Ny hjemmeside skal gøre det lettere for familier at finde hjælp og støtte
9.10.2026 12:47:18 CEST | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune lancerer nu en ny hjemmeside, der samler tilbud, rådgivning og støtte til børn, unge og familier ét sted. Hjemmesiden er udviklet på baggrund af dialoger med familier og skal gøre det lettere at finde den rette hjælp.

For familier, der står i en situation, hvor deres barn har brug for støtte, rådgivning eller særlige tilbud, kan det være afgørende hurtigt at kunne finde den rette hjælp. Derfor lancerer Lyngby-Taarbæk Kommune nu en ny digital indgang, der samler information om kommunens tilbud til børn, unge og familier med støttebehov.
Den nye hjemmeside er blevet til på baggrund af arbejdet i Opgaveudvalget for det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet og en række dialoger med forældre til børn og unge med behov for støtte. Dialogerne har vist, at mange familier oplever det som en udfordring at skabe overblik over kommunens tilbud og finde frem til de relevante kontaktpersoner.
Med den nye hjemmeside samles information om tilbud, rådgivning og støtte ét sted. Målet er at gøre det lettere og mere overskueligt for familier at orientere sig og finde den hjælp, der passer til deres situation.
"Når man som familie står i en udfordrende situation, bør det ikke være svært at finde ud af, hvor man kan få hjælp. Med den nye hjemmeside ønsker vi i Opgaveudvalget at gøre vejen til støtte og rådgivning mere enkel og overskuelig, så familierne kan bruge deres kræfter på det, der er vigtigst – nemlig deres barn," siger Inge Duus Hjortlund, formand for Opgaveudvalget for det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet.
Den første version af hjemmesiden lanceres i begyndelsen af oktober. Hjemmesiden vil løbende blive udbygget med flere tilbud, informationer og vejledninger, efterhånden som arbejdet fortsætter.
”Det har været vigtigt for os at tage udgangspunkt i familiernes egne oplevelser. Når flere forældre fortæller, at det er svært at finde frem til den rette hjælp, har vi som Opgaveudvalg for det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet en opgave i forhold til at gøre det lettere. Det er præcis det, denne hjemmeside skal bidrage til," siger Christine Dal, næstformand for Opgaveudvalget for det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet.
Den nye løsning er et vigtigt skridt mod en mere sammenhængende og tilgængelig formidling af kommunens tilbud på det specialiserede børneområde. Ambitionen er at skabe én samlet indgang, hvor familier hurtigt kan få overblik over deres muligheder og finde vej til den rette støtte.
Fakta
Opgaveudvalget for det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet er et §17, stk. 4-udvalg. Det er et rådgivende udvalg under Økonomiudvalget, som arbejder med det specialiserede børneområde, specialundervisning samt overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udvalgets formål er at bidrage med viden, idéer og anbefalinger til, hvordan kommunen kan styrke indsatsen for børn og unge med særlige behov og deres familier. Udvalget har særligt fokus på forebyggelse, kvalitet i tilbuddene, kapacitet og borgerdialog. Udvalget udvikler forslag til nye løsninger og initiativer med afsæt i viden, forskning, data og erfaringer fra praksis.
Kontakter
Inge Duus HjortlundNæstformand i Børne- og Skoleudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
ingeh@ltk.dkChristine DalFormand for Forebyggelses- og Socialudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
chthr@ltk.dkFølg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Vær med til at forme fremtidens Kongens Lyngby2.10.2026 12:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Kgs. Lyngby centrum udvikle sig i de kommende år? Det spørgsmål inviterer Lyngby-Taarbæk Kommune nu alle borgere til at være med til at besvare.
Landets højeste karaktergennemsnit i 9. klasse25.9.2026 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæks folkeskoleelever ligger i top både på karaktergennemsnit og på andelen, der består dansk og matematik
Aktivitetstag for alle på toppen af nyt p-hus24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre-i-én: Med plads til ca. 200 biler og 50 cykler i det nye p-hus i Lyngby Vest samt et kommende multifunktionelt aktivitetstag og grøn park for alle, slår Lyngby-Taarbæk Kommune og Velliv tre fluer med ét smæk.
Alle partier står bag budgetaftale for 2027 i Lyngby-Taarbæk Kommune22.9.2026 09:18:28 CEST | Pressemeddelelse
Partierne i Kommunalbestyrelsen har indgået aftale om budgettet for 2027. Aftalen prioriterer især børn og unge i udsatte positioner, fastholder den kommunale dagpleje og afsætter midler til blandt andet skoletoiletter og Mølleåen. Samtidig reduceres behovet for nye lokale besparelser, mens arbejdet med større effektiviseringer og omstillinger fortsætter.
Tryghedszone ved Hummeltofteskolen indviet11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flot præsentation hvor alle elever i 6.A hver fortalte lidt om projektet "Elever som Trafikeksperter", viste de deres egenproducerede video om Hummeltofteskolens nyetablerede Tryghedszone. Projektet har til formål skabe en mere trafiksikker skolevej - og motivere flere til at gå og cykle mere i skole.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum