Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør

8.10.2026 09:33:03 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse

Del

Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.

Med lovforslaget vil regeringen give forældre ret til sorgorlov i op til 12 uger, hvis man mister sin ægtefælle eller samlever, mens man har et barn sammen under 18 år.

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen siger:

”Vi vil gerne give mere ro og støtte til de forældre, som står i en utrolig svær situation. Den større økonomiske tryghed giver bedre mulighed for at bearbejde sorgen og i højere grad bruge tiden med familien og få styr på alt det praktiske i en ny hverdag.” 

Det forventes, at lovforslaget træder i kraft fra 1. januar 2027. Den nye sorgorlov betyder, at den efterladte forælder fremover kan få op til 12 ugers ret til fravær med barselsdagpenge, hvis den anden forælder eller samleveren dør efter loven er trådt i kraft.

Lovforslaget udspringer af en aftale sidste år om finansloven for 2026 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti.  

Med aftalen er der afsat 5 mio. kroner til 2026 og 45,7 mio. kroner årligt fra 2027 og frem.

Kontakter

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Pressevagt: 51232830

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye