Nu kåres Danmarks bedste arbejdsplads for mental sundhed
6.10.2026 11:38:29 CEST | AP Pension | Nyhed
Den 8. oktober afholdes Danmarks første Mental Health Awards. Eventet skal hylde tiltag, der styrker medarbejderes trivsel på arbejdspladsen. Formålet er at løfte indsatser for bedre mental sundhed i danske virksomheder fra enkeltstående initiativer til en mere systematisk del af strategi og drift.

Det går den forkerte vej med danskernes mentale sundhed. Den seneste Nationale Sundhedsprofil, viser, at 29 pct. af danskerne har en høj score på stressskalaen, hvilket er det højeste niveau nogensinde – og en stigning på næsten 9 procentpoint siden 2010.
Nu vil Goodtalks og AP Pension hylde de organisationer og mennesker, som viser, hvordan mental sundhed kan styrkes gennem ledelse, kultur og fællesskab i hverdagen. Og feltet blandt de nominerede er bredt og tæller blandt andre:
- GladTeknik, der reparerer it-udstyr
- Dandiag, der specialiserer i laboratorieløsninger
- Det Nørrebro-baserede bryggeri People Like Us
- Samt store, velkendte virksomhedsnavne som Matas og Coop
”Det er dyrt at mistrives. Det har store menneskelige og økonomiske konsekvenser for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundet, når menneskers mentale sundhed er ude af balance. Derfor skal vi styrke de rammer og fællesskaber, der hjælper mennesker med at trives på arbejdet”, siger Pia Werner Alexandersen, COO, AP Pension. Hun fortsætter:
”Jeg er enormt stolt af AP Pensions samarbejde med Goodtalks, hvor vi hylder dem, der excellerer i mental sundhed, og inspirerer endnu flere til at gøre mental sundhed til en forankret del af en virksomheds strategi,” slutter Pia Werner Alexandersen.
Psykologisk tryghed starter i toppen
Blandt de 18 nominerede står én tendens tydeligt frem: Mental sundhed bliver i stigende grad set som et ledelsesansvar.
”Vi ved fra forskningen, at ledere spiller en afgørende rolle for arbejdspladsens kultur. Når ledere viser autenticitet, nysgerrighed og åbenhed, bliver det lettere for medarbejdere at søge støtte, dele erfaringer og bidrage aktivt til fællesskabet. Vi er ikke ét menneske på arbejdet og et andet derhjemme. Lederens åbenhed signalerer, at der er plads til det hele menneske, og det er et vigtigt budskab ved Danmarks første Mental Health Awards,” siger Pernille Sandberg Bech, CEO og stifter af Goodtalks.
Mental Health Awards afholdes den 8. oktober 2026 hos AP Pension i Nordhavn. Der uddeles i alt syv priser, og alle kan købe billetter til prisuddelingen her: https://goodtalks.dk/events/204526
Vinderne modtager en statuette af den danske skulptør Josephine Winding, som har skabt syv unikke værker til prisuddelingen. I følge Josephine Winding symboliserer værkerne sind, krop og sjæl - de tre komponenter, der tilsammen udgør mental sundhed.
For presseakkrediteringer og yderligere oplysninger om Mental Health Awards, de nominerede, juryen, fotos og interviewmuligheder mv., kontakt: Rikke Buch-Thrane, rbt@appension.dk, +45 40 20 12 84
De nominerede er:
Årets CEO
Mathias Emil Nielsen, GladTeknik A/S
Mette Saga, People Like Us
Bente Nordbjerg, Dandiag A/S
Årets HR/People & Culture Leder
Laura Marie Larsen, Dagrofa
Rikke Wolff Hjorth, Matas Group
Annette Otto, GlobalConnect
Årets rollemodel:
Julie Midtgaard Klausen, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Glostrup
Jimmi Schoubo Povlsen, Mental care og Veterankortetdk
Charlotte Føns, Element Logic
Årets virksomhed (flere end 150 medarbejdere)
JN Data
Matas A/S (Matas Group)
GlobalConnect
Årets virksomhed (færre end 150 medarbejdere)
GladTeknik A/S
Dandiag A/S
Kullegaard A/S
Årets arbejdspladsinitiativ
24Slides: 24Academy
Wicotec Kirkebjerg A/S: Safety Moments
Coop Danmark A/S: Mental sundhed som en integreret del af Coops elevuddannelse
Derudover uddeles Goodtalks specialpris. Prisen gives til en person, der har gjort noget helt særligt for mental sundhed i Danmark.
Juryen
Juryen er sammensat af profiler med forskellige fagligheder, der tilsammen dækker ledelse, HR, sundhed, adfærdspsykologi og kultur.
Juryen består af:
- Casper Kirketerp-Møller, grundlægger og tidligere CEO i Clever
- Flemming Riber, partner i Odgers
- Henrik Tingleff, psykolog, foredragsholder og adfærdsekspert
- Lotte Hjortlund Andersen, HR-direktør i Coop
- Marlene Øhrberg Krag, sundhedsdirektør i AP Pension og speciallæge i almen medicin
- Nikoline Steen Kristensen, musiker og foredragsholder
Om Mental Health Awards
AP Pension har indgået et flerårigt partnerskab med Goodtalks om det nye nationale awardshow Mental Health Awards. Prisuddelingen kombinerer faglighed og fejring og skal fungere som et samlingspunkt for virksomheder, der arbejder systematisk og langsigtet med mental sundhed. Partnerskabet er flerårigt, og prisuddelingen 8. oktober er første skridt i en større ambition om at gøre mental sundhed til en systematisk og forankret del af virksomheders strategi.
Om Goodtalks
Goodtalks arbejder målrettet med at styrke mental kapital i organisationer gennem viden, dialog og digitale løsninger. Med afsæt i forskning og praksis hjælper Goodtalks virksomheder med at opbygge psykologisk tryghed, trivsel og bæredygtig performance.
Om AP Pension
I AP Pension skelner vi ikke mellem pengesager og hjertesager. For os handler pension både om økonomisk tryghed og om at være der, når livet kræver lidt ekstra. Som kundeejet selskab arbejder vi uafhængigt for at skabe mest muligt overskud til vores kunder, og når der er plads i økonomien, deler vi det gennem AP Loyalitetsbonus. Hos AP Pension handler overskud om mere end tal – det handler om fællesskab og omtanke.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
AP Pension fortsætter væksten og leverer pæn bundlinje1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension øgede de løbende præmier inkl. SUL med 7,2 pct. i første halvår 2026 og leverede et resultat efter skat på 276 mio. kr. Samtidig har pensionsselskabet taget et nyt forretningssystem i brug og lanceret flere nye muligheder for kunderne.
Første spadestik til campus for seks uddannelsesinstitutioner i Kalundborg19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med totalentreprenøren Raundahl & Moesby tager AP Pension onsdag den 19. august 2026 første spadestik til et nyt markant campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner under ét tag og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet.
AP Ejendomme ansætter Henrik Steenstrup som administrerende direktør1.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Steenstrup bliver ny administrerende direktør for AP Ejendomme. Han kommer fra en stilling som ejendomsdirektør i By & Havn og tiltræder 1. oktober 2026.
AP Pension styrker mulighederne for selvvalgte investeringer30.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension har føjet fire nye indeksfonde til udvalget, som kunderne selv kan vælge til deres pensionsopsparing. Med de nye fonde styrker AP Pension selvvælgeruniverset og giver kunder, der ønsker større indflydelse på investeringerne, flere enkle muligheder med eksponering mod globale aktier, europæiske aktier, amerikanske aktier og emerging markets.
Ny analyse: Økonomien bremser danskernes mulighed for at skifte spor i arbejdslivet29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsmarked i forandring stiller nye krav til opkvalificering og sporskifte. Men for mange er økonomien den barriere, der står i vejen. Det viser en ny analyse fra Rambøll Management Consulting, udarbejdet for AP Pension.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum