Ny sikkerhedsrapport: Medarbejdernes jagt på AI-værktøjer åbner nye døre for cyberkriminelle
7.10.2026 09:52:48 CEST | TDC Erhverv | Pressemeddelelse
Jagten på AI-værktøjer bliver i stigende grad udnyttet af cyberkriminelle. Samtidig kan kompromitterede virksomheder blive brugt som digital mellemstation for nye angreb. Det viser seneste Sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.

Kunstig intelligens er rykket ind i danske virksomheders og medarbejderes hverdag. Men jagten på nye AI-værktøjer kommer også med sikkerhedsrisici, som åbner nye muligheder for de cyberkriminelle.
Det viser TDC Erhvervs seneste sikkerhedsrapport for tredje kvartal 2026, hvor Cyber Threat Intelligence teamet observerede malwarekampagner, som udnytter medarbejderes søgen efter AI-værktøjer, der kan effektivisere deres arbejdsgange.
Udover at udnytte tekniske sårbarheder i virksomhedens systemer, lokker cyberkriminelle også medarbejderne til selv at hende de skadelige programmer:
”Mange virksomheder opfordrer i dag medarbejderne til at udforske nye AI-værktøjer i forsøg på at effektivisere forretningen. Men cyberkriminelle udnytter den interesse ved at få medarbejdere til at downloade malware fra en falsk hjemmeside eller annonce, der ser legitim ud. I praksis kan en arbejdsrelateret Google-søgning udvikle sig til starten på et cyberangreb”, siger John Henriksen, CEO hos TDC Erhverv, og opfordrer til:
”At have styr på, hvilke værktøjer der bliver brugt i virksomheden. Download kun software fra officielle kilder, gør det nemt for medarbejderne at vælge de godkendte løsninger. Og sørg for, at alle ved, hvad de skal være opmærksomme på. Det reducerer risikoen markant.”
I tredje kvartal observerede TDC Erhverv cyberhændelser hos 2.388 danske virksomheder og organisationer, der indikerer kompromittering med malware. Rapporten peger blandt andet på aktivitet relateret til malwaretypen SectopRAT, som indgår i internationale kampagner, hvor søgemaskiner som f.eks. Google, annoncer og falske softwaredownloads bruges til at sprede malware.
AI-hypen skaber en ny ledelsesopgave
Når medarbejdere selv henter og tager nye AI-værktøjer i brug, mister virksomheden let overblikket over, hvilke teknologier der får adgang til data og systemer:
”Virksomheder har som regel klare politikker for økonomi, HR og databeskyttelse, men langt færre har klare retningslinjer for ibrugtagen af AI-værktøjer. Hvis medarbejdere frit henter programmer fra internettet, øges risikoen for cyberangreb betydeligt. AI kan gøre medarbejderne mere produktive, men hvis virksomheden ikke har styr på, hvilke værktøjer der tages i brug, kan det samtidig gøre den mere sårbar,” siger John.
De cyberkriminelle er ikke altid ude efter dine data
Rapporten peger samtidig på en udvikling, der udfordrer den klassiske opfattelse af cyberangreb.
Mange virksomheder kan have den opfattelse, at cyberkriminelle primært er interesserede i data, kundelister eller penge. Men TDC Erhvervs observationer viser, at kompromitterede virksomheder også kan være attraktive på grund af deres internetforbindelse.
TDC Erhverv har i tredje kvartal set aktivitet relateret til såkaldte proxy- og relay-netværk, hvor kompromitterede virksomheder bliver brugt som en slags digitale mellemstationer. Det gør det muligt for cyberkriminelle at misbruge virksomhedens internetforbindelse til at skjule deres egne spor og få angreb mod andre til at fremstå, som om de kommer fra virksomheden og ikke fra den cyberkriminelle.
”For mange virksomheder er et cyberangreb lig med datatyveri eller ransomware. Men nogle gange er det slet ikke dataene eller pengene, der er målet i første omgang. Hvis cyberkriminelle får adgang til virksomhedens systemer, kan de bruge virksomhedens internetforbindelse og digitale identitet til at skjule deres egne aktiviteter. Det betyder, at man kan blive en del af et angreb mod andre uden selv at være det egentlige mål,” siger John.
Rapporten understreger, at virksomheder i dag skal have lige så godt styr på deres digitale værktøjer som på deres netværk og systemer. For cyberkriminelle leder ikke kun efter tekniske sårbarheder. De udnytter også menneskelig adfærd og nye arbejdsmønstre. Derfor bliver overblik over software, adgange og digitale arbejdsværktøjer en stadig vigtigere del af virksomhedens forsvar.
Hent og læs hele rapporten her.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel PoulsenKommunikationschef, TDC Erhverv
Tlf:+45 41 16 92 86mikpo@tdc.dkMads HouePressechef
Tlf:+45 30 44 22 44houe@tdcbrands.dkVedhæftede filer
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Hver anden danske virksomhed prioriterer ikke AI-træning af medarbejdere3.9.2026 08:40:59 CEST | Pressemeddelelse
AI står højt på dagsordenen, men udvikling af medarbejdernes AI-kompetencer gør ikke. Halvdelen af danske virksomheder prioriterer ikke AI-træning, på trods af at manglende kompetencer peges på som en af de væsentligste barrierer for digital transformation. Det viser seneste rapport om fremtidens arbejdsplads fra TDC Erhverv.
Hele rigsfællesskabet går sammen om at styrke cyberberedskabet1.9.2026 09:21:10 CEST | Pressemeddelelse
Grønland og Færøerne deltager for første gang i den årlige, nationale beredskabsøvelse Hele Danmark Øver. Dermed samles hele rigsfællesskabet om at styrke den digitale modstandskraft i en tid med stigende geopoliske spændinger og komplekse sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Cyber Security Festival 2026: Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
18. og 19. november samler Cyber Security Festival mere end 1.800 deltagere i København. Over 80 talere fra blandt andre Nordea, Finanstilsynet, TDC Erhverv, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, University of Greenland og Systematic deler erfaringer med cybersikkerhed, kritisk infrastruktur, digital suverænitet og beredskab. Se programmet her.
Ny rapport: Gammel cybertrussel gør pludseligt comeback i årets andet kvartal13.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ti år gammel og velkendt malwaretype stod for hvert fjerde sandsynlige cyberhændelse i andet kvartal af 2026. Det viser TDC Erhvervs nye sikkerhedsrapport.
Nye cybertal: Kommunerne stod primært for skud i årets første kvartal6.7.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Offentlige institutioner er blevet et attraktivt mål for cyberkriminelle. Hvert femte cyberangreb var målrettet kommunerne i årets første kvartal, hvilket gør dem til den mest ramte sektor. Det viser nye tal fra TDC Erhvervs seneste sikkerhedsrapport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum