Rune Juelsborg Karsten bliver ny skovrider i Sønderjylland
6.10.2026 10:51:05 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har ansat Rune Juelsborg Karsten som ny skovrider i Naturstyrelsen Sønderjylland. Han tiltræder 1. november 2026 og afløser skovrider Inge Gillesberg, der går på pension efter 29 år som skovrider i Naturstyrelsen.

Når Rune Juelsborg Karsten den 1. november tiltræder som skovrider, bliver han leder for Naturstyrelsens 24 medarbejdere i Sønderjylland. Her skal han stå i spidsen for forvaltningen af 10.500 hektar statslige naturområder og de mange opgaver, der ligger i den grønne trepart såsom klima-lavbunds-, kvælstof- og skovrejsningsprojekter.
Vicedirektør Signe Nepper Larsen siger:
– Det er tydeligt for enhver, der har samarbejdet med Rune, at han kombinerer stor faglighed og et stærkt engagement med en god forståelse for ledelse og for arbejdet i en politisk styret organisation. Rune har et stærkt internationalt udsyn og en uddannelsesmæssig baggrund i biologi og skovbrugsvidenskab og passer derfor godt til de opgaver, som vi står med i dag. Jeg er meget glad for, at han har sagt ja til at stå i spidsen for Naturstyrelsen Sønderjylland og de mange vigtige opgaver, som enheden skal løse i de kommende år.
Rune Juelsborg Karsten har været ansat i Naturstyrelsen i knap ti år – hvoraf de fire har været som forstfuldmægtig i netop Naturstyrelsen Sønderjylland og derefter fire år i hovedkontoret som koordinator for Naturstyrelsens vildtkonsulenter.
Han kommer senest fra en stilling som teamleder i den centrale enhed for Naturnationalparker og Friluftsliv, hvor han har haft ansvar for de medarbejdere, der arbejder med etableringen af naturnationalparker.
Rune Juelsborg Karsten har en bachelor i biologi og er efterfølgende uddannet forstkandidat fra Københavns Universitet og har skrevet speciale med fokus på bæredygtig skovdrift og skovens regeneration efter hugst i peruviansk Amazonas.
Rune Juelsborg Karsten siger:
– Jeg glæder mig meget til at komme i gang og påbegynde opgaverne sammen med de dygtige medarbejdere. Jeg kender allerede enheden indgående fra mine fire år, hvor jeg arbejdede som forstfuldmægtig. Naturstyrelsen Sønderjylland forvalter nogle meget værdifulde natur- og skovområder og har samtidig en vigtig rolle i arbejdet med blandt andet skovrejsning, klima-lavbundsprojekter og den grønne trepart. Jeg ser frem til, at vi sammen med kommuner, lodsejere og andre lokale samarbejdspartnere kan skabe gode resultater for naturen og friluftslivet.
Naturstyrelsen Sønderjylland er en af Naturstyrelsens 16 lokale enheder. Enhedens 24 medarbejdere forvalter 10.500 hektar statslige naturarealer fra den dansk-tyske grænse i syd til området nord for Haderslev og fra israndslinjen i vest til Nørreskoven på Als i øst. Enheden arbejder desuden med klima-lavbundsprojekter, skovrejsning og andre projekter som led i den grønne trepart.
Rune Juelsborg Karsten bor allerede i dag i Gråsten, hvor enhedens kontorer også ligger, og han flytter efter planen ind i skovriderboligen i foråret 2027.
Kontakter
Naturstyrelsens pressetelefon
Tlf:24 67 76 58Billeder

Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Første skridt mod ny stor skov ved Roskilde er taget29.9.2026 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny skov på 700 hektar er på vej ved Gadstrup syd for Roskilde, hvor Naturstyrelsen har købt den første bid landbrugsjord. I samarbejde med Roskilde Kommune og HOFOR kan arbejdet med at gøre skoven til virkelighed for alvor begynde.
Rekordinteresse for shelters: En nat i naturen kalder18.8.2026 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at overnatte i naturen vokser. Det viser nye tal for shelter-bookinger fra Naturstyrelsen, der sammen med Friluftsrådet, Det Danske Spejderkorps og Ungdomsringen inviterer til Nat i Naturen i hele landet d. 5.-6. september.
Ny SMS-tjeneste skal hjælpe Naturstyrelsen med at regulere problemulv11.8.2026 16:36:14 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i reguleringsområdet i Houstrup i Vestjylland vil nu kunne sende SMS’er direkte til styrelsen, når de møder ulve, der har mistet deres naturlige skyhed. Naturstyrelsen opretter en SMS-tjeneste, der skal hjælpe med at lokalisere og regulere problemulven i området.
Naturstyrelsen opkøber 500 hektar jord til stort klima-lavbundsprojekt2.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har nu samlet opkøbt 1.100 hektar jord i området ved Stauning-Skjern-området. Dermed tager klima-lavbundsprojektet Pumpestation Nord et afgørende skridt fremad, og næste fase med jordfordeling og myndighedsarbejde kan gå i gang.
Et af Danmarks største klima-lavbundsprojekter er kommet et skridt nærmere26.6.2026 09:02:50 CEST | Pressemeddelelse
Hele 3.100 hektar landbrugsjord ved Store Vildmose i Vendsyssel skal omdannes til vådområde for at begrænse udledningen af CO2 og andre klimagasser. Realiseringen af det store klima-lavbundsprojekt har nu nået endnu en milepæl og kan potentielt blive et stort skridt på vejen til at nå de ambitiøse mål i Den Grønne Trepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum