Ny centerchef skal løfte sundheds- og ældreområdet i Næstved
6.10.2026 14:00:00 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Mille Schjoldan bliver ny chef for Center for Sundhed & Ældre i Næstved Kommune. Den fortsatte udvikling af en Sundhedsby i Næstved, styrket brug af velfærdsteknologi, flere plejehjemspladser og implementering af nationale reformer bliver de vigtigste opgaver.

Som ny centerchef for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune får Mille Schjoldan ansvar for at sætte retning for ca. 1.800 medarbejdere, der blandt andet omfatter ansatte i sundhedsområdet og ældreplejen.
Mille Schjoldan skal i samarbejde med områdets ledere og medarbejdere arbejde med at implementere reformer som ældrereformen og sundhedsreformen. Det er også en opgave at få udvidet plejehjemskapaciteten i kommunen og endelig udvikle og udbygge Sundhedsby Næstved, hvor en bred vifte af borgernære sundhedstilbud i de kommende år flytter ind som nabo til Midt- og Vestsjællands Hospital centralt i Næstved.
- Vi havde et meget stærkt ansøgerfelt og er glade for, at så mange har fundet det attraktivt at lede Sundheds- og Ældreområdet i Næstved Kommune. Vi er sikre på, at Mille er den helt rette til at omsætte nye reformer, politiske ambitioner og økonomiske rammer til bæredygtige løsninger til gavn for vores borgere, ikke mindst ved at gøre Sundhedsby Næstved til virkelighed. Jeg glæder mig til samarbejdet, siger Charlotte Markussen, direktør for Sundhed, Ældre, Beskæftigelse, Handicap & Psykiatri i Næstved Kommune.
- Jeg glæder mig til samarbejdet med ledere og medarbejdere på det område, som ligger mit hjerte nært. Vores fornemmeste opgave er at skabe en tryg ramme om borgernes liv og sikre, at der blandt andet er plads til det stigende antal ældre medborgere i kommunen. Jeg ser her et stort potentiale i kommunens satsning på ny velfærdsteknologi, som rummer interessante potentialer for både medarbejdere og borgere, siger Mille Schjoldan.
Mille er 47 år og har en bred indsigt i velfærds- og socialområdet og har betydelig erfaring fra den kommunale verden. Hun kommer fra en stilling som direktør for Fonden Mariehjemmene og har tidligere været socialchef i Køge Kommune.
Mille Schjoldan tiltræder 1. december 2026.
Kontakter
KommunikationPressevagten, Næstved Kommune
Tlf:55 88 50 55kommunikation@naestved.dkBilleder

Næstved Kommune
Næstved Kommune er Danmarks 15. største kommune med mere end 85.000 indbyggere. Kommunen dækker 681 km², hvilket gør den til Sjællands største - arealmæssigt.
Næstved er hovedbyen og et centralt handels-, uddannelses- og kulturcentrum for Sydsjælland. Kommunen rummer både større byområder, landsbyer og omfattende naturområder med kyst, skove og Susåen, som er Danmarks femte største å.
Næstved Kommune har gode transportforbindelser til resten af Sjælland. Der er fire togstop: Glumsø, Næstved Nord, Holme Olstrup og Næstved Station. Fra Næstved Station tager det 42 minutter med tog til København H. og 30 minutter til Nykøbing F.
Kommunen har vækst i tilflyttere og er et regionalt knudepunkt for erhverv og turisme.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Anlægsgartner Heino Vistisen A/S og plejehjemmet Munkebo modtager Social Pris Næstved 20262.10.2026 09:53:16 CEST | Pressemeddelelse
For niende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe mennesker i job. Der var i år 43 indstillinger til prisen.
Børnebiblioteket fylder 1 år: Flere børnebøger kommer med hjem30.9.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Biblioteks nye børnebibliotek kan fejre sin første fødselsdag med flotte resultater. Flere børnebøger bliver lånt ud, flere familier bruger biblioteket, og flere borgere fra hele Næstved Kommune finder vej til børnebiblioteket.
Frivillige i headspace Næstved modtager Trelleborg Fondens Frivilligpris28.9.2026 09:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Den allerførste modtager af Trelleborg Fondens Frivilligpris er fundet. Ved Frivillig Fredag blev de frivillige i headspace Næstved hædret med 25.000 kroner som anerkendelse af deres indsats for unge i Næstved Kommune.
Næstved styrker kernevelfærden24.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommunes budgetaftale for 2027 tilfører markante midler til handicap, psykiatri, ældre og dagtilbud.
Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum