Furesø Kommune

Prisuddeling, musik og fællesspisning: Foreningslivet i Furesø skal fejres

8.10.2026 11:44:29 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Del

Folkeoplysningsudvalget hylder Furesøs foreninger, hold, frivillige og ildsjæle ved et festligt arrangement søndag 8. november på Syvstjerneskolen.

Under arrangementet vil der være musik fra Furesø Kulturskole. Her spiller Sonika under sidste års fejring.
Under arrangementet vil der være musik fra Furesø Kulturskole. Her spiller Sonika under sidste års fejring. Furesø Kommune

Musikalske indslag fra Furesø Kulturskole, uddeling af priser og fællesspisning står på programmet, når Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune inviterer alle foreninger, hold, frivillige og ildsjæle til "Fejring af foreningslivet". Det foregår i Syvstjerneskolens Festsal, hvor borgmester Nicolai Bechfeldt og formand for Folkeoplysningsudvalget Jacob Kjeldsen Krarup vil byde velkommen.

Furesø Kommune har et rigt og mangfoldigt foreningsliv, der hver uge samler børn, unge og voksne om fællesskab, bevægelse og engagement. Det er resultatet af en stor indsats fra trænere, holdledere, bestyrelser og andre frivillige, og den indsats ønsker Folkeoplysningsudvalget at anerkende og fejre.

"Foreningslivet er et af de stærkeste fællesskaber, vi har i Furesø, og det bæres af mennesker, der giver af deres fritid, uge efter uge. Med denne fejring vil vi gerne sige tak og vise, hvor meget vi anerkender deres indsats," siger Jacob Krarup, formand for Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune.

Nominering og uddeling af priser

I løbet af eftermiddagen uddeles fire priser: Fællesskabsprisen, Initiativprisen, prisen som Ung ildsjæl og Lederprisen. Priserne går til personer, grupper eller hold, der har gjort en særlig indsats for inklusion, udvikling og engagement i foreningslivet.

"Vores foreninger er med til at binde Furesø sammen. De skaber steder, hvor børn og unge trives, og hvor borgere på tværs af alder og baggrund mødes. Det fortjener anerkendelse, og jeg er sikker på, at der er masser af kandidater til de 4 priser," siger Mehmet Anik (A), formand for Kultur, Fritid og Idræt og medlem af Folkeoplysningsudvalget.

Alle foreninger i Furesø kan indstille kandidater til priserne. Man skal blot indsende nominering med begrundelse til fritid@furesoe.dk senest søndag 25. oktober.

Prisuddelingen og underholdningen finder sted søndag den 8. november kl. 16.00–18.00, efterfulgt af fællesspisning lige efter. Dørene i Syvstjerneskolens Festsal i Værløse åbnes kl. 15.30.

Læs mere om arrangementet på Aktiv Furesø.

Kontakter

Billeder

Kultur, Fritid og Idræt, 2026-2029. Øverst fra venstre: Ole Bondo Christensen, Nils Toft, Rikke Blak-Kristiansen. Nederst fra venstre: Markus Zhen Wei Jin, Mehmet Anik
Kultur, Fritid og Idræt, 2026-2029. Øverst fra venstre: Ole Bondo Christensen, Nils Toft, Rikke Blak-Kristiansen. Nederst fra venstre: Markus Zhen Wei Jin, Mehmet Anik
Ebbe Forup
Download
Under arrangementet vil der være musik fra Furesø Kulturskole. Her spiller Sonika under sidste års fejring.
Under arrangementet vil der være musik fra Furesø Kulturskole. Her spiller Sonika under sidste års fejring.
Furesø Kommune
Download
Folkeoplysningsudvalgets formand Jacob Kjeldsen Krarup vil byde velkommen. Her ses han sammen med næstformand Sven Krarup Nielsen
Folkeoplysningsudvalgets formand Jacob Kjeldsen Krarup vil byde velkommen. Her ses han sammen med næstformand Sven Krarup Nielsen
Download

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye