Finansforbundet: Positivt finanslovsforslag rammer skævt på væsentlige områder

Regeringen har netop præsenteret finanslovsforslag med en række fornuftige tiltag omkring bl.a. konkurrenceevne, skattelettelser og uddannelse. Nogle elementer virker dog stik imod de gode hensigter, påpeger Finansforbundet.

Forringelsen af seniorpension er paradoksal

Regeringen vil hæve tidlig pension, der også er kendt som Arne-pensionen, med godt 3.000 kr. om måneden og give flere mulighed for tidlig tilbagetrækning. Samtidig strammes reglerne for seniorpension, så arbejdsevnen fremover skal vurderes i forhold til hele arbejdsmarkedet frem for det seneste job.

Tidlig pension tildeles på baggrund af antal år på arbejdsmarkedet, men seniorpensionen er derimod målrettet personer, som på grund af fysisk eller psykisk nedslidning ikke længere kan passe deres arbejde.

”Det er paradoksalt. Regeringen forbedrer mulighederne for tidlig pension, mens den strammer kravene for seniorpension, der netop gives til nedslidte. Det er meget svært at se logikken i”, siger Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.

Med regeringens forslag vil man som nedslidt, der kun kan arbejde 15 timer om ugen i sit hidtidige job, fremover risikere at få afslag på seniorpension med henvisning til, at man måske kan arbejde mere i en anden branche.

Det rammer særligt de grupper, der ikke har arbejdet længe nok til at kunne få Arne-pension. For dem kan seniorpensionen være den eneste realistiske mulighed for at trække sig tidligere tilbage, hvis helbredet svigter.

”Der er stadig et grundlæggende problem i en pensionsalder, der bare stiger. Derfor venter der også et vigtigt arbejde for en kommende arbejdslivskommission og omkring velfærdsforlig 2.0, som også ligger i regeringsgrundlaget”, siger Dorrit Brandt.

Unødvendige beskæftigelseskrav for dimittender

Regeringen vil kræve, at nyuddannede har arbejdet gennemsnitligt fire timer om ugen i mindst 18 af de seneste 24 måneder for at få ret til dimittenddagpenge. Forslaget skal spare staten 1,1 mia. kr. årligt fra 2029.

”Uddannelse er i sig selv en fuldtidsbeskæftigelse, og studerende har meget forskellige muligheder for at arbejde ved siden af studiet. Det bør ikke være afgørende for retten til dagpenge, om man har haft mulighed for at passe et studiejob”, siger Dorrit Brandt og fortsætter:

”Forslaget risikerer at svække unges tilknytning til a-kasserne og dermed det organiserede arbejdsmarked. Det er en uheldig udvikling, når vi tværtimod har brug for at styrke den danske model.”

Helt skævt at undtage finanssektoren fra selskabsskattelettelser

Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 pct. for at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne, men den finansielle sektor er undtaget fra de lettelser, der gives til resten af erhvervslivet.

”Det giver ikke mening, at regeringen vil styrke dansk konkurrenceevne, men samtidig holder en hel sektor uden for de planlagte selskabslettelser. Den finansielle sektor er både en betydelig erhvervssektor i sig selv og helt afgørende for investeringer, vækst og udvikling i resten af dansk erhvervsliv”, siger Dorrit Brandt.