Rudersdal Kommune

Kommunerne overtager arbejdet med bro over Mølleåen

12.10.2026 13:04:00 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse

Del

Arbejdet med broen over Mølleåen er blevet mere forsinket end forventet, og derfor går Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune nu sammen om at sikre, at projektet færdiggøres.

Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder nu om at færdiggøre arbejdet med broen over Mølleåen.
Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder nu om at færdiggøre arbejdet med broen over Mølleåen. Lyngby-Taarbæk Kommune

Rudersdal Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune går nu aktivt ind i et direkte samarbejde om at afslutte genopbygningen af Naturstyrelsens tidligere bro over Mølleåen ved Teknikerbyen.

Det har ikke været muligt at finde en løsning med entreprenøren, som sikrer, at den færdige bro overholder de givne betingelser.

De sidste arbejder sættes i gang hurtigst muligt

På denne baggrund har de to kommuner sammen med entreprenøren besluttet at afslutte samarbejdet og selv stå for færdiggørelsen af projektet i samarbejde med en ny entreprenør.

De to kommuner er i gang med de afsluttende beregninger mv. og vil hurtigst muligt herefter igangsætte de sidste arbejder, bl.a. udskiftning af de nuværende pæle, broen står på.

Beslutningen er truffet efter et længere forløb med dialog med entreprenøren og undersøgelser af mulighederne for at sikre, at brokonstruktionen lever op til sikkerhedskravene i udbudsmaterialet og de gældende myndighedstilladelser.

Broen kan genåbnes, når de opfølgende arbejder er afsluttet, og det er dokumenteret, at konstruktionen er sikker og opfylder de fastsatte krav.

Sikker forbindelse mellem Teknikerbyen og skovområdet ved Brede

Kommunerne beklager, at projektet har trukket ud. Samtidig har det været afgørende at sikre, at broen lever op til alle krav til sikkerhed og holdbarhed, før den kan åbnes igen. 

Den nye bro skal skabe en sikker forbindelse mellem Teknikerbyen og skovområdet ved Brede. Samtidig er det vigtigt for kommunerne, at løsningen har en lang levetid på 75-100 år, så det fredede naturområde omkring Mølleåen forstyrres mindst muligt.

Kontakter

Billeder

Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder nu om at færdiggøre arbejdet med broen over Mølleåen.
Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder nu om at færdiggøre arbejdet med broen over Mølleåen.
Lyngby-Taarbæk Kommune
Download

Om Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye