Sydfynske producenter tror på lokal gris midt i dyrevelfærdsdebat
7.10.2026 13:54:40 CEST | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
Forbrugere og indkøbere må tage et større ansvar for dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Det mener de to sydfynske fødevarevirksomheder, BK-Oks og Svendborg Slagtehus, der står bag den lokale ’Svendborg Gourmetgris’.

Den seneste tids politiske debat om griseproduktion og dyrevelfærd har først og fremmest fokuseret på landmændenes rolle i at skabe bedre forhold for deres dyr.
Og det er helt legitimt, men udviklingen slår først rigtigt igennem, når forbrugere og indkøbere lærer at stille større krav til de produkter, de køber.
Sådan lyder det fra Michael Gertz, direktør i BK-Oks, der sammen med Svendborg Slagtehus står bag Svendborg Gourmetgris.
- Jeg hører til den del af fødevarebranchen, der hilser debatten om bedre dyrevelfærd velkommen. Jeg synes godt, at vi kan stille større krav til landbruget. Men det er jo ikke nok, at vi galer op på sociale medier og peger fingre ad landbruget, hvis vi ikke også handler efter vores overbevisning, når vi står ved køledisken nede i supermarkedet, siger Michael Gertz.
- Ellers risikerer vi bare, at dansk landbrug bliver reguleret i smadder, mens importen af kød fra lande med lavere krav til dyrevelfærd og større klima- og miljøbelastning tager over, siger han.
Kort afstand til slagteriet
Det var ønsket om at støtte en lokal produktion og skabe et produkt, som han selv kunne stå inde for, der i sin tid førte til udviklingen af Svendborg Gourmetgris.
- Alle vores grise kommer fra to gårde i området omkring Faaborg, og når de når slagtealderen bliver de kørt mindre end 30 minutter til Svendborg Slagtehus. Dermed undgår de en udmagrende og stressende transport, siger Michael Gertz.
- For mig handler dyrevelfærd og kvalitetsråvarer om mere end bare økologi og friland. For mig handler det også om nærhed og gennemsigtighed. Vi ved præcis, hvor grisene kommer fra. Vi kender landmændene, og vi kender de mennesker, der har haft dyrene i hænderne. Hvis der er noget, vi gerne vil have gjort anderledes, kan vi tage telefonen eller køre ud på gården og tale om det. Den form for nærhed er en styrke, som man ikke finder mange steder i fødevareproduktionen længere, siger Michael Gertz.
Historien betyder noget
Et af de steder, der har taget Svendborg Gourmetgris ind i køkkenet, er Hotel Faaborg Fjord, hvor køkkenchef Thomas Pasfall lægger stor vægt på både kvalitet og lokal forankring.
- Først og fremmest er det nogle rigtig gode produkter. Men det betyder også noget for os at vide, hvor råvarerne kommer fra. Hvis gæsterne kigger ud over markerne herfra, kan de næsten se den ene af de gårde, hvor grisene er vokset op. Den historie betyder noget, når man driver et sted som vores, siger Thomas Pasfall.
For den erfarne kok er kvaliteten dog det afgørende.
- Historien kan få folk til at bestille retten. Men det er smagen, der afgør, om de bestiller den igen. Det her er kød med saft, kraft og karakter. Man kan smage, at råvaren er behandlet ordentligt hele vejen gennem værdikæden, og det er i sidste ende det, gæsterne husker, siger han.
Svendborg Gourmetgris forhandles gennem udvalgte slagterforretninger, restauranter og fødevarebutikker på Fyn og i resten af landet.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel Tholstrup DahlqvistPresse- og Public Affairs-chef i FødevareDanmark
Tlf:20 15 70 76mtd@fvdanmark.dkBilleder



Om FødevareDanmark
FødevareDanmark er brancheorganisation for fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord – fra slagtere, bagere samt oste- og fiskehandlere til producenter, grossister og slagterier.
FødevareDanmark repræsenterer blandt andet 90 procent af landets slagterier, som tilsammen står for 60 procent af alle danske svineslagtninger og 45 procent af alle danske kreaturslagtninger. Organisationen repræsenterer desuden primærproducenter i landbruget, da et stærkt dansk fødevareerhverv forudsætter et solidt råvaregrundlag og strategisk autonomi på fødevareområdet.
FødevareDanmarks medlemmer er drivkraften i dansk fødevareproduktion og madkultur og bidrager med kvalitet, faglighed, innovation og lokale arbejdspladser i både byer og landdistrikter. Organisationen varetager medlemmernes erhvervs- og branchepolitiske interesser og arbejder blandt andet for bedre rammevilkår for danske fødevarevirksomheder.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Lærling indstillede sin læreplads – nu hædres Slagter Zangenberg5.10.2026 12:07:06 CEST | Pressemeddelelse
Slagter Zangenberg i Vordingborg tog andenpladsen som Årets Innovative Læreplads, da der blev uddelt priser ved ZBC Awards i sidste uge. For slagtermester Bo Zangenberg er den største anerkendelse dog, at det var lærlingen Laura, der indstillede sin læreplads.
Tom fejrer 20 år som slagtermester i Bredballe30.9.2026 09:26:30 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 1. oktober fejrer slagtermester Tom Munkholm 20 år som indehaver af Slagter Grønvalls Eftf. i Bredballe. Jubilæet markeres fredag med grill og lidt ekstra gode tilbud til kunderne.
Næstved-slagter skal dyste i fransk gourmetdisciplin18.9.2026 11:20:24 CEST | Pressemeddelelse
Kim Søndergaard fra Kvalitetsslagteren i Næstved skal repræsentere slagterfaget, når den skandinaviske finale i verdensmesterskabet i pâté en croûte afvikles på den franske ambassade i København den 22. september.
”Du bliver ikke ekspert af et weekendkursus og nogle Teams-møder”4.9.2026 12:34:20 CEST | Pressemeddelelse
Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, trækker på skuldrene af de otte anbefalinger, som Borgerpanelet for Dyrevelfærd udkom med tidligere på ugen.
Mere end hvert ottende private job i Sydjylland er knyttet til landbruget2.9.2026 14:45:44 CEST | Pressemeddelelse
37.038 mennesker arbejder i landbruget, fødevareindustrien og de nært tilknyttede erhverv i de 12 sydjyske kommuner. Det svarer til 13,4 procent af alle private job. Nye kvælstofkrav kan derfor få konsekvenser langt ud over den enkelte landmand, advarer Fødevarealliancen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum