Vejdirektoratet gør kryds nord for Nørresundby mere sikkert
15.10.2026 11:34:28 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går nu i gang med at forbedre trafiksikkerheden i krydset mellem Høvejen og Hvorupgårdvej nord for Nørresundby. Her skal en ny venstresvingsbane mindske risikoen for uheld.

Krydset mellem Høvejen og Hvorupgårdvej er i dag udformet som et vigepligtsreguleret T-kryds, hvor flere venstresvingende trafikanter gennem tiden er blevet påkørt bagfra. For at forbedre trafiksikkerheden går Vejdirektoratet nu i gang med at bygge krydset om ved at etablere en venstresvingsbane på Høvejen for trafikanter, der kommer fra vest og skal svinge til venstre ad Hvorupgårdvej.
Venstresvingsbanen skal give de svingende trafikanter mulighed for at trække ud af den gennemgående trafik, inden de svinger.
Vejdirektoratets projektleder, Torben Juul Jørgensen, ser frem til, at forholdene bliver forbedret til glæde for trafikanterne.
"Vi ved, at der har været udfordringer med trafiksikkerheden i krydset. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan gå i gang med at bygge det om. Den nye venstresvingsbane skal gøre det både tryggere og mere sikkert at svinge fra Høvejen og ind på Hvorupgårdvej", siger Torben Juul Jørgensen.
Krydset ligger på rute 11 mellem Hvorup og Aalborg Lufthavn.
Arbejdet udføres af entreprenøren HMC Byg & Anlæg A/S, og det forventes afsluttet ved udgangen af 2026.
Kontakter
Torben Juul JørgensenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 79tjuj@vd.dkJeppe Lefoli ErnstKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:7244 2910jle1@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Egtvedvej og Troldhedestien spærres under motorvejen ved Kolding11.11.2026 09:54:23 CET | Pressemeddelelse
To lokale veje vil i en kortere periode være spærret under Sønderjyske Motorvej i Kolding.
Nu sker det: Seks spor på E45 hele vejen fra Vejle til Skanderborg9.11.2026 09:24:04 CET | Pressemeddelelse
I denne uge åbner den sidste strækning af udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg. Trafikanterne får dermed glæde af to gange tre spor næsten et år før tid, og samtidig er projektet gennemført indenfor den planlagte økonomiske ramme.
Slut med omkørsler: Motorvejskryds Aarhus N åbner helt op9.11.2026 09:23:41 CET | Pressemeddelelse
Nu er vi der endelig. Efter flere års omfattende ombygning åbner Motorvejskryds Aarhus N helt op. Flere spor og nye forbindelser skal give færre køer, mere stabile rejsetider og større sikkerhed til glæde for både pendlere og erhvervsliv.
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro3.11.2026 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum