Lærere registrerer elevers fravær helt forskelligt

I skoleåret 2024/2025 havde 19% af de danske folkeskoleelever længerevarende fravær og tallet er steget støt de senere år.  Men der er stor forskel på fraværet fra skole til skole.  Nogle skoler har kun 5 % elever med længerevarende fravær. I andre skoler er det helt op til 30 % af eleverne, der i lange perioder ikke kommer i skole.

Definitionen af længerevarende fravær er her, at eleven i tre sammenhængende måneder i et skoleår har mindst 10 % samlet fravær, dvs. summen af lovligt fravær, ulovligt fravær og sygdom inden for den enkelte måned..

Men ny forskning fra ROCKWOOL Fonden dokumenterer, at tal for længerevarende fravær er behæftet med så store usikkerheder, at det er svært at sammenligne fravær både på tværs af kommuner og mellem skoler i den samme kommune.

”Elevers længerevarende fravær registreres meget forskelligt fra skole til skole og endda også fra lærer til lærer. På samme skole kan lærerne have forskellige forståelser af, hvornår og hvordan fravær skal registreres. Det betyder, at fraværsdata reelt ikke kan sammenlignes fra skole til skole og ikke kan bruges til at skabe et nationalt overblik over, hvor mange børn der har længerevarende skolefravær,” siger Peter Rohde Skov, forsker i ROCKWOOL Fonden.

Stort hop op
Det længerevarende skolefravær tog et stort hop op i kølvandet af COVID-19 nedlukningerne. Og ingen kan helt forklare, hvorfor det ikke siden er faldet tilbage til niveauet før pandemien.

En del af stigningen kan skyldes nye regler fra 2020 om, at elever i 7.-10. klasse både skal fraværsregistreres ved dagens start og slutning.  Men når forskellene fra skole til skole er så store, kan det ikke være hele forklaringen.

Forskere fra ROCKWOOL Fonden har derfor undersøgt, hvilke faktorer, der spiller ind i skolernes registrering af længerevarende elevfravær.

Med fraværsdata fra 636 folkeskoler kortlagde forskerne længerevarende fravær gennem de seneste 13 skoleår. 

Når en elev ikke møder til undervisning, skal læreren registrere typen af fravær som enten ”sygdom”, ”lovligt fravær”, fx hvis elevens familie har bedt om fri og har fået det - eller ”ulovligt fravær” fx hvis eleven bliver væk fra undervisningen uden at give besked eller have lovlig grund.

Men så enkelt er livet i en skole sjældent – for hvad med en elev med skolevægring, som har fået sit skema reduceret til få timers undervisning om ugen?  Eller eleven, der midt på dagen går hjem med ondt i maven?  Eller hvad med den elev, der bliver sendt hjem efter en konflikt på skolen?

I en spørgeundersøgelse, baseret på 53 skoler og 120 besvarelser fra undervisere på forskellige folkeskoler svarede kun halvdelen af respondenterne, at deres skole har en fælles definition af længerevarende skolefravær. Den anden halvdel af de adspurgte svarede enten, at skolen ikke har en fælles definition, eller at de ikke kender til en fælles definition på deres skole.

Lærere ville registrere samme elevs fravær helt forskelligt
I undersøgelsen blev respondenterne også præsenteret for en række fiktive fraværs-scenarier og blev bedt om at angive, hvordan de hver især ville registrere elevens fravær.

Her så forskerne tydelige forskelle i, hvordan underviserne registrerer længerevarende skolefravær, selvom der er tale om den samme situation:

Fx angav 14%, at de ville registrere en elev, som har været væk fra skole i et halvt år og venter på udredning hos psykolog, som ”lovligt fraværende”. 13% ville registrere det som ”ulovligt fravær”, 27% registrerede det som ”sygdom” og 9% ville slet ikke registrere noget. 38% ville angive en anden forklaring, fx at den pågældende undervisers skole har en særlig fraværskategori for elever i den situation.

”Det var tydeligt, at lærerne så ret forskelligt på, om fravær skal være sammenhængende eller gentaget og mønsterpræget for at blive betragtet som længerevarende. Skolefolk har længe vidst, at der er usikkerhed om fraværs-tallene - især for elevers længerevarende fravær. Men det er alligevel slående, at mange lærerne har forskellig forståelse af, hvornår fravær er lovligt, ulovligt eller skyldes sygdom - og hvornår man helt kan udelade at registrere fravær,” siger Peter Rohde Skov.

Stor usikkerhed om fraværstal
De markante forskelle mellem både skolers og læreres praksis for registrering af længerevarende skolefravær kan altså forklare en del af forskellene mellem de enkelte skoler.

”Reelt set kan de seneste års stigning i længerevarende fravær både afspejle en faktisk stigning i fravær og lovbestemte ændringer i fraværsregistrering.  Men en del af udviklingen kan også skyldes mere ”personafhængige” faktorer – fx. at en ny skoleleder sætter fokus på registreringspraksis eller at der er udskiftning i lærerstaben”, siger Peter Rohde Skov.

Selvom meget tyder på, at problemet med længerevarende skolefravær er stigende, er det med de eksisterende data vanskeligt at sige noget om det faktiske omfang og udvikling. Det gælder særligt, den elevgruppe, som er fast fraværende i længere periode: Fx svarede 36% af respondenterne i undersøgelsen, at de slet ikke ville registrere fravær for en elev, der har nedsat skoleskema. Det tyder på, at omfanget af fravær for nogle af de mere sårbare elever kan være undervurderet.

”Hvis vi skal kunne forebygge at fravær udvikler sig til længerevarende skolefravær, så er første skridt, at vi får en fælles definition af længerevarende skolefravær og en fælles praksis for, hvordan fravær registreres, så vi kan få mere retvisende data”, siger Peter Rohde Skov.

Fakta om forskningsprojektet: Fraværsregistrering i praksis

Forskere:

Julie Schneekloth Friis Nielsen, analytiker ROCKWOOL Fonden

Peter Rohde Skov, forsker, ROCKWOOL Fonden

Asta Løgtved, studentermedarbejder, ROCKWOOL Fonden  

Jonas Christensen, studentermedarbejder, ROCKWOOL Fonden   

Hent analysen: Fraværsregistrering i praksis

Data

• Indsigter fra workshop i okt. 2024 med 34 deltagere (skoleledere, undervisere og pædagoger) fra 20 folkeskoler  
  
  

• Spørgeskemaundersøgelse med 120 besvarelser fra undervisere på folkeskoler, indsamlet i april til juni 2025. Der er besvarelser fra 53 skoler.
  
  

• Fraværsdata som opgjort hos Styrelsen for IT og Læring (STIL) for 636 folkeskoler i skoleårene 2011/2012-2023/2024 (alle skolerne er almene folkeskoler, dvs. ikke specialskoler.) 
  
  

• Forskerne har analyseret forskelle i længerevarende fravær A) mellem kommuner og B) mellem skolerne i den samme kommune over en periode på 13 år. Her fandt de, at der er større forskel på elevernes fravær i skolerne indenfor den samme kommune end fra kommune til kommune. Det indikerer, at kommunale faktorer som politik og ressourcetildeling til skolerne betyder mindre for forskelle i fravær, mens skolespecifikke forhold som ledelse, medarbejdere, kultur og elevsammensætning spiller en større rolle.