DI Transport

Dansk Luftfart: Højere flyafgifter er ikke en vej til grønnere luftfart

8.10.2026 12:01:00 CEST | DI Transport | Pressemeddelelse

Del

Klimarådet har netop udgivet sine forslag til, hvordan de mener, der kan indføres en flyafgift. Dansk Luftfart advarer mod, at der går overbud i afgiftniveauet for at se grønnest ud.

Dansk Luftfart mener, Danmark bør prioritere udviklingen og anvendelsen af grønne flybrændstoffer.
Dansk Luftfart mener, Danmark bør prioritere udviklingen og anvendelsen af grønne flybrændstoffer. Foto: Getty Images

Klimarådets forslag om markant højere flypassagerafgifter risikerer at svække dansk luftfart og flytte trafik og udledninger til vores nabolande. I stedet bør Danmark prioritere udviklingen og anvendelsen af grønne flybrændstoffer, mener Dansk Luftfart.

Klimarådet opstiller flere mulige modeller for højere passagerafgifter. Dansk Luftfart advarer mod at gøre selve afgiftsniveauet til målestok for, hvor ambitiøs den danske klimapolitik er.

- Klimarådet opstiller det højeste afgiftsniveau i EU som et muligt pejlemærke. Men afgiftsniveauet bør ikke blive et mål i sig selv. Det afgørende må være den samlede klimaeffekt og konsekvenserne for samfundet, siger Mathias Milling, sekretariatschef i Dansk Luftfart.

Centrale samfundsøkonomiske konsekvenser er ikke belyst

Klimarådet medregner nogen få, udvalgte samfundsøkonomiske konsekvenser, men rapporten kvantificerer imidlertid ikke de centrale afledte konsekvenser, og det er en væsentlig mangel, mener Mathias Milling. 

- Man kan ikke vurdere et forslag uden også at se på konsekvenserne for arbejdspladser, vækst og dansk økonomi. Klimarådet medregner nogen få økonomiske effekter, men kvantificerer ikke konsekvenserne for blandt andet beskæftigelse, turisme og aktivitet i lufthavne og tilknyttede erhverv, siger han.

- Luftfarten har stor betydning for Danmarks internationale tilgængelighed og for virksomhedernes muligheder for at handle og samarbejde på tværs af grænser. Derfor bør en beslutning om markant højere afgifter bygge på en bred vurdering af konsekvenserne for hele samfundet.

Høje afgifter giver ikke grøn luftfart eller folkelig opbakning

Dansk Luftfart mener ikke, at en politik baseret på kraftige prisstigninger er en realistisk eller holdbar vej til at reducere luftfartens klimapåvirkning. Der vil fortsat være stor efterspørgsel efter Danmarks forbindelser til omverdenen.

- Det er ikke en klog vej at reducere luftfartens klimapåvirkning ved at indføre meget høje afgifter og gøre flyrejser markant dyrere. Det tror vi ikke, der er folkelig opbakning til. Danskerne vil fortsat have behov for at flyve, og derfor skal vi investere i de grønne brændstoffer og teknologier, der kan reducere udledningerne fra de flyvninger, som fortsat bliver gennemført, siger Mathias Milling.

Herudover peger Klimarådet selv på, at en passagerafgift ikke skaber en grønnere luftfart. Afgiften er ikke knyttet til den enkelte flyvnings udledning, og et flyselskab, der anvender grønt brændstof, betaler derfor den samme passagerafgift som et selskab, der anvender fossilt brændstof. 

Dansk Luftfart mener derfor, at indtægterne fra den eksisterende passagerafgift i langt højere grad bør anvendes til at understøtte udvikling, produktion og anvendelse af grønne flybrændstoffer. Det vil bidrage til at reducere udledningerne fra selve flyvningen og samtidig understøtte teknologiudvikling og grønne investeringer i Danmark.

For yderligere oplysninger:
Mathias Milling
Sekretariatschef i Dansk Luftfart
Tlf. 51326374

Følg pressemeddelelser fra DI Transport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Transport

Danmarks første indenrigsrute med 40 procent bæredygtigt flybrændstof går i luften4.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

I dag åbner Norwegian en indenrigsrute mellem Aalborg Lufthavn og Københavns Lufthavn, hvor mindst 40 procent af flybrændstoffet er bæredygtigt. Det er den rute i Danmark, hvor den største andel bæredygtigt flybrændstof anvendes til dato. "Vi er stolte over, at vi i tæt samarbejde med vores partnere er lykkedes med at få den her rute op at flyve. Det har krævet en stor indsats fra rigtig mange, dygtige mennesker. Vi viser, at Norwegian og Danmark flyver forrest, og vi viser politikerne, at vi som luftfartsbranche reelt vil og kan gøre en forskel for den grønne omstilling af vores branche", siger Sara Neergaard, landechef for Norwegian i Danmark og næstformand i Dansk Luftfart. Giver muligheder for mere bæredygtig luftfart Ruten bliver fløjet med 40 procent bæredygtigt flybrændstof fra Aalborg til København. Det giver erhvervslivet i Aalborg og Nordjylland en unik mulighed for at flyve mere bæredygtigt, når de rejser mellem landsdelen og hovedstaden. "Jeg er glad for, at Aalborg Lufthav

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye