Dansk Metal: Godt med løft af Arne-pensionen – men seniorpensionen skal ikke forringes

9.10.2026 08:01:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Del

Dansk Metal glæder sig over regeringens forslag om at forbedre tidlig pension, men advarer mod at stramme reglerne for seniorpension. Samtidig understreger Dansk Metal, at de historisk store investeringer i materiel til Forsvaret også skal føre til arbejdspladser i Danmark.

Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal
Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal

Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder flere initiativer, som Dansk Metal ser positivt på.

Det gælder ikke mindst forbedringerne af tidlig pension, hvor regeringen lægger op til at forhøje ydelsen med 3.095 kroner om måneden og fastholde muligheden for at gå på tidlig pension som 64-årig for årgangene 1963-1965.

”Det er rigtig godt, at regeringen vil forbedre mulighederne for at trække sig tilbage efter et langt arbejdsliv. Mange af vores medlemmer er begyndt at arbejde, mens de var helt unge. De har været med til at skabe den velstand, vi alle nyder godt af. Selvfølgelig skal de også have mulighed for at trække sig værdigt tilbage, inden kroppen er slidt helt ned,” siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.

Han er dog betænkelig over for, at regeringen samtidig vil stramme reglerne for seniorpension, så arbejdsevnen fremover skal vurderes i forhold til alle typer job frem for det seneste job.

”Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen samtidig vil gøre det sværere for nedslidte lønmodtagere at få seniorpension. Det hænger dårligt sammen med ambitionen om en mere værdig tilbagetrækning. Når man er slidt ned efter mange år i et fysisk hårdt arbejde, skal man ikke tvinges til at bevise, at man heller ikke kan passe alle mulige andre job,” siger Claus Jensen.

Han peger samtidig på, at stramningen ikke var en del af regeringsgrundlaget, hvor regeringen lægger op til en større drøftelse med arbejdsmarkedets parter om fremtidens pensionssystem.

”Vi står foran nogle vigtige drøftelser om fremtidens tilbagetrækning. Dem synes jeg, vi skal tage ordentligt, før man begynder at forringe mulighederne for dem, der ikke længere kan holde til at arbejde,” siger Claus Jensen.

Dansk Metal ser store muligheder i regeringens ambition om at styrke Forsvaret markant i de kommende år. De historisk store investeringer bør ikke alene styrke Danmarks sikkerhed, men også bruges til at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser i Danmark.

”Regeringen vil investere massivt i vores forsvar, og når vi bruger så mange milliarder kroner, skal vi sørge for, at så mange af pengene som muligt bliver omsat til produktion og arbejdspladser herhjemme. Vi har dygtige virksomheder og faglærte medarbejdere, som kan være med til at løfte opgaven,” siger Claus Jensen.

Han peger på, at investeringerne kan få særlig stor betydning uden for de største byer, hvor mange danske industrivirksomheder og deres underleverandører ligger.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye