Vandsektoren skærper klimaregnskab hvor udledninger er størst

Vandselskaber over hele landet arbejder målrettet med at reducere klimaaftrykket fra produktion af drikkevand og håndtering af spildevand. Med Parismodel 2.0 har sektoren fået en fælles national metode til at beregne udledningerne, identificere de største klimabelastninger og dele erfaringer om de løsninger, der virker.

I årets frivillige indberetning til vandselskabernes brancheforening DANVA har 51 drikkevandsselskaber og 61 spildevandsselskaber deltaget. Tilsammen repræsenterer indberetningerne cirka 60 procent af vandmængden. Parismodel 2.0 er udviklet i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og DANVA og omfatter flere emissionskilder end den oprindelige model fra 2021.

”Det er blevet sværere at nå i mål, fordi vi nu tæller flere af de reelle udledninger med. Til gengæld har vandselskaberne fået et mere retvisende klimaregnskab og dermed et bedre grundlag for at prioritere deres indsatser. I første omgang blev slam eksempelvis ikke regnet med, men det ville ikke give mening, at et hovedrestprodukt fra spildevandsrensningen ikke indgår,” siger Line Møller Ringgaard, konsulent i DANVA, til magasinet DANSKVAND, hvor temaet i oktobernummeret er "Vandets klimaaftryk".

Lattergas og metan fylder i regnskabet

De nye indberetninger viser, at omkring 90 procent af det opgjorte klimaaftryk fra driften kommer fra spildevandssektoren. Lattergas fra biologiske renseprocesser udgør alene 39 procent af spildevandsselskabernes samlede indberettede udledning. Metan fra biogasanlæg er en anden væsentlig kilde.

Tallene peger samtidig direkte på, hvor sektoren kan opnå store reduktioner. Flere vandselskaber måler allerede deres faktiske udledninger og tilpasser driften derefter. På Mølleåværket har bedre målinger og processtyring reduceret lattergasudslippet til mellem 0,13 og 0,15 procent, markant under den nationalt anvendte standardværdi.

På Egå Renseanlæg har Aarhus Vand udviklet en løsning, hvor lattergasholdig luft fra rensningen føres ind i en gasmotor. Løsningen har reduceret lattergasudledningen med mindst en faktor 40.

”Fremfor alt giver indberetningerne åbenhed i data. Man kan se, hvad de andre gør og sammenligne. Det er vigtigt, for selskaberne vil jo gerne lære af hinanden og gerne dele og forklare, hvad de gør,” siger Line Møller Ringgaard.

Udledninger fra driften

Parismodellen omfatter i dag primært udledninger fra driften. Indberetningerne viser samtidig, at vandsektoren forventer at reducere nettoemissionerne fra driften med 86 procent frem mod 2035.

Anlæg, renoveringer og nybyggeri udgør en stor del af sektorens samlede klimaaftryk, men er endnu ikke integreret i modellen. Erfaringerne fra vandselskaberne viser dog allerede et stort reduktionspotentiale, når det kommer til anlægsarbejde. I Silkeborg har gravefri renovering af kloakledninger eksempelvis givet en beregnet besparelse på 1.200 ton CO₂-ækvivalenter, mens en elektrisk byggemodning i Esbjerg reducerede udledningen i anlægsfasen med 44,6 procent.

Læs mere i magasinet DANSKVAND, hvor DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen, i sin leder skriver om den store politiske sæson, der venter vandet.