Europabevægelsen

Regeringen og Danmark tager fløjlshandskerne af

6.10.2026 13:11:26 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse

Del

Europabevægelsen reagerer på Mette Frederiksens tale til Folketingets åbning. Særligt hendes udtalelser om Rusland og Grønland vækker opsigt.

Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen, reagerer på Mette Frederiksens tale til Folketingets åbning 6. oktober
Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen, reagerer på Mette Frederiksens tale til Folketingets åbning 6. oktober

”Frederiksens komplette afvisning af Ruslands trusler og intimidering er nok det vigtigste, hun leverer i dette års åbningstale. Fløjlshandskerne er taget af, og regeringen er færdige med at høre på naive undskyldninger for Putins brutale opførsel. Oprustning i Danmark og Europa er en nødvendighed – og støtten til Ukraine er altafgørende. Frederiksen siger det direkte: Hvis vi stopper støtten til Ukraine, så er det den første dominobrik, der falder. Så har vi banet Putins vej ind i Europa. Og vi vil kun kunne bebrejde os selv for ikke at se, hvor vigtigt det er at værne om europæiske grænser. Danskerne er et stædigt folk, og vi skal holde fast i den stædighed – også når det gælder støtten til Ukraine”, udtaler Jens-Kristian Lütken.

”Frederiksen fremhæver Grønlandsaftalen og det svære, store arbejde, der har ligget bag. Aftalen med USA er en stor sejr, og den skal have stor ros. Men vi må ikke tro, at alliancen ikke har lidt skade af den her absurde sag. Det er nødvendigt, at vi ikke glemmer den krise, Danmark og Grønland har været igennem. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat styrker samarbejdet i EU, der er og bliver vores bedste værn mod kaos i en ustabil verden. Nordisk samarbejde er vigtigt – men det er ikke nok i sig selv, der skal mere til”, udtaler Jens-Kristian Lütken, Europabevægelsens landsformand.

”Det er bemærkelsesværdigt, at EU og den udenrigspolitiske situation ikke længere er begrænset til én sektion af talen – som det ellers var tilfældet indtil for nogle år siden. Frederiksen siger det selv i talens indledning: Vi er et lille land, i et stort rige – i en verden, der bliver stadig mere urolig og farlig. Det er positivt, at regeringen på den måde anerkender den større betydning, som vores internationale samarbejder har for Danmark og dansk nationalpolitik”, udtaler Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen.

For yderligere kommentarer
Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen
Tlf. 30 91 98 00

Kontakter

Om Europabevægelsen

Europabevægelsen er Danmarks tværpolitiske organisation for europæisk engagement og oplysning.

Kontakt: Jens-Kristian Lütken, tlf. +45 30 91 98 00 | Theresa Cecilie Møller (presse), tlf. 31 40 03 80, tcm@europabevaegelsen.dk

Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye