Spiras: Rådgivere bliver brugt som prøveklude for en regulering fyldt med fejl

Først fik landmændene foreløbige tal at navigere efter. Så kom de såkaldt endelige udledningsgrænser. Og nu vurderer SEGES Innovation, at der er alvorlige fejl i både beregningerne og det planlægningsværktøj, som skal hjælpe landmændene med at tilrettelægge deres produktion i 2027.

Midt i det hele står landbrugsrådgiverne, der ifølge Søren Laustsen, næstformand i den syddanske landbrugsorganisation Spiras, står et uhensigtsmæssigt sted i forhold til en regulering, hvor det faglige grundlag fortsat er usikkert.

– Det kan ikke nytte noget, at der sendes noget ud og så bruge rådgivningstjenesten som prøveklud på at se, om det fungerer i virkeligheden, fastslår Søren Laustsen.

Han mener, at myndighederne har placeret både landmænd og rådgivere i en urimelig situation, hvor der skal træffes vidtrækkende beslutninger på baggrund af tal, som der nu er rejst alvorlig faglig tvivl om.

– De arbejdsvilkår, som rådgiverne har lige nu, er ikke værdige. Det er simpelthen ikke fair, understreger han.

Fejl i beregningsværktøj

Kritikken kommer, efter at SEGES Innovation har gennemgået de udledningsgrænser, som Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø offentliggjorde den 29. september.

Ifølge SEGES Innovation tyder analyserne på, at udledningsgrænserne i en række kystvandoplande er fastsat for lavt. I særligt berørte oplande vurderes grænserne at være 10-20 procent for lave.

Samtidig vurderer SEGES Innovation, at det statslige planlægningsværktøj beregner kvælstofudledningen forkert. Afhængigt af den konkrete markplan kan værktøjet både over- og undervurdere udledningen med omkring 50 procent.

Landbrug & Fødevarer har ligeledes reageret med frustration over forløbet, hvor først foreløbige og siden såkaldt endelige tal har skabt usikkerhed om de kommende produktionsvilkår.

For Søren Laustsen er situationen særlig alvorlig, fordi rådgiverne bliver fanget i et krydspres mellem hensynet til landmandens økonomi og forpligtelsen til at rådgive inden for lovgivningens rammer.

– Man bliver samtidig mødt af kunder, som i den grad er frustrerede. Det lægger et enormt pres på rådgiverne. Det er svært at stå i en situation, hvor man både skal være loyal over for landmanden og samtidig forholde sig til systemet. Det er jo nu engang lovgivningen, vi i sidste ende skal rådgive ud fra, påpeger Søren Laustsen.

Han understreger, at der også opstår faglige og etiske dilemmaer, når rådgiverne forventes at hjælpe landmændene med at træffe økonomisk vidtrækkende beslutninger på et usikkert grundlag.

Ønsket er mere tid

Søren Laustsen håber nu, at Aarhus Universitet og de ansvarlige myndigheder vil anerkende og få rettet de fejl, som SEGES Innovation mener at have fundet.

For ham vil ønskescenariet være at få mere tid til at gennemføre den nye kvælstofregulering, som efter planen skal træde i kraft 1. januar 2027. Men ønsket om mere tid skal ikke forveksles med manglende vilje til at gennemføre de nødvendige ændringer. Tværtimod.

– Vi vil gerne levere på de krav, der bliver stillet til landbruget. Det mener vi alvorligt. Men så må vi også kunne forlange, at myndighederne leverer korrekte beregninger og værktøjer, som både landmænd og rådgivere kan stole på. Det er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med opgaven, siger Søren Laustsen.