København handler, mens demensplan fra regeringen lader vente på sig
8.10.2026 06:00:00 CEST | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse
Tidlig opsporing, stærkere faglighed og endnu mere støtte til familier og pårørende er nogle af de bærende søjler i den Demenspakke, som Københavns sundheds- og omsorgsborgmester for nylig forhandlede hjem i kommunens budget for næste år. I alt er der afsat knap 22 mio. kr. over fire år til en bred vifte af indsatser.

””En styrket indsats over for demens”. Mere blev det ikke til i statsministerens 40 minutter lange åbningstale i tirsdags. Jeg må sige, at jeg havde håbet på mere. Allerede i sin nytårstale varslede statsministeren, at en ny demensplan var i støbeskeen. Siden er der ikke sket noget, og Danmark står stadig uden en national Demensplanhandlingsplan. Det ærgrer mig, men så er jeg så meget desto mere tilfreds med, at vi i København allerede har afsat mange nye midler til en række konkrete initiativer med næste års budget,” siger sundheds- og omsorgsborgmester i København, Jens-Kristian Lütken (V).
I morgen fredag forventes regeringen at præsentere sit udspil til finanslov, men der har allerede været meldinger om, at regeringen her ville afsætte 680 mio. kr. over fire år til den kommende nationale Demenshandlingsplan. Men selve indholdet i planen er der ikke kommet noget ud om endnu.
”I Københavns Kommune sidder vi ikke på hænderne. Det er min ambition, at København skal være førende i Norden, når det kommer til demens. Og derfor skal vores egen ambitiøse Demenspakke løfte indsatsen på mange områder. Vi skal blive bedre til at opspore sygdommen tidligere, vi skal give pleje og omsorg af endnu højere faglig kvalitet, og vi skal støtte de mange familier, der står i en meget vanskelig tid, fordi demens er blevet en del af hverdagen," siger Jens-Kristian Lütken.
Højskoler og netværksforløb for familier
Blandt initiativerne i Demenspakken er bl.a. højskoleforløb for både unge og voksne pårørende, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor sygdommen for en stund kan træde i baggrunden. Der er også tilbud om rådgivning og støtte til familier med demens tæt inde på livet, herunder familier med tidligt opstået demens og hjemmeboende børn.
”Alle der har haft demens tæt på, ved, hvor tungt det kan være. Det har jeg selv prøvet som helt ung, da min far blev syg. Jeg arbejder for, at ingen pårørende skal stå alene med ansvaret. Med de nye indsatser til pårørende og familier skruer vi endnu mere op for støtten, så pårørende får flere muligheder for hjælp, fællesskab og inspiration i en ofte svær hverdag,” siger Jens-Kristian Lütken.
Viden, forebyggelse og opsporing
Demenspakken indeholder også en lang række vigtige tiltag, der skal styrke medarbejdernes demensfaglige kompetencer og viden, ligesom den tidlige opsporing får ekstra fokus. Blandt andet skal en oplysningsindsats gøre københavnerne bedre i stand til at reagere tidligt på tegn på demens, ligesom der er fokus på tidlig opsporing og på forebyggelse, ikke mindst af syns- og høretab, som ofte overses, men kan øge risikoen for demens markant.
”Vi vil give københavnerne de bedste muligheder for at forebygge og for at reagere i tide. Jo mere vi ved, jo bedre kan vi handle – både som enkeltpersoner, som familier og som fællesskaber. Derfor investerer vi nu målrettet i oplysning, opsporing og partnerskaber, så flere får den rette støtte tidligere,” siger borgmesteren.
Fakta om Københavns Kommunes Demenspakke:
Demenspakken bygger videre på et mangeårigt strategisk arbejde på demensområdet. København har allerede en lang række konkrete tilbud til borgere med demens og deres pårørende, herunder pårørendegrupper for mange forskellige målgrupper, højskole og aftenhøjskole samt fast demenskoordinator til alle hjemmeboende borger med en demensdiagnose.
Der er afsat i alt 21,9 mio. kr. over fire år til den samlede Demenspakke. Blandt initiativerne kan bl.a. nævnes:
- Løft af medarbejdernes demensfaglige kompetencer, herunder:
- Lokale læringsforløb med brug af bl.a. simulation, sidemandsoplæring og VR
- Fælles kommunal demensdag for videnspersoner, demensvejledere og ledere
- Forebyggelse og tidlig opsporing af demens, herunder:
- Systematisk screeningsmodel for syns- og høretab
- Oplysningsindsats for københavnerne om forebyggelse af demens
- Styrket pårørendeindsats, herunder:
- Højskoleophold for familier ramt af demens
- Pårørendegrupper
- Familierådgivning og netværk
Nøgleord
Kontakter
Katrine Kirch KirkegaardPressekonsulent
Tlf:21273273lh6p@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Særligt sårbare borgere i København får fast kontaktperson i hjemmeplejen23.9.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sætter gang i forsøg, hvor særligt sårbare borgere, som modtager hjemmepleje, får en fast kontaktperson. Det samme gælder deres pårørende. Det skal sætte borgeren i centrum og styrke tryghed, samarbejde og kontinuitet.
Borgmester: Nye plejehjemstilbud giver plads til mere forskellighed og fællesskab21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To helt nye plejehjemstilbud er på vej i København. Målet er, at flere beboere – uanset alder, livssituation og baggrund – kan føle sig hjemme og trives i fællesskabet.
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
Sundheds- og omsorgsborgmester vil oprette særligt plejehjemstilbud til yngre borgere27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere under 65 år, der har brug for en plejebolig, skal ikke være spredt ud på kommunens mange plejehjem, hvor alle andre beboere er markant ældre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), som håber, at et særligt tilbud for yngre plejehjemsbeboere kan være med til at forebygge ensomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum