100 mio. kr. til forundersøgelser, og inden for 15 minutter var der allerede overansøgning.
Der er søgt om tilskud til mere end 400 projekter, der dækker over ca. 50.000 hektar.
Regeringen har besluttet at imødekomme overansøgningen med 600 mio. kr. Det sker ved at bruge opsparede midler fra lavbundsordningen samt 141 mio. kr. fra kvælstofreserven.
Samtidig har regeringen besluttet at afsætte yderligere 350 mio. kr. til erstatningsjorder, der bruges til jordbytte. Det kan bidrage til at sætte ekstra skub i de vådområde- og lavbundsprojekter, der allerede er i gang med at blive etableret.
Dermed gives en håndsrækning til både nye og eksisterende projekter.
Minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, siger:
”Jeg er glad for at se den store interesse for at udtage landbrugsjord og dermed bidrage til at vi får et bedre vandmiljø og klima. Det her er en af de centrale motorer, der driver den grønne omstilling. Den store søgning kræver flere penge, end der oprindeligt var sat af i ordningen, og det har vi nu afsat, så kommuner og lodsejere fortsat kan søge ordningen.”
Det forventes, at ordningen er åben for ansøgning om tilskud frem til årsskiftet.
Tal og fakta
- En forundersøgelse er det første skridt mod et nyt vådområde eller lavbundsprojekt, hvor potentialet for etablering afdækkes, fx lodsejeropbakning, klimaeffekt og konsekvenser for omkringliggende arealer.
- Vådområder forbedrer forholdene i vores fjorde og kyster ved at mindske udledningen af kvælstof og fosfor fra markerne. Projekterne bidrager dermed til at mindske den samlede udledning af kvælstof fra landbrugsarealerne, samtidig med at de bidrager til, at Danmark indfrier EU’s vandrammedirektiv.
- Lavbundsprojekter mindsker landbrugets drivhusgasudledning ved at gøre kulstofrige landbrugsjorder våde, så kulstoffet ikke fordamper til atmosfæren som CO2.
- Med den nye ordning for vådområder og lavbundsprojekter, der åbnede for ansøgninger 12. august 2026, er det blevet meget enkelt at søge om forundersøgelser gennem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs platform MARS.
- Begge typer af projekter kan bidrage til at skabe ny natur på sigt, da projektarealerne tages permanent ud af drift som landbrugsarealer.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Ministeren tager på griseturné12.11.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Som en del af det nye initiativ ”Sammen om grisene” rejser minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, rundt i landet for at møde de mange mennesker og virksomheder, der på den eller anden måde er i berøring med griseproduktionen.
Stor stigning i interessen for tilskud til ulvesikrede hegn2.11.2026 09:00:02 CET | Pressemeddelelse
Mange husdyrholdere har benyttet sig af muligheden for at beskytte deres husdyr bedre mod ulveangreb. Det glæder ministeren for natur og dyrevelfærd
Ny fremskrivning af lavbundsprojekter30.10.2026 15:09:06 CET | Pressemeddelelse
Erfaringer fra igangværende lavbundsprojekter viser, at det tager længere tid at udtage lavbundsjorder end tidligere forudsat. Det har betydning for klimaeffekten af lavbundsindsatsen. Samtidig er der stor opbakning til indsatsen ude i landet. Der er overansøgning til tilskudsordningerne under lavbundsindsatsen i 2026, ligesom der har været i de foregående år.
Ny model skal bane vej for jagt på ulven30.10.2026 08:55:14 CET | Pressemeddelelse
En ny bestandsmodel for ulve i Danmark sendes nu i udbud. Modellen skal sikre, at Danmark ikke har en større ulvebestand, end vi er forpligtet til af EU-reglerne.
Danmark søger ikke om en særordning for mink23.10.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark søger ikke om en særordning til at føre det danske minkerhverv videre, når EU-forbuddet mod minkavl træder i kraft i august næste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum