Dagrofa ApS

MENY kåret som Danmarks bedste supermarked for andet år i træk

7.10.2026 06:38:37 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse

Del

For anden gang sætter MENY sig på tronen, som Danmarks bedste supermarked. MENY puffede sidste år Rema 1000 ned fra førstepladsen, og i år formår kæden at holde sig på toppen i den store undersøgelse fra Loyalty Group.

MENY kåres som Danmarks bedste dagligvarekæde for andet år i træk. Foto af medarbejdere fra Domus Vista på Frederiksberg sammen med kædedirektør Richo Boss.
MENY kåres som Danmarks bedste dagligvarekæde for andet år i træk. Foto af medarbejdere fra Domus Vista på Frederiksberg sammen med kædedirektør Richo Boss.

I Loyalty Groups store undersøgelse af danskernes opfattelse af supermarkederne, BrancheIndex Dagligvarer 2026, vinder MENY seks af ni delområder, herunder kundetillid, økologi, servicekvalitet og produktkvalitet. Kæden opnår desuden to andenpladser, hvilket er med til at sikre den samlede sejr.

Undersøgelsen viser, at MENY har landets mest tilfredse og loyale kunder. Samlet set vurderer danskerne, ligesom sidste år, at MENY er den mest attraktive supermarkedskæde.

I Loyalty Groups store årlige undersøgelse af dagligvarehandlen – Loyalty Group BrancheIndex 2026, har 4.255 danske dagligvarekunder forholdt sig til 32 spørgsmål om den danske dagligvarehandel.

“Kvalitet betaler sig i sidste ende. Vi investerer i dygtigt personale og kvalitet på hylderne. Vi er enormt stolte over det her. Det var en kæmpe milepæl for os, da vi vandt sidste år. Det har været et pejlemærke for, hvor vi skulle hen, og sådan er det stadig. Kundernes opfattelse af os, er det vigtigste, vi kan måle os på,” siger Richo Boss, kædedirektør i MENY.

”Vi er Danmarks Madmarked, og alle vores dygtige MADarbejdere går hver dag på arbejde med et smil og en passion for råvarer, mad og for at inspirere og yde en god service. Jeg er utroligt stolt over både vores 116 købmænd og cirka 6.000 MADarbejdere, som sørger for, at vi holder førstepladsen! Det viser, at danskerne også gerne vil tale om kvalitet, danske varer, økologi og dyrevelfærd i et år, hvor pris ellers har fyldt rigtigt meget.”

”Jeg noterer mig også, at vi går frem indenfor området ”Værdi for pengene”. Det betyder også noget for os at være konkurrencedygtig på prisen. Derfor har vi blandt andet Hverdagspris, hvor vi matcher med discount. Men vi kan også så meget andet og det kvitterer kunderne for.”

Samtidig med stoltheden slår kædedirektøren samtidig fast, at ydmyghed er et nøgleord. Kampen om kunderne kræver ydmyghed.

”Kampen om kurven er utroligt hård. Kunderne kommer ikke af sig selv, og vi skal virkelig gøre os fortjent til det, hver gang en kunde træder ind i vores butik.  Vi skal bevise, at vi ønsker at skabe Danmarks bedste indkøbsoplevelse hver dag året rundt.” siger han.

Hæderen kommer oveni, at mediet B.T.s læsere de seneste tre år i træk har kåret MENY, som ”Årets Supermarked.”

Om udviklingen siger Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group:

”MENY har konstant vist fremgang, og det viser, at danskerne gerne vil have et bredt sortiment og et højt niveau af faglighed og betjening. For kæden er det nok værd at bemærke, at kundernes svar viser, at man har tillid til kæden, og at oplevelsen er stabil fra gang til gang. De anerkender, at service og indkøbsoplevelse altid er god. Det bliver spændende at følge MENYs resultater i de kommende år.”

Richo Boss glæder sig over at vinde den fornemme ære som Danmarks bedste supermarked og de mange områder, men han glæder særligt over området servicekvalitet, hvor MENY vinder på spørgsmålet “De ansatte i min primære dagligvarekæde er professionelle”.

”Det betyder meget, for mennesker er vores vigtigste ressource. Vi uddanner vores MADarbejdere til en lang række specialer, så de virkelig kender deres fagområde. I MENY tror vi på den gode faglige service fra vores MADarbejdere, betjente slagter- og delikatesseafdelinger, et bredt udvalg af kvalitetsprodukter, så du også bliver inspireret og, hvis du har lyst kan få en nem ret med hjem. Jeg vil gerne slutte med at sige en stor tak til vores kunder, ” siger Richo Boss.

Kædedirektøren er ikke i tvivl om, hvor hans fortsatte fokus vil være. MENY vil videreføre deres prioritering på god produktkvalitet til konkurrencedygtige priser samt faguddannede og serviceorienterede MADarbejdere.

Fakta

MENY vinder Loyalitetsindekset i Loyalty Group BrancheIndex 2026

  1. MENY: 71 point
  2. REMA 1000: 69 point
  3. Bilka: 64 point

MENY vinder følgende områder i Loyalty Group BrancheIndex Dagligvarer 2026 (6 ud af 9 mulige):

  • Servicekvalitet
  • Produktkvalitet
  • Økologi
  • Tilgængelighed
  • Kundetillid
  • Produkt & Leverancetillid

 

Om MENY Danmark

MENY har 116 butikker fordelt over hele Danmark, og antallet er stigende. I MENY finder du altid delikatesseafdeling, slagter, bager samt veluddannet personale med stor faglig viden om de enkelte varegrupper. Aarstidernes økologiske varer findes desuden nu i MENY-butikkerne over hele landet.

Om Loyalty Groups BrancheIndex Dagligvarer 2026

Loyalty Group hjælper virksomheder med at øge indtjeningen gennem et øget fokus på kundeloyalitet. Loyalty Group har mere end 20 års erfaring med at analysere og udvikle kundeloyalitet i stort set alle typer af brancher.

Loyalty Groups årlige brancheundersøgelse for dagligvarebutikker, BrancheIndex, afdækker danskernes loyalitet og tilfredshed over for deres dagligvarekæde. Undersøgelsens spørgsmål afsøger kundernes loyalitet, tilfredshed og holdninger til deres dagligvarer.

Undersøgelsens deltagere har i august 2026 besvaret et online spørgeskema. I alt har 4.255 danske dagligvarekunder besvaret undersøgelsen.

Nøgleord

Kontakter

Om Dagrofa

Med mere end 540 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne. 

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Borgerne reddede butikken i Veflinge – nu har deres købmand vundet branchens største pris2.10.2026 16:52:51 CEST | Pressemeddelelse

For fire år siden mistede Veflinge sin dagligvarebutik, og borgerne samlede selv ind for at få den tilbage. Nu har byens købmand, Mette Fugl, sort på hvidt, at hun er en af landets dygtigste: Hun har vundet Danish Retail Award 2026 – hun har gjort en skrantende butik til en veldrevet og god forretning, og på vejen dertil har hun skabt et lokalt samlingspunkt, hvor kunder og medarbejdere stortrives og der er plads til alle.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye