Regeringens lovprogram lover godt for lejerne
9.10.2026 07:00:00 CEST | Lejernes Landsorganisation | Pressemeddelelse
Lejernes LO roser regeringen for at sætte handling bag ordene og konkrete mål for boligpolitikken i det nye lovprogram.

Regeringen har fremlagt sit lovprogram, og det lover godt for lejerne, mener Lejernes LO, der roser flere nye lovforslag.
Kontrol med korttidsudlejning
Regeringen vil stramme reglerne for korttidsudlejning. Udlejningsplatforme som Airbnb og Booking.com får pligt til at give oplysninger om antallet af dage, boligen udlejes, til kommunerne, der skal kontrollere, om loven overholdes. Der indføres desuden en bødestraf på 100.000 kr., hvis reglerne overtrædes. De nye regler forventes at træde i kraft sommeren 2027.
”Det er meget positivt, at bøderne sættes op, og en oplysningspligt lovfæstes. Bopælspligten skal overholdes i både land og by. Turistlejligheder skal ikke dominere byen. Vi skal have sat en stopper for skyggehoteller, og kommunerne skal have bedre værktøjer til at gribe ind”, siger formand for LLO, Helene Toxværd.
LLO er glad for, at der indføres en oplysningspligt, ligesom der gives mulighed for at oprette kommunale boligpatruljer, der kan styrke kontrollen. Det er en mulighed, som Københavns Kommune allerede har grebet i budgetaftalen for 2027.
Beboermaksimum skal håndhæves hårdere
Regeringen vil give kommunerne bedre mulighed for at håndhæve et beboermaksimum, der maksimalt tillader to personer pr. værelse. Kommunerne skal fremover kunne stille krav til udlejere om et beboermaksimum. Udlejer skal ikke længere selv sige ja til at være omfattet af beboermaksimum. Det kan kommunerne fremover kræve med den nye lov, der forventes vedtaget i Folketinget.
”I dag ser vi familieboliger, hvor både værelser og enkeltsenge udlejes til mange mennesker, der udnyttes groft. Vi ser bl.a. sager med udenlandske arbejdere, fx madbude, der presses sammen i dyre værelser og lejligheder. Den slags misbrug bliver der bedre muligheder for at stoppe nu”, konstaterer en glad LLO-formand.
Senest har TV2 Kosmopol afsløret, at en stor gruppe mekanikere boede under kummerlige forhold på Sjælland og blev trukket i løn. Tidligere har 3F afsløret lignende forhold, hvor Wolt-bude bor under ringe forhold.
Digital post fra udlejer til lejer
Regeringen har sendt en ny lov i høring om kommunikation mellem udlejer og lejer. Digital kommunikation i lejeforhold giver mulighed for sikker digital fremsendelse af bl.a. påkrav og opsigelser.
Den 1. januar træder nye regler i kraft – fremover kan vigtige meddelelser – fx udlejers opsigelse af lejer – fremsendes via en godkendt digital platform (fx e-Boks). Men det kræver lejerens godkendelse.
”Det er vigtigt, at lejerne kan sige nej til at overgå til digital post fra udlejer og frit kan vælge. Men lovforslaget bør justeres, så lejerens indsigelse mod opsigelse kan ske via almindelig e-mail”, siger Helene Toxværd.
Hvis den justering ikke finder sted, vil flere lejere risikere ikke at få gjort korrekt indsigelse og dermed miste deres bolig. Se LLO’s høringssvar om digital post her.
Huslejetilskud til udsatte
Regeringen vil sikre et permanent og forhøjet huslejetilskud til udsatte.
”Desværre ser vi særligt i København og Odense stadigt flere hjemløse. Det er en trist udvikling. Vi oplever desperate lejere, der står på kanten af hjemløshed – særligt i de større byer, hvor priserne er stukket helt af, og hvor der er meget få billige boliger tilbage”, siger Helene Toxværd.

LLO: Giv lejerne vetoret til at sige nej til unødvendige moderniseringer
Regeringen skriver i sit politiske grundlag, at ”regeringen vil sikre den rette balance mellem beskyttelse af eksisterende lejere i forbindelse med renoveringer og forbedringer af den enkelte bolig og boligselskabers og udlejeres muligheder for at vedligeholde og modernisere lejlighederne. Samt indkalde til drøftelser herom med relevante aktører.”
LLO er klar til at indgå i disse drøftelser, men savner en konkret plan for, hvordan det arbejde skal gribes an. Det fremgår ikke af lovprogrammet, hvad der gøres ved såkaldt ”renoviction” – at lejerne ”moderniseres ud af deres bolig”.
”Lejerne skal have ret til at sige nej til unødvendige moderniseringer. Det har partierne bag den nye regering lyttet til, og det er positivt, at regeringen vil se på, hvordan lejerne sikres en beskyttelse imod at blive forbedret ud af deres lejebolig”, siger Helene Toxværd.
”Lejerne har brug for en bedre beskyttelse imod unødvendige moderniseringer og fupforbedringer, så lejerne ikke må flytte, fordi udlejerne kræver, at der skal laves gennemgribende arbejder i boligen med store huslejestigninger til følge”.
LLO foreslår, at regeringen i et kommende lovprogram indfører en vetoret og ret til genhusning.
- Vetoret til lejerne, der skal kunne sige nej til unødvendige moderniseringer. Undtagelsen er ved nødvendige vedligeholdelsesarbejder, som ikke medfører huslejestigninger.
- Alle skal have ret til genhusning, og alle lejere skal omfattes af samme beskyttelse, uanset postnummer og ejendommens størrelse.
- Genhusning for alle: Retten til genhusning skal udvides, så den også dækker de cirka 230.000 husstande, der bor i småhuse eller i uregulerede kommuner.
Læs mere her: Flertal: Stop tvangsmoderniseringer
FAKTA: Huslejenævn og Landsbyggefonden
Huslejenævn
Næste år vil regeringen fremlægge en lovændring, der gør huslejenævnenes afgørelser eksigible. Det betyder, at afgørelserne fra huslejenævnet kan tvangsfuldbyrdes i boligretten, når udlejer ikke har anket sagen til boligretten.
Desuden skal der gives bedre tilbagemelding fra domstolene om sager ved boligretten.
Landsbyggefonden
Regeringen har fremlagt en midlertidig løsning for Landsbyggefonden, der forlænger den nuværende grundkapital i 2027, indtil en ny boligaftale er på plads.
Nøgleord
Kontakter
Anders SvendsenChefjurist i LLO
Tlf:33 86 09 21asv@llo.dkHelene ToxværdLandsformand for LLO
Tlf:33 86 09 21llo@llo.dkClaus HøjteDirektørLejernes LO Hovedstaden
Direktør i LLO Hovedstaden
Links
OM LLO
LLO blev stiftet i 1917 og er Danmarks største og stærkeste lejerorganisation med mere end 55.000 husstande som medlemmer. Vi kæmper for rimelige huslejer, ordentlige boligforhold og stærke lejerettigheder. Vi sikrer lejerne rådgivning, juridisk hjælp, gratis webinarer, adgang til kurser og et stærkt fællesskab. LLO udgiver medlemsmagasinet Vi Lejere.

Følg pressemeddelelser fra Lejernes Landsorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lejernes Landsorganisation
Ulovlige gebyrer og lejestigninger rammer lejere i stor stil24.9.2026 07:52:11 CEST | Pressemeddelelse
Ugyldige huslejestigninger og ulovlige gebyrer på husleje-, vand- og varmeregninger er et udbredt problem. Stor udlejer satte ulovlige gebyrer på tre år i træk - trods protester fra lejerne. De får nu 73.000 kr. tilbagebetalt. Lejernes LO opfordrer politikerne til at indføre en autorisationsordning for udlejere.
Årelang ventetid rammer lejerne hårdt16.9.2026 08:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører årelang ventetid ventetid i kommunernes huslejenævn. Det skaber stor utryghed hos lejerne. I Roskilde må lejerne vente op til 30 måneder på en afgørelse, og mange giver op. Lejernes LO opfordrer politikerne til at styrke nævnene med flere ansatte og ressourcer. Der bør også indføres en autorisationsordning for udlejere for at nedbringe antallet af sager, foreslår LLO.
Sejr for lejerne i ny budgetaftale3.9.2026 14:32:49 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Københavns Kommune har lyttet til lejerne og afsætter flere ressourcer til huslejenævnet, der har lang ventetid. Flere almene boliger og en boligpatrulje, der skal stoppe ulovlig korttidsudlejning, er godt nyt, mener Lejernes LO.
Nu skal der bygges flere almene boliger27.8.2026 13:01:38 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger trods høje grund- og byggeomkostninger. Sæt byggeriet i gang nu, opfordrer Lejernes LO.
Kære byråd: Svigt ikke lejerne i kommunen3.7.2026 11:56:15 CEST | Pressemeddelelse
Byrådsflertal i Fredericia er på vej til at sætte lejerne på B-holdet med ringere vilkår end lejere i andre kommuner. Lejernes LO undrer sig og advarer om konsekvenserne. 20 kommuner er i dag uregulerede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum