AP Pension

Søvn, overgangsalder og skilsmisser: Ledere søger hjælp til et voksende sundhedsansvar

13.11.2026 08:00:00 CET | AP Pension | Pressemeddelelse

Del

Over 300 ledere meldte sig på få dage til AP Pensions nye 8-ugers ledertræning. Ifølge AP Pension er kravene om medarbejdertrivsel til lederne steget så markant, at især landets mange små og mellemstore virksomheder har svært ved at følge med.

Der er de senere år skruet markant op for kravene til, hvad ledere på alle niveauer skal forholde sig til og håndtere ift. medarbejderes sundhed. Det er en tendens AP Pension tydeligt mærker blandt sine virksomhedskunder. Derfor har pensionsselskabet nu lanceret et online redskab, AP Academy, som er den konkrete håndsrækning, mange ledere savner. 

Interessen for platformen har været stor: Få dage efter lanceringen har flere end 300 ledere meldt sig til et 8-ugers ledertræningsforløb, og for AP Pension bekræfter den store interesse, at sundhed for alvor er rykket fra personalegode til lederansvar.  

- De fleste ledere går langt for at støtte deres medarbejdere i alt fra kritisk sygdom i familien til søvnproblemer, overgangsalder eller skilsmisse. Men kompleksiteten og mængden af sundhed- og trivsels-emner, som ledere skal forholde sig til, er støt stigende, og vi hører fra mange af vores små- og mellemstore virksomhedskunder, at det kan være svært at håndtere. Dels hvordan de skal håndtere medarbejderes sundhed og ikke mindst vurdere, hvor grænsen går for, hvor dybt de skal gå ind i hver enkelt problemstilling, forklarer Pia Werner Alexandersen, COO i AP Pension.  

Hun fortsætter:  

- Nu lancerer vi så den håndsrækning, som vi oplever at mange ledere efterspørger. Der er tale om værktøjer, lederne selv kan tage i brug med det samme. For når det kommer til at rent faktisk at forankre sundhedsinitiativer og forebygge fx stress, så ved vi, at det er helt afgørende, at det er indsatser, der er nemme at implementere i en travl hverdag, slutter Pia Werner Alexandersen. 

AP Pension tager også sin egen medicin, og d. 22. oktober rullede samme Ledertræning ud blandt lederne i virksomheden. Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for fysisk og mental sundhed for alle medarbejdere.  

FAKTA: En ABC for mental sundhed
Alle AP Pensions kunder har adgang til AP Academy. Platformen, der er målrettet ledere og HR, indeholder praktiske og handlingsorienterede digitale workshops med koncepter, der er designet til at kunne rulles ud enkelt og effektivt i en travl hverdag. Alt indhold er udviklet af AP Pension og videnskabeligt baseret bl.a. via AP Pensions partnerskab med ABC for mental sundhed på Københavns Universitet.  

Kontakter

Billeder

Pia Werner Alexandersen, Chief Operating Officer / COO
Pia Werner Alexandersen, Chief Operating Officer / COO
Download

Om AP Pension

I AP Pension skelner vi ikke mellem pengesager og hjertesager. For os handler pension både om økonomisk tryghed og om at være der, når livet kræver lidt ekstra. Som kundeejet selskab arbejder vi uafhængigt for at skabe mest muligt overskud til vores kunder, og når der er plads i økonomien, deler vi det gennem AP Loyalitetsbonus. Hos AP Pension handler overskud om mere end tal – det handler om fællesskab og omtanke.

Følg pressemeddelelser fra AP Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AP Pension

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye