Folketingets åbning: Kæmpekylling indtog Slotspladsen med budskab til dyrevelfærdsministeren
6.10.2026 10:22:20 CEST | Anima | Pressemeddelelse
I anledning af Folketingets åbning var dyreværnsorganisationen Anima i dag til stede på Christiansborg Slotsplads med en kæmpe oppustelig kylling og et vigtigt budskab til Danmarks første dyrevelfærdsminister, Christian Rabjerg Madsen: “Kæmp for alle dyr - ikke kun grisene!”

Traditionen tro var Christiansborg Slotsplads i dag fyldt med demonstranter i anledning af Folketingets åbning. Midt i virvaret ragede en kæmpestor oppustelig turbokylling op, sat op af dyreværnsorganisationen Anima. På et skilt om halsen stod der “Ekstrem avl = ekstrem lidelse”.
I en tid, hvor grisene er i fokus, ønskede Anima at minde om de mange andre dyr, som Danmarks første minister for dyrevelfærd også har ansvaret for:
“Det er virkelig stort, at Danmark har fået en dyrevelfærdsminister, og titlen forpligter. Regeringen har udstukket en ambitiøs kurs for svineproduktionen, og det fortjener den stor ros for. Men vi er her i dag for at understrege, at det jo ikke kun er grisene, der har akut brug for ministeren”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder i Anima, og fortsætter:
“Eksempelvis opdrætter vi flere end 100 mio. kyllinger i Danmark, hvoraf de fleste er ekstrem-avlede turbokyllinger, som lever på et A4-ark.”
Et andet eksempel, som Anima i dag satte fokus på med et stort banner på Slotspladsen, er de millioner af hanekyllinger, som ægindustrien hvert år gasser og smider i skraldespanden, så snart de er ude af ægget. En praksis flere EU-lande allerede har gjort op med, og som syv partier i Folketinget vil have stoppet.
Baggrund om slagtekyllinger
I sidste uge afholdt Anima i samarbejde med Carl Valentin (SF) en begivenhed i Fællessalen på Christiansborg med overskriften “Nu er det kyllingernes tur”. Her erklærede ordførerne fra fem partier (Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre) sig enige i, at kyllinger skal have mere plads, og de lovede handling for kyllingerne inden næste valg.
Dyrevelfærdsaftalen fra 2024 forpligter regeringen på at arbejde for et EU-forbud mod turbokyllinger, og som led i aftalen er turbokyllinger blevet udfaset fra en række statslige køkkener. Samtidig har ⅓ af Danmarks kommuner vedtaget at udfase turbokyllinger fra deres indkøbsaftaler.
Baggrund om hanekyllinger
I den danske ægproduktion bliver mellem 3 og 4,5 mio. hanekyllinger hvert år gasset ihjel, så snart de er ude af ægget, og de fleste bliver kasseret som affald. De er af æglæggende race og derfor kan det ikke betale sig at opdrætte dem som slagtekyllinger.
Masseaflivning af raske, nyudklækkede hanekyllinger kan undgås ved hjælp af såkaldt in ovo-teknologi til kønssortering af æggene. Teknologien er taget i brug i en række lande, hvor man har forbudt den rutinemæssige aflivning, såsom Tyskland og Frankrig samt Norge, hvor rugerierne frivilligt har implementeret teknologien.
Som led i dyrevelfærdsaftalen fra 2024 igangsatte tidligere fødevareminister Jacob Jensen en undersøgelse af mulighederne for at implementere in ovo-selektion i Danmark. Undersøgelsen er færdig og konkluderer, at det er fuldt ud muligt at stoppe masseaflivning af hanekyllinger i Danmark. Partierne bag aftalen har imidlertid endnu ikke drøftet dette, og det bliver således den nye dyrevelfærdsminister, der skal lede drøftelserne.
Nøgleord
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Folketingets åbning: Kæmpekylling indtager Slotspladsen med budskab til dyrevelfærdsministeren5.10.2026 14:30:01 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Folketingets åbning tirsdag d. 6. oktober vil dyreværnsorganisationen Anima være til stede på Christiansborg Slotsplads med en kæmpe oppustelig kylling og et vigtigt budskab til Danmarks første dyrevelfærdsminister, Christian Rabjerg Madsen: “Kæmp for alle dyr!"
Fem partier lover handling for kyllingerne inden næste valg29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere og politikere samledes mandag aften til et tætpakket event på Christiansborg under overskriften “Nu er det kyllingernes tur”. Budskabet var krystalklart: Det er ikke kun i svineproduktionen, at dyrevelfærden er alt for dårlig, og forholdene kalder på politisk handling.
Nye billeder: Pelsavlere opdrætter kæmpe monsterræve4.9.2026 10:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nye optagelser fra finske pelsfarme viser, at ekstrem avl af ‘monsterræve’ fortsætter til trods for pelsindustriens løfter om et stop.
Danskerne ved ikke, hvad de køber: Anima går til kamp mod turbokyllinger24.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny YouGov-undersøgelse viser, at 45% af danskerne ikke er sikre på, hvad en turbokylling er. Det er til trods for, at denne type kylling udgør størstedelen af de over 100 millioner slagtekyllinger, der produceres i Danmark hvert år. Derfor lancerer Anima nu en landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på de alvorlige velfærdsproblemer, den ekstreme avl medfører og lægge pres på supermarkeder for at udfase turbokyllinger.
EU slår fast: Slut med bure i landbruget!7.7.2026 16:17:26 CEST | Pressemeddelelse
Inden årets udgang vil EU-Kommissionen fremsætte lovforslag om et forbud mod høns i bure. Det fremgår af den nye landbrugsstrategi, som Kommissionen præsenterede her til eftermiddag. Udmeldingen glæder dyreværnsorganisationer, der i fem år har kæmpet for at holde Kommissionen op på sit løfte om at “gøre en ende på burenes tidsalder”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



