Spiras: Rådgivere bliver brugt som prøveklude for en regulering fyldt med fejl
8.10.2026 14:47:40 CEST | Spiras | Pressemeddelelse
Alvorlige fejl i den kommende kvælstofregulering sætter både landmænd og rådgivere under pres. Det er hverken værdigt eller fair, mener Søren Laustsen, næstformand i Spiras, der kritiserer myndighedernes håndtering. Landbruget står klar til at levere, men ønskescenariet er at få mere tid til at løse opgaven.

Først fik landmændene foreløbige tal at navigere efter. Så kom de såkaldt endelige udledningsgrænser. Og nu vurderer SEGES Innovation, at der er alvorlige fejl i både beregningerne og det planlægningsværktøj, som skal hjælpe landmændene med at tilrettelægge deres produktion i 2027.
Midt i det hele står landbrugsrådgiverne, der ifølge Søren Laustsen, næstformand i den syddanske landbrugsorganisation Spiras, står et uhensigtsmæssigt sted i forhold til en regulering, hvor det faglige grundlag fortsat er usikkert.
– Det kan ikke nytte noget, at der sendes noget ud og så bruge rådgivningstjenesten som prøveklud på at se, om det fungerer i virkeligheden, fastslår Søren Laustsen.
Han mener, at myndighederne har placeret både landmænd og rådgivere i en urimelig situation, hvor der skal træffes vidtrækkende beslutninger på baggrund af tal, som der nu er rejst alvorlig faglig tvivl om.
– De arbejdsvilkår, som rådgiverne har lige nu, er ikke værdige. Det er simpelthen ikke fair, understreger han.
Fejl i beregningsværktøj
Kritikken kommer, efter at SEGES Innovation har gennemgået de udledningsgrænser, som Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø offentliggjorde den 29. september.
Ifølge SEGES Innovation tyder analyserne på, at udledningsgrænserne i en række kystvandoplande er fastsat for lavt. I særligt berørte oplande vurderes grænserne at være 10-20 procent for lave.
Samtidig vurderer SEGES Innovation, at det statslige planlægningsværktøj beregner kvælstofudledningen forkert. Afhængigt af den konkrete markplan kan værktøjet både over- og undervurdere udledningen med omkring 50 procent.
Landbrug & Fødevarer har ligeledes reageret med frustration over forløbet, hvor først foreløbige og siden såkaldt endelige tal har skabt usikkerhed om de kommende produktionsvilkår.
For Søren Laustsen er situationen særlig alvorlig, fordi rådgiverne bliver fanget i et krydspres mellem hensynet til landmandens økonomi og forpligtelsen til at rådgive inden for lovgivningens rammer.
– Man bliver samtidig mødt af kunder, som i den grad er frustrerede. Det lægger et enormt pres på rådgiverne. Det er svært at stå i en situation, hvor man både skal være loyal over for landmanden og samtidig forholde sig til systemet. Det er jo nu engang lovgivningen, vi i sidste ende skal rådgive ud fra, påpeger Søren Laustsen.
Han understreger, at der også opstår faglige og etiske dilemmaer, når rådgiverne forventes at hjælpe landmændene med at træffe økonomisk vidtrækkende beslutninger på et usikkert grundlag.
Ønsket er mere tid
Søren Laustsen håber nu, at Aarhus Universitet og de ansvarlige myndigheder vil anerkende og få rettet de fejl, som SEGES Innovation mener at have fundet.
For ham vil ønskescenariet være at få mere tid til at gennemføre den nye kvælstofregulering, som efter planen skal træde i kraft 1. januar 2027. Men ønsket om mere tid skal ikke forveksles med manglende vilje til at gennemføre de nødvendige ændringer. Tværtimod.
– Vi vil gerne levere på de krav, der bliver stillet til landbruget. Det mener vi alvorligt. Men så må vi også kunne forlange, at myndighederne leverer korrekte beregninger og værktøjer, som både landmænd og rådgivere kan stole på. Det er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med opgaven, siger Søren Laustsen.
Kontakter
Søren LaustsenNæstformand i bestyrelsen
Tlf:+45 60 18 90 64sl@sl-agro.dkJørgen SchultzPressechefKolding, Odense, Vojens, Aabenraa
Tlf:+45 2242 8244jos@spiras.dkOm Spiras
Spiras er en uafhængig, medlemsejet rådgivningsvirksomhed og stærk forening, der arbejder for at sikre danske landmænd de bedst mulige rammevilkår i hverdagen. Gennem et aktivt bestyrelsesarbejde og en fast plads ved bordet sætter organisationen dagsorden med slagkraftige budskaber og en nysgerrig dialog.
Det politiske arbejde og rådgivningen bygger på sunde, jordnære værdier som troværdighed, høj faglighed og ærlighed, og foreningen møder verden med realisme og stor samfundsbevidsthed. Med stærkt fokus på at bygge bro mellem land og by, pleje kontakten til lokalsamfundene og løfte fortællingen om moderne landbrug, sørger Spiras for at skabe synlighed og reel indflydelse.
Følg pressemeddelelser fra Spiras
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spiras
Spiras: Bedre dyrevelfærd skabes i stalden – ikke af kontrollanter2.10.2026 13:57:33 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil opruste dyrevelfærdskontrollen markant med en ny styrelse, flere kontrolbesøg og over 100 ekstra medarbejdere. Men hvis målet er bedre dyrevelfærd, bør investeringer i stalde, teknologi og uddannelse også på bordet, mener Spiras.
Spiras: Reglerne skal være kendt, før regningen lander28.9.2026 15:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danske landmænd står midt i efterårsarbejdet og træffer lige nu beslutninger, der får økonomiske konsekvenser langt ind i 2027. Problemet er bare, at væsentlige dele af rammerne fortsat er usikre. Det er ikke rimelige vilkår for et erhverv, mener formanden for Spiras, Poul Christensen.
Spiras: Regeringen kræver bedre grisestalde – og forbyder landmændene at bygge dem23.9.2026 14:32:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan nye og større konventionelle grisestalde ikke godkendes, mens regeringen forhandler om fremtidens rammer for griseproduktionen. Det er et frontalangreb på udviklingen af dansk griseproduktion, mener Martin Lambert, bestyrelsesmedlem i Spiras og medlem af Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.
Spiras: Landbrugets egne penge skal betale for dyrere kvælstofregulering23.9.2026 11:12:59 CEST | Pressemeddelelse
Allerede inden den nye kvælstofregulering er trådt i kraft, vokser kompensationsregningen med knap 700 millioner kroner. Samtidig hentes 192 millioner kroner fra reserven til pyrolyse. – Det er svært at kalde det kompensation, når en del af regningen betales med penge, der allerede var afsat til landbrugets grønne omstilling, mener Poul Christensen, formand i Spiras.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum