Industriens Pension ligger helt i top på kundevendte digitale løsninger
6.10.2026 08:40:00 CEST | Industriens Pension | Pressemeddelelse
Danske pensionsopsparere placerer Industriens Pension på førstepladsen i branchen på tre af seks områder i den nye udgave af Digital Finans fra FinansWatch og analysevirksomheden Wilke.

Enkle digitale løsninger, overskuelig selvbetjening og forståelig kommunikation. På flere centrale digitale områder får Industriens Pension de bedste bedømmelser blandt pensionsselskaberne i den årlige analyse Digital Finans.
Analysen udarbejdes af FinansWatch og analysevirksomheden Wilke og undersøger kundernes oplevelse af finansvirksomhedernes digitale produkter, kommunikation og selvbetjeningsløsninger. I pensionsbranchen indgår 14 selskaber i årets undersøgelse, der netop er udgivet.
Kunderne er denne gang bl.a. blevet bedt om at vurdere deres primære pensionsselskab på seks forskellige parametre, og på tre af dem opnår Industriens Pension den højeste vurdering i branchen.
”Vi er selvfølgelig meget glade for, at medlemmerne vurderer vores digitale løsninger så positivt. For os er det afgørende, at det er nemt at få overblik over sin pensionsordning og forstå den information, man får fra os. Derfor har vi virkelig stor fokus på hele tiden at gøre både vores digitale løsninger og kommunikation så enkel og brugervenlig som muligt,” siger Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension.
Gode selvbetjeningsløsninger og forståelig kommunikation
Industriens Pension får branchens højeste bedømmelse på følgende tre områder:
- At kommunikere enkelt og forståeligt, når der udsendes information.
- At have digitale løsninger (hjemmeside/app/personlig side), der er nemme og overskuelige at anvende.
- At være proaktive og tilbyde relevante digitale løsninger.
Gode digitale bedømmelser gennem mange år
Frem til og med 2022 kårede FinansWatch og Wilke hvert år et selskab som årets digitale pensionsselskab. De seneste år er den samlede kåring blevet erstattet af vurderinger af selskaberne på en række konkrete digitale parametre.
Industriens Pension vandt den daværende pris som årets digitale pensionsselskab i 2018, 2021 og 2022, mens selskabet også i 2024 fik pensionsbranchens bedste vurderinger af de kundevendte digitale løsninger.
Nøgleord
Kontakter
Laurits Harmer LassenPressechef
Direkte 33 66 81 26
Billeder
Om Industriens Pension
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 450.000 medlemmer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 279 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension
Birch Ejendomme køber byggeretter til stort bydelsprojekt af Industriens Pension24.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsudvikleren Birch Ejendomme køber et stort grundareal til de kommende etaper af byudviklingsprojektet Landskabsbyen i Egedal vest for København. Sælgeren er Industriens Pension, der står bag første etape af den nye bydel.
Industriens Pension ansætter ny senior porteføljemanager11.8.2026 09:15:26 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension har ansat Simon Bjørn Rex som ny senior porteføljemanager. Her skal han bl.a. arbejde med optimering og styring af den samlede noterede aktieportefølje på omkring 118 mia. kr.
Industriens Pension får ny næstformand for bestyrelsen10.6.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Viceadministrerende direktør i Dansk Industri (DI), Søren Kryhlmand, er netop blevet ny næstformand for Industriens Pensions bestyrelse. Han overtager posten fra tidligere viceadministrerende direktør i DI, Kim Graugaard.
Industriens Pension har igen i år pensionsbranchens mest tilfredse kunder1.6.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
For fjerde år i træk indtager Industriens Pension førstepladsen i markedsanalyseinstituttet EPSI Rating Danmarks årlige tilfredshedsundersøgelse blandt danske pensionskunder.
Rejsegilde markerer vigtig milepæl for Klosterhaverne i Roskilde5.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligprojektet Klosterhaverne på Sortebrødre Plads i hjertet af Roskilde har nået en ny milepæl. Mandag den 4. maj blev der afholdt rejsegilde, hvor det blev markeret, at de kommende bygninger nu tydeligt tager form.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

