Hun har bygget en arbejdsplads for mennesker med diagnoser – nu er hun kåret som Årets CEO
8.10.2026 21:07:05 CEST | AP Pension | Pressemeddelelse
Neurodivergente personer med diagnoser som fx ADHD eller autisme står ofte uden for arbejdsmarkedet, men hos mikrobryggeriet People Like Us på Jagtvej i København udgør de syv ud af ti medarbejdere. Nu er bryggeriets direktør Mette Saga kåret som Årets CEO ved Danmarks første prisuddeling, der hylder mental sundhed på arbejdspladsen.

Det var en glad og ikke mindst stolt direktør, der torsdag eftermiddag tog imod prisen hos AP Pension i Nordhavn. For mange danskere var “den neuroinklusive arbejdsplads” et nyt begreb, men for Mette Saga udgør det fundamentet i mikrobryggeriet People Like Us.
”At blive kåret som Årets CEO er en stor anerkendelse, og selvom det er mit navn, der står på prisen, deler jeg den med alle mine kolleger. Det er deres ærlighed og daglige indsats for hinanden, der gør forskellen. Lige nu står op mod 70 procent af alle neurodivergente uden for arbejdsmarkedet, heraf cirka 30.000 unge. Men når vi ser anderledes hjerner som en styrke og bringer alle kompetencer i spil, sætter vi skub i en social forandring mod et mere inkluderende arbejdsmarked, hvor alle slags mennesker kan trives,” siger Mette Saga, CEO i mikrobryggeriet People Like Us.
People Like Us er et socialt mikrobryggeri på Jagtvej i København, hvor det er kendetegnende for arbejdspladsen, at forskellighed er en styrke, og alle kan få lov at være anderledes. Arbejdsopgaver, ansvar og arbejdstider tilrettelægges således ud fra den enkelte medarbejders forudsætninger.
Neuroinklusion er god forretning
I sin begrundelse lægger juryen vægt på, at Mette Saga både lykkedes med at drive en økonomisk fornuftig forretning og gøre neuroinklusion til en integreret del af virksomhedens strategi:
”Mette Saga skaber psykologisk tryghed for mennesker, som ellers har svært ved at få adgang til arbejdsmarkedet. Hun er beviset på, at en neuroinkluderende arbejdsplads sagtens kan gå hånd i hånd med økonomisk succes. Samtidig rækker hendes arbejde langt ud over People Like Us. Hun inspirerer både samarbejdspartnere, fonde, offentlige institutioner og andre lignende virksomheder til at skabe arbejdspladser, hvor mennesker trives”, siger Marlene Øhrberg Krag, sundhedsdirektør i AP Pension, læge med speciale i almen medicin og medlem af juryen.
Syv priser på én aften
Prisen for Årets CEO var én af i alt syv priser, der blev uddelt til den første nationale prisuddeling, som hylder tiltag, der styrker medarbejderes mental sundhed på arbejdspladsen. Mental Health Awards afholdes af Goodtalks og AP Pension.
Vindere af Mental Health Awards 2026 er:
- Årets HR/People & Culture Leder: Rikke Wolff Hjorth, Matas Group
- Årets rollemodel: Julie Midtgaard Klausen, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Glostrup
- Årets virksomhed (flere end 150 medarbejdere): GlobalConnect
- Årets virksomhed (færre end 150 medarbejdere): Dandiag
- Årets arbejdspladsinitiativ: Coop – Mental sundhed som en integreret del af Coops elevuddannelse
- Årets CEO: Mette Saga, People Like Us
- Goodtalks specialpris: Nikoline Steen Kristensen er foredragsholder og sanger. Hun modtager prisen, for at have gjort noget helt særligt for mental sundhed i Danmark.
Vinderne modtog hver en statuette af den danske skulptør Josephine Winding, som har skabt syv unikke værker til prisuddelingen, som ifølge hende symboliserer sind, krop og sjæl - de tre komponenter, der tilsammen udgør mental sundhed.
Om Mental Health Awards
AP Pension har indgået et flerårigt partnerskab med Goodtalks om det nye nationale awardshow Mental Health Awards. Prisuddelingen kombinerer faglighed og fejring og skal fungere som et samlingspunkt for virksomheder, der arbejder systematisk og langsigtet med mental sundhed. Partnerskabet er flerårigt, og prisuddelingen 8. oktober er første skridt i en større ambition om at gøre mental sundhed til en systematisk og forankret del af virksomheders strategi.
Om Goodtalks
Goodtalks arbejder målrettet med at styrke mental kapital i organisationer gennem viden, dialog og digitale løsninger. Med afsæt i forskning og praksis hjælper Goodtalks virksomheder med at opbygge psykologisk tryghed, trivsel og bæredygtig performance.
For yderligere oplysninger om Mental Health Awards, vinderne, juryen, fotos og interviewmuligheder mv., kontakt: Rikke Buch-Thrane, rbt@appension.dk, +45 40 20 12 84
Om AP Pension
I AP Pension skelner vi ikke mellem pengesager og hjertesager. For os handler pension både om økonomisk tryghed og om at være der, når livet kræver lidt ekstra. Som kundeejet selskab arbejder vi uafhængigt for at skabe mest muligt overskud til vores kunder, og når der er plads i økonomien, deler vi det gennem AP Loyalitetsbonus. Hos AP Pension handler overskud om mere end tal – det handler om fællesskab og omtanke.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
Nu kåres Danmarks bedste arbejdsplads for mental sundhed6.10.2026 11:38:29 CEST | Nyhed
Den 8. oktober afholdes Danmarks første Mental Health Awards. Eventet skal hylde tiltag, der styrker medarbejderes trivsel på arbejdspladsen. Formålet er at løfte indsatser for bedre mental sundhed i danske virksomheder fra enkeltstående initiativer til en mere systematisk del af strategi og drift.
AP Pension fortsætter væksten og leverer pæn bundlinje1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension øgede de løbende præmier inkl. SUL med 7,2 pct. i første halvår 2026 og leverede et resultat efter skat på 276 mio. kr. Samtidig har pensionsselskabet taget et nyt forretningssystem i brug og lanceret flere nye muligheder for kunderne.
Første spadestik til campus for seks uddannelsesinstitutioner i Kalundborg19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med totalentreprenøren Raundahl & Moesby tager AP Pension onsdag den 19. august 2026 første spadestik til et nyt markant campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner under ét tag og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet.
AP Ejendomme ansætter Henrik Steenstrup som administrerende direktør1.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Steenstrup bliver ny administrerende direktør for AP Ejendomme. Han kommer fra en stilling som ejendomsdirektør i By & Havn og tiltræder 1. oktober 2026.
AP Pension styrker mulighederne for selvvalgte investeringer30.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension har føjet fire nye indeksfonde til udvalget, som kunderne selv kan vælge til deres pensionsopsparing. Med de nye fonde styrker AP Pension selvvælgeruniverset og giver kunder, der ønsker større indflydelse på investeringerne, flere enkle muligheder med eksponering mod globale aktier, europæiske aktier, amerikanske aktier og emerging markets.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum