Med pistoler og sabler: Logbøger og kaperbreve fortæller historien om ”statsautoriseret pirateri”

Det kunne ligne pirateri, men der var tale om private skibe, der tog på jagt efter fjendtlige handelsskibe under Englandskrigen, der brød ud i 1807. Her kunne kaperne opbringe skibet og føre det i havn – og hvis kapringen blev godkendt ved særlige prisedomstole, kunne skibet og lasten sælges. Fortjenesten blev fordelt mellem blandt andre kaptajnen og besætningen fra kaperskibet.

Arkivar Adam Jon Kronegh, der i flere år har beskæftiget sig med emnet, fortæller: ”Kaperbrevene er fascinerende, for de viser, hvordan staten helt konkret gav private personer tilladelse til at deltage i krigen til søs. Det, vi i dag umiddelbart ville kalde pirateri eller sørøveri, var sat i system og reguleret af staten. Så en kaper var altså ikke pirat i juridisk forstand, for pirater opererede uden statens tilladelse. De danske kapere havde derimod et lovligt kaperbrev og var derfor en lovlig del af søkrigen.”

Krigen set fra skibsdækket
Kaperbrevene ligger bevaret i Rigsarkivet og er af enestående national betydning (ENB). De kan ses online, da Rigsarkivet digitaliserer ENB-arkivalier fra samlingen og tilgængeliggør dem, med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden. Adam Jon Kronegh har desuden fundet to usædvanlige engelske logbøger fra handelsskibene Susanna og The Oak.  De giver et sjældent indblik i begivenhederne set fra den anden side - fra de skibe, der blev opbragt.

”Det særlige ved de her logbøger er, at begivenhederne bliver skrevet ned, mens de finder sted – og at det er englænderne selv, der skriver. Det er ikke en erindring nedfældet ti år efter eller en forklaring afgivet i retten. Det er de linjer, en engelsk styrmand nåede at få ned, før de bevæbnede mænd stod på hans dæk. Så vi kan komme helt tæt på. Vi oplever ikke kun Englandskrigen gennem myndighedernes dokumenter og de efterfølgende retssager. Pludselig står vi nærmest selv på dækket, mens de bevæbnede mænd kommer om bord. Det gør historien meget nærværende,” siger Adam Jon Kronegh.

Af logbøgerne kan man se, at kaperne angriber den 21. november 1807, hvor skibet Susanna er på vej fra Sankt Petersborg mod Portsmouth. En båd nær Bornholm nærmer sig skibet og kort efter kommer endnu en båd. Seks mænd, bevæbnet med pistoler og korte sabler, går herefter om bord. Og det blev nøgternt noteret, at kaperne tog Susanna i besiddelse ”for kongen af Danmark”.

Få uger tidligere havde det engelske skib The Oak oplevet noget lignende. Den 6. november kommer fire robåde med omkring 60 mand ud fra Bornholm og overtager skibet. En time senere bliver besætningen ført i land, og derefter ophører logbogens optegnelser. Hvad der siden skete, vides ikke, men én ting er sikkert: Statsautoriseret pirateri var både en forretning og en reguleret del af søkrigen.

Yderligere oplysninger
- Kaperbrevene kan som noget nyt ses online. De er en del af Rigsarkivets ENB-projekt, der er muliggjort med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden. 
- Læs mere om Rigsarkivets ENB-projekt
- Rigsarkivets skibsjournaler kan ses på Arkivalieronline og på  Havets Arkiver, der er en del af projekt ROPEWALK, som er muliggjort ved støtte fra A.P. Møller Fonden. ROPEWALK er et samarbejde mellem DMI og Rigsarkivet